Historien om den veluddannede ingeniør, advokat eller tandlæge, der er flygtet fra Syrien og nu brænder for at komme i arbejde i Danmark, fortælles ofte i medierne. Men de syriske flygtninge er ikke nær så veluddannede og arbejdsmarkedsparate, som mange tror.
Efter tre år i Danmark er kun 13 procent af syrerne i job, viser en analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013. Blandt de første syriske flygtninge, der kom til Danmark fra 1999 til 2006, havde kun 17 procent en videregående uddannelse, mens fem procent havde en erhvervsfaglig uddannelse.
Det fremgår af analyser fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.
Professor Jacob Nielsen Arendt fra Kora vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer med syriske flygtninge og indvandrere i Danmark, at det kan blive en stor udfordring at integrere de 9000 syriske flygtninge, Danmark har taget imod i 2014 og første halvår af 2015.
”De forskellige opgørelser af, hvordan syrerne hidtil har klaret sig, viser, at de kun klarer sig lidt bedre end somalierne. Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job,” siger han.
Jacob Nielsen Arendt henviser til, at Kora i 2013 foretog to analyser af kommunernes integrationsindsats. De viste, at syrerne klarer sig dårligere end flygtningegrupper som irakere og iranere både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Hvis integrationen af syrerne skal lykkes, er det ifølge Jacob Nielsen Arendt helt afgørende, at jobcentrene bliver bedre til at afklare syrernes kompetencer, og at flygtningene hurtigt kommer i praktik eller job.
Integrationsforsker Frederik Thuesen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) peger på, at flygtninge fra krigsområder ofte har svært ved at blive integreret på grund af traumer.
”Syrien har været et relativt velfungerende samfund med et vist uddannelsesniveau. Det trækker i retning af, at syrerne burde have en god chance for at blive integreret i modsætning til mange palæstinensere, der har levet hele livet i lejre. På den anden side er mange syrere formentlig psykisk medtagne på grund af borgerkrigen. Man kan håbe på, at nogle af de syrere, der klarer flugten så langt som til Danmark, er ressourcestærke,” siger Frederik Thuesen.
Privat integrationskonsulent Katina Rasmussen, der møder syriske flygtninge i sit daglige arbejde, betegner syrerne som en meget sammensat gruppe af både højt- og lavtuddannede.
”Mange bærer på krigstraumer, og derfor er det afgørende for syrernes integration, at vi kan kombinere behandling af traumer med en praktikplads eller et job,” siger Katina Rasmussen.
Tolk og tidligere integrationskonsulent Fahmy Almajid, der selv stammer fra Syrien, er mere optimistisk.
”Modsat de irakiske og libanesiske flygtninge er der tale om højtuddannede flygtninge, som ikke er vant til at leve af bistandsydelser. Som man har kunnet høre i de interviews, der har været med flygtninge i Rødby og Padborg, så taler de godt engelsk, og flere har også sagt, at de er flygtet til Danmark frem for eksempelvis Serbien, fordi de gerne vil færdiggøre deres uddannelser. Flere har også deres egne små virksomheder eller har været på det syriske arbejdsmarked i mange år,” siger han.