Patientforeninger: Der er råd til dyr medicin

Danske Regioners bestyrelse fremlagde i februar deres planer om oprettelsen af Medicinrådet, som får tilladelse til at prioritere sygehusmedicin med inddragelse af pris. Det møder kritik hos patientforeninger, som ikke mener, man kan sætte en pris på et liv. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Vi kan ikke lide tanken om, at man kan sige nej til den bedste behandling, der findes
Lars Engberg

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse er ikke begejstrede for det nye medicinråd, som Regionerne vil oprette. De mener, man tager patienterne som gidsler, hvis man inddrager prisen i prioriteringen

En patient med lungekræft kan i dag få en behandling, som koster mere end en halv million kroner. Men hvis der også skal være råd til andre patientgrupper, bliver den praksis måske fortid. Regionerne vil fra begyndelsen af 2017 indføre et system, som skal vurdere effekt og priser på ny medicin. Det kan betyde, at medicin vælges fra, fordi det er for dyrt, og det bekymrer flere patientforeninger dybt.

Det danske sundhedsvæsen er under pres, og en af de største udfordringer er den nye, dyre sygehusmedicin. Alene fra 2014 til 2015 steg forbruget på indkøb af sygehusmedicin med 375 millioner kroner, og der blev således brugt 7,53 milliarder kroner på sygehusmedicin i 2015. Hvis den stigning fortsætter, vil udgifterne til sygehusmedicinen ifølge Danske Regioner i 2020 runde 13 eller 14 milliarder kroner.

Hvis der fortsat skal være råd til alt fra knæoperationer og psykisk syge til kræftpatienter, skal der prioriteres på den dyre sygehusmedicin. Det mener i hvert fald Danske Regioner, som i begyndelsen af februar kom med et forslag om at oprette et medicinråd, som blandt andet skal se på effekt og pris, når der indkøbes sygehusmedicin.

Man vil sammenlægge de to eksisterende råd KRIS og RADS, som er regionernes prioriteringsorganer, men som i dag ikke må se på prisen. Det vil man med det nye råd lave om på.

Danske Regioner mener, det er nødvendigt at inddrage prisen, hvis Danmark også i fremtiden skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen. Regionerne vil gerne have mulighed for at sige nej til medicin, som kun er en smule bedre, men meget dyrere, end det, man har i forvejen. Og de regner med, at man vil få en bedre forhandlingsposition over for medicinalindustrien ved faktisk at kunne sige nej og bede dem komme tilbage med et bedre tilbud.

Det er dog ikke alle , der mener, at det er så simpelt. Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for 18 patientforeninger, er i hvert fald ikke begejstret for den fremlagte model.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, mener, at der er to problemer med Danske Regioners forslag til et medicinråd. For det første bryder han sig ikke om den tanke, at man kan sige nej til medicin, som patienterne ville kunne få gavn af, fordi man mener, den er for dyr.

”Vi synes ikke om, at man skal inddrage økonomiske overvejelser, når man beslutter, om man skal købe en bestemt type medicin eller ej. Og vi kan ikke lide tanken om, at man kan sige nej til den bedste behandling, der findes,” siger Lars Engberg.

For det andet problematiserer han selve konstruktionen af den nye model. Han mener nemlig, at Medicinrådet, hvor den egentlige lægefaglige kompetence er til stede, kun får en vejledende karakter, og at det reelt bliver økonomerne i Amgros, som er Regionernes lægemiddelorganisation, som kommer til at træffe den endelige beslutning.

Lars Engberg finder det desuden meget problematisk, at man med modellen kan sige nej til medicin i den forhåbning, at man kan forhandle bedre priser.

”Det kan ikke være rimeligt, at man tager danske patienter som gidsler i sådan et forhandlingsspil. For i samme øjeblik de siger nej, er det patienterne, der betaler prisen. Man puffer patienterne foran sig i det forhandlingsspil, som så skal finde sted mellem sundhedsøkonomerne i Amgros og medicinalindustrien. Det er patienterne, der betaler prisen, og det er ikke et rimeligt arrangement,” lyder kritikken fra Lars Engberg.

Heller ikke fra Kræftens Bekæmpelse kommer der mange rosende ord om den nye model. Organisationens formand, Dorthe Gylling Crüger, er bekymret for, at man med den nye model sætter prisen først i stedet for patienten. Og hun er som Lars Engberg skeptisk over for, at det er sundhedsøkonomer uden klinisk faglig indsigt, som vurderer, om produktet er prisen værd.

”Jeg har svært ved at se for mig, hvordan de skal kunne vurdere, hvad et menneskeliv er værd. Og jeg synes, det er uetisk at gøre det op på den måde,” siger Dorthe Gylling Crüger.

Danske Regioner argumenterer for, at det er nødvendigt at begynde at prioritere den nye sygehusmedicin, som bliver dyrere og dyrere samtidig med, at de generelle udgifter til sundhedsvæsenet stiger på grund af den demografiske udvikling. Men den præmis køber hverken Danske Patienter eller Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Lars Engberg er udgifterne til den nye sygehusmedicin ikke så stort et problem, som regionerne får det til at lyde:

”Medicinpriserne går lidt op og ned. Men hvis du tager de sidste 10-12 år, så har medicinpriserne ligget på 12-13 procent af det samlede sundhedsbudget, og det gør de stadigvæk. Så det der med, at det stiger til vanvittige højder, det passer simpelthen ikke,” siger han.

Dorthe Gylling Crüger mener heller ikke, at det er nødvendigt at prioritere på baggrund af pris for at få pengene til at række. Hun synes i stedet, at pengene skal findes et andet sted:

”Jeg vil til enhver tid vove at påstå, at der er penge nok i sundhedsvæsenet, hvis vi bruger dem rigtigt. Der er så meget spild i sundhedsvæsenet på den ene og den anden måde, og det skulle vi tage fat på at løse først. Så ville vi også have råd til at give den rigtige medicin i den rigtige situation,” lyder argumentationen.

Men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er hverken enig med Lars Engberg eller Dorthe Gylling Crüger.

Han forklarer, at uanset hvordan man gør det op, så er udgifterne til sygehusmedicinen steget med 5,2 procent sidste år. På grund af den demografiske udvikling kommer der flere og flere patienter inden for de områder, hvor man bruger dyr medicin, som for eksempel kræft og gigt.

”Formålet er at få kvalitet og pris til at hænge sammen. Hvis vi ikke gør det, må vi finde pengene andre steder i sundhedsbudgettet, og det er først og fremmest ved at have mindre personale. Men kvalitet i behandling er jo ikke kun medicin. Det er også at have råd til det rigtige personale på det rigtige tidspunkt,” siger Bent Hansen.

I forhold til Dorthe Gylling Crügers forslag om at nedbringe spild på hospitalerne mener Bent Hansen, at det ikke er enten-eller, men derimod både-og. At nedbringe spild er ikke noget nyt, og han mener, at enhver ansvarlig ledelse har fokus på, om pengene bliver brugt rigtigt.

”At sige, at der ligger et stort tocifret millionbeløb, som kan spares væk ved at fjerne spild, og som kan fjerne alle problemer, det er simpelthen urealistisk. Det løser ikke problemet. Det er et område, man har arbejdet intensivt på i mange år,” forklarer Bent Hansen.

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse er enige i, at man skal være gode købmænd og få de bedst mulige priser, men de mener ikke, at det skal gøres ved at prioritere på baggrund af pris.