Det sker ikke så ofte, at Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti kan samles om et fælles ændringsforslag til den siddende regerings politik. Men i spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat skal være muligt for flygtninge at komme på et langt højskoleophold, er de fem små og halvstore partier enige: Den nye integrationsaftales krav, om at flygtninge hurtigt skal i virksomhedspraktik, må ikke afskære dem fra at kunne komme på højskole.
Som omtalt i lørdagens Kristeligt Dagblad blev der i marts indgået en aftale om integration mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som fremsættes som lovforslag den 4. maj, og som indebærer, at flygtninge inden for to uger skal i virksomhedspraktik og dermed ikke har mulighed for at komme på højskole.
Venstres kulturordfører, Britt Bager, udtalte i den forbindelse, at det er en regeringsbeslutning, som højskolerne må leve med. Men det er de fem partier altså uenige i.
”Vi vil arbejde på at påvirke regeringen, så flygtninge fortsat har den mulighed. Jeg har besøgt højskoler og efterskoler og ved selvsyn konstateret, hvor effektive de er til at integrere flygtninge og lære dem dansk,” siger den radikale partileder Morten Østergaard.
Omtrent samme melding kommer fra kulturordførerne Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, Holger K. Nielsen fra SF og Naser Khader fra De Konservative, som alle mener, at der må kunne findes en dispensation fra reglerne om virksomhedspraktik til de flygtninge, der tager på højskole for at lære om dansk sprog og kultur. Eventuelt kunne der være en regel for flygtninge inden for en vis aldersgruppe.
”Det er mit indtryk, at aftalen er indgået, uden at man har været opmærksom på dette problem, men jeg er sikker på, at Kulturministeriet vil kunne finde en løsning, så højskolerne er udtaget,” siger Leif Mikkelsen, og Naser Khader er enig:
”Jeg har været til en drøftelse med kulturministeren, og vi er ved at se på det. Jeg kan ikke love, hvilken løsning der bliver fundet, men jeg er tilhænger af højskolerne som integrationssted. Ikke kun i forhold til flygtninge, men også unge, der ikke er ressourcestærke. En højskole er et af de bedste steder i landet at blive integreret,” siger Naser Khader.
Hos Enhedslisten har folketingsmedlem Peter Hvelplund allerede bebudet, at hans parti vil forsøge at skaffe stemmer nok til, at loven falder, hvis den rummer forslaget om at afskære flygtninge fra at tage på højskole.
”Der er mange elementer i integrationspakken, mit parti er imod, men vi vil gerne afsøge mulighederne for, om der er et flertal for specifikt at pille dette ene punkt ud,” siger Peter Hvelplund, som hverken er ordfører for kultur eller integration, men som har taget sagen op, fordi han fra sin nordjyske hjemegn er bekendt med Vrå Højskoles arbejde med integration.
”Jeg tror, der tilsvarende er folk i de andre partier, der kender til den indsats, som gøres på højskoler for at give flygtninge kendskab til dansk sprog og danske samfundsforhold, så vi sammen kan få bevaret denne mulighed,” siger han.
Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet eller kulturminister Bertel Haarder (V).