Det begyndte med et relativt simpelt spørgsmål.
I et interview på P1 havde professor Oluf Borbye Pedersen sagt, at de generelle kostråd – dem, der blandt andet handler om at spise varieret, mange grøntsager og helst fuldkorn – ikke gav så meget mening, fordi det i virkeligheden er langt mere individuelt, hvad vores krop har brug for.
Hvad der kan være sundt for den ene, kan være usundt for en anden, og det er faktisk først og fremmest sammensætningen af bakterierne i vores tarme, der afgør, hvad der er bedst for os.
Det lød interessant, men da jeg kontaktede ham for at høre mere, svarede han:
”Det er ikke kostrådene i sig selv, der er interessante i den her sammenhæng. Hvis du virkelig er interesseret, vil jeg gerne sætte noget tid af til at fortælle dig om, hvor meget vores tarmbakterier styrer os. Både vores sundhed og – måske endnu mere interessant – mange af de personlige karakteristika, der definerer os. Temperament, hukommelse, præferencer og den slags.”
Joeh, det var da bestemt også spændende, men altså…tarmbakterier? Er det ikke noget, man bare helst skal undgå? Hvordan kan de være udgangspunkt for en eksistentiel artikel om, hvad der egentlig gør os til os?
”Du vil blive overrasket,” sagde professoren.
Et par dage senere tager han imod på sit stilfulde kontor og viser videre ind i et lille mødelokale, hvor han har gjort en powerpoint-præsentation klar på en stor skærm på væggen. Han har fortalt om emnet mange gange før de seneste par år.
Tarmbakteriers påvirkning på mennesket er nemlig det måske mest brandvarme emne lige nu inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Især den amerikanske regering og en række organisationer og private donorer har skudt flere milliarder kroner ind i det, flere kalder ”det nye rum-eventyr” inden for forskningen – med henvisning til 1960’erne, hvor ambitionen om at nå Månen pludselig betød, at forskningsverdenen fik tilført enorme beløb, der førte til alle mulige nye opdagelser og erkendelser, også langt væk fra rumvidenskaben.
Menneskets bakterier i tarmen er den nye måne. Og det er ikke helt forkert at kalde Oluf Borbye Pedersen for en af astronauterne ombord på vej mod nye, store opdagelser. Udover at være professor i molekylær metabolisme og metabolisk genetik er han forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research – altsammen på Københavns Universitet.
Han arbejder tæt sammen med andre internationale forskere på området og får jævnligt offentliggjort sin forskning i det naturvidenskabelige tidsskriftNature og senest i den mest prestigefyldte af alle sundhedsfaglige tidsskrifter, New England Journal of Medicin.
Han er med andre ord ingen letvægter. På den anden side findes der endnu ingen sværvægtere på et forskningsområde, der blot har eksisteret i fem år. Man har længe vidst, at mennesket består af rigtig mange bakterier, men langt de fleste lever uden ilt, og derfor har mikrobiologer ikke kunnet studere dem nærmere. Så snart bakterierne kommer i kontakt med ilt, dør de. De senere års udvikling inden for genteknologien har dog skabt helt nye muligheder. Samtidig er der opstået en ny forståelse af matematikken bag biologien, så man i dag kan se sammenhænge, man ikke kunne tidligere.
Oluf Borbye Pedersen har arbejdet med det humane genom (menneskets arvemateriale, vores dna) i mange år, så da gennembruddene kom, var det naturligt for ham at udnytte det til at få undersøgt de mange bakterier i menneskekroppen, som man stort set intet kendte til.
”Vi havde vitterligt ingen fornemmelse af, hvad vi ville finde,” fortæller han.
”Vi havde en idé om, at de ikke bare kunne være blinde passagerer, de måtte have en rolle. Men det er klart, at ingen havde drømt om, hvor afgørende betydning de faktisk har for os.”
Det er på dette tidspunkt, han tænder for den præsentation, han efterhånden har givet i store dele af verden. For det er nødvendigt med noget baggrund for at kunne forstå den sammenhæng, bakterierne spiller så vigtig en rolle i.
Vi lever i bakteriernes verden, begynder han. Deres antal er cirka 5 gange 10 med 30 nuller bagved, og deres masse overstiger langt alle dyr og planters tilsammen. Men det er ikke bare kloden, de hersker over, det er også det enkelte menneske. Vi indeholder hver især 10 procent menneskeceller med dna, som vi traditionelt har anset for at være individets byggesten. Men bakterieceller med dna står altså for de resterende 90 procent, og det udfordrer helt grundlæggende vores opfattelse af, hvad jeg’et består af, siger Oluf Borbye Pedersen.
For selvom menneskeceller og bakterieceller udfører forskellige opgaver, ”så er gener gener”, som han siger. Og det betyder, at vi ikke blot er reguleret af menneske-dna, men i vid udstrækning af bakterie-dna. Det sker især i tarmene, hvor der – næst efter hjernen – findes allerflest nerveceller. Bakterierne ”trykker” blandt andet på nervecellerne og påvirker på den måde hjernen.
”Vores mavefornemmelse er derfor langt mere virkelig, end vi tror,” forklarer han.
”Når vi eksempelvis bliver nervøse og oplever løs mave, er det signaler fra bakterierne, der har en finger med i spillet. Fra forsøg med mus kan man endda se, at man ved at ændre deres bakteriesammensætning i tarmene kan gøre ængstelige mus nysgerrige, man kan forbedre deres hukommelse, gøre dem stressede eller depressive, og man kan ændre deres smertetærskel. Effekten er formentlig ikke helt så stærk hos mennesker, men det er alligevel rimeligt at kalde bakterierne for et organ på linje med hjertet og hjernen. Måske endda det vigtigste organ.”
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at forskerne først i disse år er gået i gang med at undersøge bakterierne nærmere. Når deres opdagelser er så banebrydende og perspektivrige, handler det dog ikke kun om bakteriernes vigtige funktion, men også om, at modsat alle andre organer er sammensætningen af tarmbakterierne ikke nogenlunde ens fra menneske til menneske. Den er vidt forskellig, selv hos enæggede tvillinger. På den måde er vi endnu mere unikke, end vi har troet. Og mere vigtigt: Det, der gør os unikke, sidder et helt andet sted, end vi troede.
Bakterierne vejer tilsammen omtrent halvandet kilo i hver enkelt menneske. Det kan lyde bekymrende, men modsat den almindelige opfattelse er langt de fleste af dem neutrale eller endda gavnlige for os. De sidste par procent kan til gengæld gøre os virkelig syge eller ligefrem slå os ihjel, hvis uheldet er ude.
Noget af det, der gør dem særlige og så afgørende for os, er, at vi ret nemt kan ændre på den indbyrdes balance, de hundredvis af forskellige bakteriearter i tarmen har med hinanden. Og ikke alene det. Der kan hurtigt udvikles nye underarter af bakterier, fordi de låner dna fra andre typer af bakterier.
Det betyder, at mens vores menneskegener er, som vi nu har arvet dem, så udvikler bakteriegener sig hele tiden dynamisk, især som resultat af den måde, vi lever på. Her betyder hygiejne en hel del, men ikke som de fleste tror: Et alt for rent og bakteriefattigt liv gør os mere udsatte for sygdomme.
Det, der påvirker allermest, er dog det, vi spiser, siger Oluf Borbye Pedersen. Det ændrer ikke kernen i vores private bakteriebeholdning, men de ydre lag – og det kan ske forbløffende hurtigt. Skifter vi eksempelvis til vegetarmad, ændrer vi også store dele af bakteriesammensætningen inden for 48 timer. Og helt nye, foreløbige undersøgelser tyder på, at de bakteriearter, som blomstrer op, når vi spiser meget grønt, gør rigtig meget godt for krop og psyke.
Bakterierne er i det hele taget meget tæt forbundet til vores helbred. Faktisk har det vist sig, at en lang række kroniske sygdomme kan kobles til hver deres ubalance i bakteriesammensætningen i tarmene. Det gælder blandt andet diabetes, autisme, tarmkræft, sklerose og astma.
Det er nok her, de allerstørste perspektiver i den nye bakterieforskning ligger. For hvis tarmbakterierne i høj grad bestemmer vores helbred og personlighed, og den komplekse bakterieøkologi er nem at ændre, så er der virkelig nye muligheder for at forebygge mange af de skavanker i livet, vi helst vil undvære, påpeger professoren.
Han er påpasselig med ikke at overdrive bakteriernes betydning, for forskningen er stadig meget ung, og der kan pludselig opstå helt ny viden, men indtil videretyder forskningen altså på, at vi kan ændre på uønskede sider af os selv på kort tid ved at spise og leve sundt.
”Vi har formentlig alle dispositioner i vores arvemateriale for 10-20 kroniske sygdomme. I løbet af et langt liv er der heldigvis ingen eller meget få af dem, der aktiveres. Det store spørgsmål er, hvor direkte en rolle bakterierne spiller for, hvilke sygdomme vi får. Vi er ved at undersøge, om hønen eller ægget kommer først, altså om langvarige ubalancer i tarmbakterierne er med til at udløse forskellige genetiske sårbarheder, vi har arvet. Vores hypotese er, at tarmbakterierne har afgørende betydning, og at vi derfor har langt større indflydelse på vores eget fysiske og psykiske helbred – ja faktisk også på vores selvopfattelse og eksistentielle identitet – end vi går og tror.”