For nylig viste nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af skilsmisser steg med 20 procent fra 2012 til 2013. Dermed blev tallet rekordstort: 36.449 skilsmisser på et enkelt år. Alligevel har den danske folkekirke tradition for at værne om både ægteskabet og kernefamilien som grundlæggende værdier i samfundet og det er forkert, mener Thomas Høg Nørager, sognepræst i Them Kirke ved Silkeborg.
Virkeligheden er simpelthen løbet fra det. Folkekirken skal holde op med at hylde den klassiske far, mor og børn-konstellation, for mindst lige så mange lever i andre familieformer. Og jeg oplever, at eksempelvis singler, enlige mødre eller homoseksuelle føler sig forkertgjort af den forestilling, folkekirken er med til at bygge op omkring kernefamilien.
Som præst vier du jævnligt folk til døden dem skiller. Hvorfor gør du det, hvis du ikke tror på, at den konstellation er værd at værne om?
Den er bestemt værd at værne om, men ikke som et ideal for mennesket som sådan. Det enkelte par kommer med deres drømme og håb, og hvis det er at indgå i et ægteskab, har kirken tradition for at lyse velsignelsen over dem. Det afgørende er, hvad der bliver sagt. Jeg siger altid, at ægteskabet ikke er et slangefrit kærlighedsparadis. Man er ikke i sikkerhed for verdens problemer, men træder netop ud i en usikkerhed, og der har kirken et sprog til at hjælpe folk på vej. At folk bliver gift til døden dem skiller, er blot et billede, ikke en formålsparagraf. Det er en eksistensmeddelelse: I skal vide, at den historie, I nu indgår i, vil følge jer, til døden indtræder også selvom I skilles.
LÆS OGSÅ: Flertal nægter børnecheck fra første dag
Kernefamilien og ægteskabet har været et ideal i flere tusinde år. Det er der vel en grund til?
Faktum er, at ægteskabet er en juridisk, borgerlig konstruktion fra Romerriget. I løbet af middelalderen tager kirken så traditionen til sig og velsigner konstruktionen. Men at kirken har tendens til at gøre ægteskabet helligt, er dybt forkert. Luther ville jo også, at folk skulle giftes på rådhuset, og så kunne kirkerne bagefter velsigne dem. At det skulle være helligt, er en forestilling, der er med til at gøre ægteskabet enormt besværligt for mange folk. Når kirken alligevel har gjort det til det, er det fordi, kirken nogle gange glemmer, hvad kirkens forhold til staten bør være. Kirken bør ikke være samfundsbevarende. Familielivet har været en stabiliserende faktor i historien, ergo har man ment, at man var med til at gøre noget godt for samfundet ved at idealisere familien. Men det er ikke kirkens opgave. Den skal i stedet være hofnar og turde gøre grin med stivnede former, med magtfuldkommenhed, med paragraffer som ikke kan rumme virkeligheden det er kirkens rolle. Det har kirken desværre misforstået, ligesom den har glemt, at skaberværket er lig med mangfoldighed ikke en bestemt samfundsnorm.
Kan en konsekvens af det, du siger, ikke nemt blive, at endnu flere bliver skilt?
Der må jeg bare sige: Lad falde, hvad ikke kan stå. Ægteskabet er ikke noget i sig selv. Holder folk sammen af frygt, skal de lade være med at holde sammen. Sådan er kristendommen jo også skruet sammen: Kirkegang skal ikke være af frygt, men af taknemmelighed over, at der ikke er noget at frygte, fordi Jesus er død for vores synders skyld.
Hvilke reaktioner har du fået på dine holdninger?
Jeg har overvejende mødt positive reaktioner. Jeg har fået lov til at vie homoseksuelle og haft singlemødre og fædre, og netværksfamilier i forskellige sammenhænge og de finder en ro ved at komme her, hvor de mærker, at de ikke bliver ekskluderet. Det må selv konservative mennesker bøje sig for. De negative har typisk været folk med tæt tilknytning til kirken, som har set kirken som et fast holdepunkt mod sædernes forfald. De siger, at jeg taler mod et bibelsk grundsyn, men der bruger jeg min teologiske ballast og trækker ting frem fra den bibelske verden. Som for eksempel, at skabelse også betyder mangfoldighed. Og at når Jesus gør op med templet, er det også et principielt opgør med fastlåste traditioner. Kristendommen har netop noget at sige moderne mennesker i dag, fordi den altid er i et opgør med former, der fastlåser mennesket.
Hvordan ser din egen familiekonstellation ud?
Jeg er gift på rådhuset og bor med min kone og vores to børn. Og så er jeg vokset op i en netværksfamilie, hvor der både var fraskilte, homoseksuelle, en-familier det hele. Jeg husker det som en berigelse, og sådan ser jeg det stadigvæk.
I Hvad er meningen? vil Kristeligt Dagblad hver tirsdag interviewe en aktuel og væsentlig person om en konkret sag eller markant udtalelse.