Går op til 20 krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig frit rundt i Danmark uden at have fået deres retfærdige straf?
Det sagde den israelske nazijæger Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret i Israel, da han var på besøg i Danmark i tirsdags.
Her politianmeldte han den 90-årige Helmuth Leif Rasmussen for netop at have begået krigsforbrydelser som vagt i en nazistisk koncentrationslejr i Hviderusland under krigen.
Til Berlingske sagde Zuroff desuden, at ”ingen i de nordiske lande viste interesse for, hvad de (de nordiske nazister, red.) gjorde sig skyldige i under krigen. Ingen stillede dengang det vigtige spørgsmål, om disse mennesker var involveret i krigsforbrydelser. Det her kan derfor blive en vanskelig sag for Danmark, fordi det kan skæmme landets ellers gode rygte.”
Politisk møder den kritik dog ikke den store forståelse.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, afviser, at det overhovedet er et politisk spørgsmål at forholde sig til påstanden om, at op til 20 krigsforbrydere skulle gå frit rundt i Danmark.
”Det er en politisag, der foreligger en anmeldelse (i den konkrete sag, red.), og det er op til politiet at vurdere et eventuelt anklagegrundlag. Og dermed ikke noget, vi går ind i politisk. I et retssamfund er det politiet og ikke politikerne, der skal vurdere, om der er belæg for at rejse anklage. Og efterfølgende er det en domstol, der afgør skyldsspørgsmål. Vi kan og skal ikke som politikere begynde at opfinde anklager og vurdere vidner,” skriver Trine Bramsen i en sms-besked til Kristeligt Dagblad.
De Konservatives retsordfører, Søren Pape Poulsen, skriver i en mail til avisen, at ”jeg har ikke kendskab til de påstande, der fremsættes, men mener naturligvis, vi skal tage det alvorligt. De forbrydelser, der skete, skal ikke glemmes. Da jeg ikke kender til de påståede 20 personer, går jeg ud fra, der fremlægges materiale, og så må det forfølges.”
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, erkender over for Berlingske, at nazistiske krigsforbrydere burde være blevet dømt, men han mener, at det ville være spild af ressourcer at forsøge at køre retssager i dag mod medlemmer af Frikorps Danmark for deres ugerninger på Østfronten. Det ville være alt for vanskeligt at føre beviser for det, mener han.
Det er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke enig i. Han er glad for, at Efraim Zuroff har anmeldt den 90-årige til politiet.
”Det er ikke, fordi vi går efter, at de efterhånden meget gamle mennesker skal afsone lange fængselsstraffe. Det er mere spørgsmålet om at få klarlagt de omstændigheder, der var for danskeres aktiviteter uden for Danmark under krigen. Retsopgøret var jo hullet som en si, og vi fik ingen forklaringer på, hvad der foregik uden for de danske grænser. Hvis man har deltaget som kz-vagt og været vidne til massehenrettelser, synes jeg, det er uhyggeligt,” siger Peter Skaarup.
Han erkender, at det kan være svært med bevisførelsen så mange år efter, men han mener alligevel, at man i en retssag kan komme et spadestik dybere, for eksempel via vidneafhøringer af dem, der stadig lever, og som har oplevet grusomhederne i for eksempel Hviderusland.
Peter Skaarup kritiserer den tidligere justitsminister Mette Frederiksen (S) for at have været inkonsekvent, da hun dels opfordrede medlemmer af Folketingets retsudvalg til at overbringe hende konkrete sager om krigsforbrydelser - og dels sagde til udvalget, at hun som justitsminister ikke kunne blande sig i konkrete sager.
Den nye justitsminister Søren Pind (V) er på sommerferie og kan ifølge ministeriet ikke træffes for en kommentar.
Der venter dog flere spørgsmål fra Peter Skaarup om de mulige nazistiske krigsforbrydere, som ministeren må svare på, når ferien er slut.