Professor: Et smil og lidt venlighed fra lægen kan spare sygehuset penge

Female Patient Being Reassured By Doctor In Hospital

Sygehuse måles på effektivitet, men ulempen er, at man får et firkantet og talfokuseret syn på sundhedsvæsenet. I stedet burde man fokusere på venlighed, gode relationer og bæredygtighed, mener professor emeritus. Iris

Brave little girl receiving injection or vaccine with a

Sygehuse måles på effektivitet, men ulempen er, at man får et firkantet og talfokuseret syn på sundhedsvæsenet. I stedet burde man fokusere på venlighed, gode relationer og bæredygtighed, mener professor emeritus. Iris

Når vi for alvor begynder at tage værdier som venlighed og gode relationer alvorligt, er vi godt på vej mod et bedre sundhedsvæsen for både personalet og patienterne, siger professor emeritus

For nogle år tilbage var professor emeritus Steen Hildebrandt involveret i et projekt på en af Rigshospitalets større afdelinger.

Afdelingen havde over længere tid ikke været tilfreds med sine præstationer og sit arbejdsmiljø, og det påvirkede personalet og dermed også deres behandling og pleje af patienterne. Man var derfor interesseret i at finde ud af, hvor problemet lå.

Efter nogen tid med iagttagelser, drøftelser og undersøgelser fandt man en del af svaret. Afdelingen var i underskud af venlighed. At man skulle lytte til hinanden og udvise empati virkede så simpelt og selvfølgeligt, at man ikke havde overvejet at bringe det på banen.

Men det var alt andet end en selvfølge, siger professoren i ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.

”Mange vil grine og have svært ved at tage et større fokus på venlighed alvorligt, når man snakker ledelse og præstationer på et sygehus. For det første burde det være en selvfølgelig værdi, og for det andet kan du ikke konkret måle succes med venlighed eller købe det for penge. Men det er ikke længere en selvfølge, og manglen på det kan i høj grad påvirke økonomien og plejen.”

For Steen Hildebrandt siger eksemplet med projektet på Rigshospitalet meget om den drejning, sundhedsvæsenet og mange andre offentlige institutioner har taget de seneste år. Der er kommet mere og mere fokus på det, der kan måles og tælles, og mindre på de såkaldt bløde værdier som følelser, meningsfuldhed, hensigter og venlighed.

”Min hovedpointe er, at man får det, man måler, og jeg er bange for, at det, man måler nu, er for snævert. Man er enormt fokuseret på penge, på hastighed, på kortsigtede talmæssige resultater. Man er mest interesseret i, hvor mange patienter man udskriver hver dag, hvor lang tid patienter står på venteliste, og for hvor få penge man kan hjælpe flest. Et sådan fokus siger intet om, hvilken omsorg eller tålmodighed patienter skal mødes med, eller hvordan man mest hensigtsmæssigt skal organisere arbejdet,” siger han.

Steen Hildebrandt har fulgt sundhedsvæsenet igennem mange år og blandt andet bidraget med bøger om sygehusledelse og med rådgivning og udvikling på sygehuse.

Nu har han sammen med læger, forskere og patienter bidraget til en ny antologi fra Dansk Sygeplejeråd, som bliver præsenteret ved en konference på Christiansborg i dag.

Bogen handler netop om, hvordan samfundet påvirkes, når alt skal måles og vejes, og den skal ifølge Steen Hildebrandt opfordre til en bredere debat om værdier.

Selv sporer Steen Hildebrandt udviklingen i sundhedsvæsnet tilbage til omkring 1990, hvor ledelsestankegangen med fokus på mål- og resultatstyring New Public Management for alvor vandt frem.

”I samme periode blev der udviklet nye teknologier og metoder, og man kunne pludselig forebygge mere og hjælpe flere. Derfor er efterspørgslen på sundhedsydelser blevet enorm og næsten grænseløs. Det sætter stort pres på det offentlige system, og vi skal pludselig prioritere medicin, varme hænder og dyre teknologier,” siger han og tilføjer, at New Public Management her har en fordel.

”Vi får mulighed for at være præcise med hensyn til at styre budgettet, sammenligne os med andre lande eller sygehuse og måle effektivitet. Der kommer styr på tingene, men ulempen er, at man får et firkantet og talfokuseret syn på hele sundhedsvæsnet. Der skal være en balance, men nu er vi langt ovre i den grøft, hvor det næsten udelukkende handler om de kortsigtede præstationer.”

Problemet er, at der ifølge Steen Hildebrandt er en række livskvalitetsaspekter hos både patienter, medarbejdere og ledelse, som skal måles i andet end tal og kroner.

”Men der er en stor forbeholdenhed mod at gøre det, for vi er bange for at gå væk fra det, der kan lægges sammen. Hospitalsledelser føler sig tvunget til at arbejde med kortsigtede resultater, og så bliver det langsigtede let skubbet til side. Derfor er bløde værdier vanskeligere at få sat på dagsordenen. Dette har betyder, at der i dag er et højt stressniveau og sygefravær hos sundhedspersonale, og mange har ofte svært ved at se meningen med deres arbejde. Det gør dem frustrerede og forvirrede og påvirker deres indbyrdes samarbejde og kontakten til patienterne.”

Den endelige løsning på dette problem findes ifølge Steen Hildebrandt ikke endnu.

Men han mærker, at et paradigmeskift er i gang. Der kommer ifølge ham mere fokus på bæredygtig produktivitet.

”Det handler om at skabe fokus på sammenhæng, helhed og relationer i sundhedsvæsenet. Vi skal værdsætte de mennesker, der tør arbejde med omsorg. Jeg tror, at når vi for alvor begynder at tage værdier som venlighed og andre eksplicit formulerede værdier alvorligt, er vi godt på vej mod et bedre sundhedsvæsen for personalet og patienterne.”