På overfladen er der bred enighed blandt de store partier om, at reglerne for asylsøgere skal strammes hurtigt. Forhandlingerne om regeringens asylpakke er dog løbet ind i vanskeligheder, erfarer Kristeligt Dagblad.
I sidste uge hastegennemførte Folketinget 13 af de oprindeligt 34 forslag fra regeringen, og i weekenden blev der uden resultat forhandlet om de resterende 21 forslag.
Partierne mødes igen i dag til endnu en forhandlingsrunde, og det er især spørgsmålet om familiesammenføring, der skiller parterne, bekræfter flere centralt placerede kilder.
Regeringen har foreslået, at ansøgere om midlertidig beskyttelse skal vente tre år på at få familiemedlemmer hertil. Muligheden for midlertidig beskyttelse blev vedtaget sidste år under SR-regeringen, og den bruges i dag på færre end hver 10. asylsøger. Langt de fleste får status som konventionsflygtninge og kan dermed umiddelbart få nære famliemedlemmer til Danmark.
Regeringen har også foreslået, at reglerne om ægtefælle-sammenføringer for indvandrere og danske statsborgere reformeres. Samtidig skal opholdstilladelser til flygtninge gøres kortere, så de hurtigere må søge om at få dem fornyet. Både dette forslag og ventetiden på tre år for flygtninge med midlertidig beskyttelse volder angiveligt Socialdemokraterne kvaler.
Og regeringen er parat til at udskyde flere punkter i sit oprindelige forslag for at få de mest hastende igennem.
Udskydelsen omfatter dels reformen af ægtefællesammenføringer, reglerne for udlændinge på tålt ophold og hårdere straffe for tiggeri.
Begrundelsen er, at ingen af disse love alligevel kan nå at få effekt inden jul, og derfor lægges de over i Integrationsministeriet til grundigere forhandling senere. De aktuelle asylforhandlinger foregår ellers i Finansministeriet.
Dansk Folkeparti ønsker familiesammføringsreglerne strammet, mens regeringen på nogle punkter vil lempe dem, for eksempel ved at fjerne tilknytningskravet til Danmark for let integrerbare udlændinge. Det vil kræve et grundigere forhandlingsforløb, end man kan nå her og nu, lyder det.
Til gengæld er kilderne ikke enige om, hvorvidt det kontroversielle forslag om tre års ventetid på familiesammenføring også er skudt til hjørne.
Flere spørgsmål er rejst, blandt andet om det er i pagt med menneskerettighederne, og om andre EU-lande har en tilsvarende eller længere periode for familiesammføringer. Det har været nævnt, at Tyskland skulle have en sådan frist, men det har ikke kunnet bekræftes.
Institut for Menneskerettigheder kan endnu ikke sige, om en reel ventetid på tre år er i konflikt med menneskerettighederne.
Direktør Jonas Christoffersen fra instituttet peger dog på den debat, der var, da ventetiden på et år blev indført sidste år.
Dengang havde Danmark en langt hurtigere sagsbehandlingstid for asylsøgninger og familiesammenføringer end vore nabolande. Fristen på et år var acceptabel, fordi en hel familie dermed ikke skulle vente længere på at blive forenet, end man skulle i andre lande.
Der blev også undtagelser for alvorligt syge børn og handicappede ægtefæller, som hurtigere kunne sammenføres.
Men om man nu kan udvide fristen med yderligere to år, og om flere grupper skal have undtagelser fra den lange ventetid, kan først afgøres senere, anfører Jonas Christoffersen.