Psykisk sygdom kan forebygges i babystadie

Ifølge ny forskning, kan sundhedsplejersker hos 9-10 måneder gamle børn spore tegn på mistrivsel og derved komme psykiske problemer til livs tidligt. Iris

Mange tror ganske enkelt ikke på, at små børn kan have psykiske problemer.
Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden

Kimen til psykiske problemer kan spottes hos 9-10 måneder gamle babyer. Senere psykisk sygdom kan dermed forebygges langt bedre end i dag

Psykiske problemer hos børn og unge kan forebygges, hvis problemerne gribes i babystadiet. Allerede hos 9-10 måneder gamle børn kan sundhedsplejersker spore tegn på mistrivsel.

Dermed kan forældrene i rette tid få den nødvendige rådgivning, så det undgås, at barnets psykiske problemer bryder ud i lys lue i 11-12 års alderen, som det ofte sker i dag.

Det er ny dansk forskning, der har banet vej for et gennembrud i viden om psykiske sygdomme hos børn og unge.

”Min forskning viser, at seks procent af de 5-7-årige børn har psykiske forstyrrelser, og at andelen vokser til 14 procent, når børnene bliver 11-12 år. Psykiske problemer og forstyrrelser rammer rigtig mange børn og unge,” siger Anne Mette Skovgaard, der er børnepsykiater og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

Hun leder et omfattende studie, som siden år 2000 har fulgt 6000 børn med det formål at kortlægge udbredelsen af mistrivsel, psykiske forstyrrelser og psykisk sygdom hos børn og unge.

Samtidig undersøges mulighederne for at sætte langt tidligere ind over for børn med psykiske problemer eller børn i risikogrupperne.

”Psykisk sygdom er klodens største sundhedsproblem. Alligevel har vi ingen systematisk forebyggelse, selvom vi ved, at en tidlig indsats kan rådgive meget præcist. Det er for dårligt, at det skal gå så galt for så mange børn, før der gribes ind,” siger Anne Mette Skovgaard.

Forskerne leder især efter tidlige tegn på autisme, tilknytningsforstyrrelser og skizofreni.

Målet er også en ny metode til systematisk opsporing af af psykiske problemer allerede i 0-1 årsalderen. Den skal kobles til konkrete forebyggende indsatser og i løbet af de kommende år gerne afløse de metoder, sundhedsplejerskerne bruger i dag.

Anne Mette Skovgaard vurderer, at en styrket forebyggelse kan forhindre udvikling af psykisk sygdom hos hver tredje af de udfordrede børn. Yderligere en tredjedel vil få det bedre, men resten får brug for noget mere hjælp.

Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, håber, at forskningsresultaterne vil åbne øjnene hos fagprofessionelle, politikere og andre beslutningstagere for de store muligheder for i rette tid at bøje små børns livsbane i en bedre retning allerede inden for de første leveår.

”Studiet viser et enormt potentiale for forebyggelse af psykisk sygdom hos børn og unge. Når det ikke sker allerede i dag, skyldes det dels uvidenhed og dels tabuer. Mange tror ganske enkelt ikke på, at små børn kan have psykiske problemer,” siger Anne Lindhardt, der efterlyser bedre forældretræning og støtte til børnene i de vuggestuer, børnehaver og skoler, hvor de befinder sig i forvejen.

”Daginstitutionen kan fungere som en 'ekstra forælder' i situationer, hvor forældrene har svært ved at klare opgaven alene. Vi skal ikke lukke øjnene for, at det kan være bedre for et barn at være i institution end alene med en mor eller far, der har det psykisk dårligt,” siger Anne Mette Skovgaard.

Hun peger på, at en af de største risikofaktorer for barnet er psykisk sygdom og social udsathed hos forældrene.