Sammenblander Folketinget kirke og stat ved at åbne det nye folketingsår med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke?
Det mener folketingsmedlemmerne Kamal Qureshi (SF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).
De vil derfor give deres kolleger er alternativt tilbud på borgen tirsdag klokken 10, samtidig med at gudstjenesten holdes. Nemlig et debatmøde med Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, og journalist Martin Krasnik fra Weekendavisen, netop om forholdet mellem stat og religion.
– Det er ikke, fordi jeg har noget imod, at kristne eller andre troende dyrker deres religion, jeg er selv muslim. Men problemet er, at det er en del af Folketingets officielle åbning, siger Kamal Qureshi.
Han henviser til, at gudstjenesten for eksempel er nævnt som en del af åbningsceremonien på Folketingets hjemmeside.
Flere af Folketingets kirkepolitikere ryster på hovedet over arrangementet.
– Jeg synes, det er deprimerende, at vi ikke er i stand til at holde sammen om en så fornem, gammel tradition, som åbningsgudstjenesten repræsenterer i det danske demokrati, siger formanden for Folketingets kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V).
– Når vi holder gudstjenesten, er det jo dels for at give Folketinget et løft op til åbningen, dels for at vise, at vi bakker folkekirkeordningen op. Jeg synes, arrangørerne af mødet skulle bukke for folkestyret og holde det en anden dag, siger Britta Schall Holberg.
Hun understreger, at det står ethvert folketingsmedlem frit for at deltage i gudstjenesten eller blive væk.
Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, kan heller ikke se problemet.
Hun henviser til, at der for nylig var et muslimsk arrangement i Fællessalen på Christiansborg, hvor 170 muslimer deltog. Det var i forbindelse med ramadanens afslutning, og folketingsmedlemmer var også indbudt til at deltage, selvom kun få gjorde det.
– Jeg tager gerne en debat om statens forhold til trossamfundene. Det var også med i det grundlovsudspil, vi tidligere fremlagde. Der argumenterer vi for at modernisere forholdet med henblik på at få mere lighed for trossamfundene, både hvad angår pligter og rettigheder, siger Karen Klint.
Den ene af oplægsholderne på det alternative møde, Martin Krasnik, siger, at han får en "lidt klaustrofobisk" fornemmelse ved et arrangement som åbningsgudstjenesten – fordi man tager det for givet, at politikerne har lyst til at sidde og bede til Gud på deres første arbejdsdag.
– I Danmark spiller religionen en meget større rolle, end de fleste lægger mærke til til hverdag. I skolen, i medierne, i politik og så videre. Langt de fleste studser sikkert ikke engang over, at en gudstjeneste er en del af den officielle åbning af Folketinget, selvom det politiske arbejde naturligvis intet har at gøre med Gud. Selvfølgelig er det en sammenblanding af stat og kirke. Og jeg synes, det er en håbløs sammenblanding i et samfund, der heldigvis er så sekulært som det danske, siger Martin Krasnik.