Formuen vokser hos Danmarks rigeste patientforening, Kræftens Bekæmpelse.
I 2011 var der kontanter og værdipapirer for godt 900 millioner kroner i kassen, mens tallet sidste år nåede op på knap 1,4 milliarder kroner.
Det er især den årlige tv-kampagne på TV 2, Knæk Cancer, stigninger på værdipapirer samt gevinst på et ejendomssalg, som har fået formuen til at vokse, viser en regnskabsanalyse, som chefredaktør Morten Langer, Økonomisk Ugebrev, har foretaget for Kristeligt Dagblad.
Kræftens Bekæmpelse øger også sine aktiviteter og har igangsat en lang række forskningsprojekter for de kommende år, og en væsentlig del af de mange penge er allerede afsat hertil.
De store indtægter rejser imidlertid det etiske spørgsmål om, hvor hurtigt en almennyttig organisation er forpligtet til bruge indsamlede midler for at opfylde sine formål – i dette tilfælde hjælpe patienter og komme kræftsygdommene til livs. Og i hvor høj grad organisationen må fylde pengetanken op til senere brug.
Her kan Kræftens Bekæmpelse glæde sig over at være en forening, for havde den været en fond, gjaldt et formelt lovkrav om, at pengene skulle sættes i sving med det samme.
”Hvis fonde, både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende begynder at hobe penge op, vil Erhvervsstyrelsen sige: ’Nu skal I altså uddele noget mere til det formål, der står i jeres formålsparagraf’,” siger advokat Sys Rovsing, som er formand for Indsamlingsetisk Nævn i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.
”Når det gælder foreninger, er der imidlertid ikke den samme pligt til at bruge af midlerne. Fordi det er foreninger, er det op til medlemmerne at bestemme, om der skal bruges flere penge eller ej. Det vigtige er, at der er åbenhed om budgetter og regnskaber, så både medlemmerne og offentligheden kan få et indblik i, hvor mange penge, der bruges og hvordan,” siger formanden.
Sys Rovsing og professor Steen Thomsen fra CBS, Handelshøjskolen i København, mener, at det er meget fornuftigt, at Kræftens Bekæmpelse vil have penge nok til at kunne drive foreningen i mindst et år, selv hvis alle indtægter skulle svigte.
Steen Thomsen har stor indsigt i fondsvirksomhed og de krav, man kan stille til både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.
”Man kan ikke generelt sige, at det er forkert, at Kræftens Bekæmpelse har mange penge stående,” siger han.
”Det afgørende er, at foreningen overvejer, hvad den har af projekter i fremtiden, og hvordan den får mest langsigtet nytteværdi af pengene,” siger han.
”Der er kun et endeligt antal professorer, ph.d.-forskere og så videre herhjemme, som beskæftiger sig med kræftforskning, og derfor giver det ikke mening at bruge alle pengene så hurtigt som overhovedet muligt. Gør man det, risikerer man at komme til at investere i marginale ting, som ikke hjælper til at opfylde foreningens formål.”
"På den anden side er der også en grænse for, hvor stor en formue, det giver mening at samle sig. Hvis man venter til evig tid med at sætte projekter i gang, og man i mellemtiden får løst kræftens gåde, har man jo åbenlyst ventet for længe,” siger han.
Kræftens Bekæmpelse har i mange år haft en målsætning om at have penge nok til at kunne drive foreningen videre i mindst et år uden indtægter.
Derudover har man også et princip om, at når et forskningsprojekt, der varer for eksempel 10 år, støttes og sættes i gang, så lægges alle pengene til det projekt til side med det samme.
Disse såkaldte hensættelser til forskning er blevet mere end fordoblet fra 169 millioner kroner i 2011 til 389 millioner kroner sidste år. Pengene bruges både til foreningens egne forskningsprojekter og til projekter uden for huset.
Chefredaktør Morten Langer fra Økonomisk Ugebrev forklarer, at selvom hensættelserne er reserveret til projekter, der løber over flere år, tæller de stadig med, når man skal gøre op, hvor velhavende foreningen er. Man må jo forvente, at den også i de kommende år kan samle penge ind.
”Efter almindelige regnskabsprincipper vil man sige, at Kræftens Bekæmpelse har en likvid formue på knapt 1,4 milliarder kroner. Når virksomheder hensætter penge til fremtidige forpligtelser, siger man ikke, at de penge ikke kan regnes med til den likvide formue,” siger han.
Administrerende direktør Leif Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse medgiver, at det kan se ud til, at foreningen går med både livrem og seler for at sikre sine forskningsprojekter.
”Det, vi skal have penge til, er at kunne afvikle ansatte og andre forpligtelser, hvis foreningen skulle ophøre. Hvis vi ikke havde nogle indtægter, behøvede vi heller ikke at dele penge ud til forskningsprojekter, så på den måde har du en pointe. Det er ikke strengt nødvendigt at afsætte penge til både drift i et helt år og forskning,” siger han.
Derfor er foreningens bestyrelse og forretningsudvalg i dag også mindre optaget end tidligere af, om der er penge nok til præcis et års drift.
”Når vi ikke er så optagede af det, skyldes det også, at det ville være mærkeligt, hvis alle indtægter pludselig forsvandt på en gang,” siger han.
Alligevel er der fortsat rigeligt med penge til at dække et års drift. Egenkapitalen var i 2015 på 828 millioner kroner. De samlede driftsudgifter udgjorde 683 millioner kroner.
Nogle af fristelserne for en rig organisation kunne være at give ekstra høje lønninger til medarbejdere, ansætte for mange eller sætte tvivlsomme forskningsprojekter i gang.
Leif Vestergaard mener imidlertid, at Kræftens Bekæmpelse har skærmet sig godt mod alle de fristelser.
”Vores lønninger svarer til dem, der gælder i den offentlige sektor. Vi er bestemt ikke lønførende, men vi kigger på, hvad en tilsvarende medarbejder ville få i den offentlige sektor. Vi kigger mest på det statslige område, hvor vi henter en række medarbejdere, og hvor det er lettest for os at sammenligne,” siger Leif Vestergaard.
Tallene for de seneste fem års regnskaber viser dog, at administrationsudgifterne er steget fra 34 millioner kroner i 2011 til over 40 millioner kroner i 2015. Det er en stigning på 17 procent over de fem år.
Foreningens økonomi- og administrationschef Michael Henneberg oplyser i en e-mail, at der ikke er ansat mere administrativt personale i perioden, men at der er en række forklaringer på de stigende udgifter. Halvdelen af stigningen er engangsudgifter til omstilling til elektroniske fakturaer. Hovedparten af resten af stigningen skyldes nye lovkrav, særligt for ansatte på fleksjob-ordningen.
Det offentlige har et mål om at effektivisere sin drift med en procent om året, men en tilsvarende målsætning har Kræftens Bekæmpelse ikke. Leif Vestergaard understreger imidlertid, at foreningen hele tiden prøver at effektivisere driften alligevel.
Administrationsudgifterne har i mange år udgjort omkring seks procent af de samlede udgifter, omend der er en usikkerhed ved at opgøre, hvad der går til administration, markedsføring, oplysning og så videre.
”Jeg tror ikke, det er realistisk at komme ret meget længere ned med administrationsprocenten, men man skal selvfølgelig altid stræbe efter det,” siger han.
”Med hensyn til, hvilke forskningsprojekter, vi skal støtte, laver vi altid et eksternt bedømmelsesudvalg, næsten altid med international deltagelse. Det er for at sikre, at vi ikke får en selvbevidsthed i Danmark om, hvor fantastisk det hele er her os, og at vi kan det hele. Det, jeg får at vide fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med faste, internationale medlemmer, er, at der er rigtig mange hammergode projekter, som vi desværre må sige nej til.”
Direktøren fremhæver, at det videnskabelige udvalg arbejder helt uafhængigt af den daglige ledelse i foreningen. Udvalgets medlemmer udpeges af bestyrelsen og uddeler cirka 70 millioner kroner om året til forskningen.
”Vi kan godt finde eksempler, hvor man kan spørge, om vi har delt penge ud til den ypperste forskning, der overhovedet fandtes. Og hvor man må svare: ’Nej, det var det ikke, men det var afgørende for vores hovedbestyrelse, at man fik noget mere at vide om det emne, fordi det her er vildt vigtigt for patienterne.
Det er ikke altid det allerbedste videnskabelige forskningsprojekt, der får penge, for der er andre kriterier, som spiller ind. Det vil sige, om det er vigtigt for patienterne. Derfor har vi også patienter til at være med til at bestemme, hvilke projekter der skal prioriteres. I virkeligheden er der et samspil mellem det, der er det videnskabeligt rigtige og det, der ud fra patienternes vurdering er det vigtige,” siger han.