Psykologer: Børn skal være mere alene

Det var dengang, mor gennede ungerne ud af køkkenet, og ingen drømte om at forstyrre far, når først han havde sat sig til rette bag avisen. I dag slår fortravlede forældre knuder på sig selv for at forvandle sparsom fritid til kvalitetstid på børnenes præmisser. Udviklingen har gjort meget godt for børnevelfærden, men den har også haft utilsigtede konsekvenser. Iris

Barnet lærer i samspil med andre, men udvikler sig også, når det er alene. Det er i eget selskab og i distancen til andre, at de selvstændige, autonome tanker fødes
Per Schultz Jørgensen

Forældre skal lære deres børn at kede sig og trives i eget selskab, siger børnepsykologer. Forældrene sætter børnenes udvikling og evne til selvstændig refleksion over styr, når de ikke tør lade dem være alene

Der var engang, hvor det ikke bare var i orden, at børn kedede sig, men ligefrem ansås som opbyggeligt for deres udvikling. Det var dengang, mor gennede ungerne ud af køkkenet, og ingen drømte om at forstyrre far, når først han havde sat sig til rette bag avisen. I dag slår fortravlede forældre knuder på sig selv for at forvandle sparsom fritid til kvalitetstid på børnenes præmisser.

Udviklingen har gjort meget godt for børnevelfærden, men den har også haft utilsigtede konsekvenser.

Det mener flere børnepsykologer og eksperter, der nu går sammen i et fælles opråb til de velmenende forældre om at slække lidt på kontrollen over deres børns tid og i højere grad overlade dem til deres eget, ensomme selskab.

”Barnet lærer i samspil med andre, men udvikler sig også, når det er alene. Det er i eget selskab og i distancen til andre, at de selvstændige, autonome tanker fødes og tager form, og den tilstand har svære kår i en tid, hvor lykke og succes næsten udelukkende måles på forbindelsen til andre, og det at stå uden for selskabet - også bare for en tid - læses som et tegn på noget dysfunktionelt, næsten sygeligt,” siger børnepsykolog og professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen.

Samme besked kommer fra børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, der peger på, at børns hverdag i dag er så tætpakket med socialt samvær med andre børn, med pædagoger, med undervisere og med forældre, at tiden foran skærmen for manges vedkommende bliver den eneste reelle pause fra menneskeligt selskab.

”Problemet er bare, at skærmtid ikke er rigtig alene-tid, fordi skærmen pumper løs med udefrakommende informationer og stimuli, og for de lidt større børns vedkommende forbinder dem til andre gennem sociale medier, interaktive spil, chat og sms'er. Det efterlader forsvindende lille mulighed for barnet til at udvikle de væsentlige sider af sig selv, som netop først kan tage form, når det rent faktisk ér i selskab med sig selv,” siger John Aasted Halse.

Der findes kun begrænset viden om, hvilke vigtige egenskaber barnet tilegner sig, når det er alene, ligesom der heller ikke findes en kortlægning af, hvor indskrænket alenetiden rent faktisk er blevet. Der er i udviklingspsykologien dog bred enighed om, at læring ikke bare er et produkt af struktureret undervisning, men i lige så høj grad og måske endda i højere grad et produkt af fri leg uden overvågning. Et enkelt blik på udviklingen i det antal timer, som børn tilbringer i institution eller skole, viser med al tydelighed, at børns alenetid er blevet væsentligt reduceret.

”For bare to generationer siden blev børn enten passet hjemme eller returnerede fra dagplejen tidligt på eftermiddagen. I dag er langt hovedparten af de danske børn i børnehave, skole og på fritidshjem til langt ud på eftermiddagen, nogle endda til tidlig aften. Det siger sig selv, at barnets mulighed for at udforske tilværelsen og verden på egen hånd og dets ret til et privat og uovervåget rum er kommet alvorligt under pres,” siger Erik Sigsgaard, børneforsker og forfatter til ”Om børn og unges nej” om overvågningen af børnelivet.

Stig Broström, der er professor ved institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, hvor han leder forskningsenheden barndom, læring og didaktik, giver langt hen ad vejen sine kolleger ret, men tilføjer, at bekymringer for den lange dag og mængden af sociale interaktioner ikke af forældre skal bruges som undskyldning for ikke at skabe et rigt liv sammen med deres børn. Børns udvikling drives først og fremmest frem af netop den sociale interaktion med andre, mens alenetid må betragtes som et væsentligt og nødvendigt supplement, der giver barnet mulighed for at sunde sig, fordøje og reflektere.

”Det er netop i den erkendelse, flere daginstitutioner og skoler nu forsøger sig med at indrette et rum til pauser og hviletid. Spørgsmålet er, om det rum er stort nok.”