Efter sommerferien åbner Danmarks første muslimske gymnasium.
Hindholm STX er godkendt af Undervisningsministeriet og er hverken det første værdibaserede eller religiøse privatgymnasium i landet. Alligevel er flere politikere kritiske over for åbningen. Det illustrerer, at kritik af religion, særligt islam, er blevet en nem måde for politikere at høste stemmer på, mener eksperter.
Det nye gymnasium kommer til at ligge i Fuglebjerg på Vestsjælland og bygger på et islamisk livssyn.
I kantinen vil der blive serveret halal-slagtet kød, der vil være bederum og blive sat krav til, at eleverne er anstændigt klædt. Flere politikere, heriblandt det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), har udtrykt ærgrelse over den kommende åbning af det nye muslimske gymnasium. Men han har ikke planer om at gøre noget politisk for at forhindre åbningen af muslimske gymnasier.
”Grundlæggende synes jeg, at det er enormt ærgerligt, at der åbnes et muslimsk gymnasium. Det er en bekymrende udvikling. Mange af de muslimer, der vil gå der, har ikke etnisk dansk baggrund, og man bliver ikke integreret ved at vende ryggen til samfundet. Jeg synes grundlæggende, at det er godt, at man mødes med nogle, der ikke har samme værdier,” siger Lars Aslan Rasmussen.
Siden 1979 har Det Kristne Gymnasium i Vestjylland undervist elever i skolemiljø, hvor kristendommen er en central værdi.
Men også i forhold til kristne gymnasier mener Lars Aslan Rasmussen, at det ville være mere givende, hvis gymnasieeleverne gik i skole med elever, der har forskellige værdier. Ud fra et integrationsaspekt er det dog særligt vigtigt for muslimske elever, da mange ikke har dansk baggrund, siger han.
Danmark rummer også gymnasier, der bygger på særlige værdier, som dog ikke er funderet i religion. Det gælder det københavnske Det Frie Gymnasium på Nørrebro, der er kendt for sin veganske kantine, direkte demokrati og pædagogiske værdier. Her er Lars Aslan Rasmussen mindre bekymret.
”Det er svært at sammenligne et muslimsk gymnasium med Det Frie Gymnasium. På Det Frie Gymnasium er jeg ikke bange for, at de ikke forholder sig religionskritiske eller at de udviser intolerance over for homoseksuelle, som jeg kan være på det muslimske gymnasium. Der er også eksempler på kristne friskoler, hvor man har fra-rådet homoseksualitet, og det er jeg også bange for, at de vil gøre på det muslimske,” siger Lars Aslan Rasmussen.
Niels Valdemar Vinding, der er adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i islam og muslimer i Danmark, mener, at politikeres kritik af det muslimske gymnasium handler om, at det er en nem måde at score point hos vælgerne på.
”Carolineskolen (jødisk skole red.) kan få lov til at være Carolineskolen, katolske skoler, friskoler og kristne gymnasier kan få lov til at eksistere og gøre, som de har lyst til. Politikerne har ikke noget substantielt politisk indhold i kritikken, men fordi det er et muslimsk gymnasium, er der stemmer at hente ved at markere sig,” siger Niels Valdemar Vinding.
Han mener, at det er nemt og gratis for politikerne at markere sig holdningsmæssigt i sagen, fordi det ikke fører lovforslag eller lignende konsekvenser med sig.
Alle private skoler og gymnasier er værdibaserede, men værdierne vækker kun opmærksomhed, når de er religiøse og især muslimske. Det mener Peter Høilund, der er professor emeritus.
”Når man laver et gymnasium, der bygger på muslimske værdier, skal de elever, der går der, op til den samme studentereksamen som alle andre, og gymnasiet bliver underlagt samme regler som alle andre gymnasier,” siger Peter Høilund.
Han mener, at politikerne helt unødigt pisker en stemning af frygt op, fordi religion og udlændingepolitik i dag er et godt område for politikerne at markere sig på.
Et muslimsk gymnasium kan faktisk have en positiv virkning på integrationen, mener han.
”Det kan være en rigtig god idé med et muslimsk gymnasium. Jeg kan forestille mig, at mange unge muslimer kan have svært ved at finde fodfæste på et traditionelt gymnasium og så nemmere kan få fodfæste der. Når vi snakker om integration, skal vi have den bedst mulige platform for, at unge med muslimsk baggrund kan komme ind i uddannelsessystemet, for der er ikke noget, der er mere integrerende end en studentereksamen.”