Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går tog imod Storbritanniens premierminister, Theresa May, i statsministerboligen Marienborg nord for København, var det med et ønske om at orientere sig om den britiske regerings fremtidige planer, efter at et snævert flertal af briter i juni måned stemte for, at Storbritannien skulle træde ud af EU.
I en pressemeddelelse forud for mødet kaldte statsministeren Storbritannien og Danmarks bånd for ”historiske” og uddybede sin beslutning om at tage imod premierministeren med begrundelsen, at: ”Danmark har en stor interesse i, at Storbritannien fortsat har tætte bånd til Danmark”.
Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard er det historien, der – i samspil med økonomien – udgør rygraden i Danmark og Storbritanniens forhold. For det var netop Storbritannien, der var udslagsgivende for, at vi overhovedet gik ind i det daværende EF-samarbejde den 1. januar 1973:
”Da vi i sin tid gik ind i EF, gik vi ind under den forudsætning, at vi skulle være der, hvor både Storbritannien og Tyskland var. Det var vores to store samhandelspartnere, og når Theresa May kommer til Danmark, er det, fordi hun ved det.”
Europarlamentsmedlem fra Radikale Venstre Morten Helveg Petersen beskrev i går Theresa Mays besøg i Danmark som en ”charmeoffensiv”, hvor det for en gangs skyld er Storbritannien, der er afhængig af Danmarks velvilje og ikke omvendt.
Selvom Peter Nedergaard vedkender sig, at Theresa May i øjeblikket er stærkt optaget af at bevare tætte bånd til de europæiske lande, er Danmark på den økonomiske front stærkt afhængig af et fortsat tæt samarbejde med briterne:
”Der ligger en gensidighed i mødet mellem Theresa May og Lars Løkke. Det er ikke kun hende, der har en interesse i at mødes med Danmark. Vi har også en stor interesse i at mødes med Storbritannien, for vi har en årlig milliardeksport til landet, og Storbritannien er stadig Europas finansielle hovedstad.”
Selvom eksporten er dalet med årene, er Danmark ifølge professoren stadig langt mere afhængig af et tæt samarbejde, end eksempelvis Tyskland og Frankrig er. I 2015 placerede briterne sig ifølge Danmarks Statistik som det femtestørste eksportmarked for danske varer. Derfor er Storbritanniens efterspørgsel af eksempelvis den noget så verdensberømte bacon en akilleshæl, som en dansk statsleder må værne om, siger Peter Neder- gaard.
”Det, Storbritannien kunne ramme Danmark såvel som Europa med, er landbrugseksporten, for den er stadigvæk ret betydelig. Det er et land, der importerer flere fødevarer, end de eksporterer. Det har en stor befolkning uden megen landbrugsjord. Og de varer, briterne i dag importerer fra EU, kunne de sådan set ligeså godt importere fra deres gamle kolonier og commonwealth-lande sammen med USA. Så dansk landbrug ville være virkelig dårligt stillet, hvis briterne smækkede døren i.”
Ifølge ph.d.-studerende Theresa Scavenius på Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, handler samarbejdet mellem Danmark og Storbritannien om andet og mere end penge. For sammenligner man det politiske landskab i de to lande, er der flere sammenfald:
”Det vil være relevant, at vi som land spørger os selv, om vi en dag kan havne i samme situation som Storbritannien. Selvom modstanden mod EU i Danmark langtfra er lige så radikal som hos briterne, har vi haft nogle af de samme bevægelser rent politisk med generel EU-skepsis og anti-immigration. Så fra dansk side vil det være naturligt, hvis vi har interesse i at høre, hvordan Theresa May håndterer den her proces, og hvor det så stiller Danmark.”8