Storebror Martin på 10 år sætter hænderne i siden og kigger lidt stolt op på den 35 ton store rokkesten. Sammen med sin far og sine brødre har han lige fået Bornholms mest kendte rokkesten til at rokke frem og tilbage.
Jeg havde godt nok regnet med, at den ville vippe noget mere, så på en måde er jeg lidt skuffet. Men samtidig er det altså vildt, at vi kunne, siger han.
Det er familiens mellemste dreng, Christian, på seks år enig i. Han sidder nu oppe på stenen og hviler sig, mens han lader sin far prøve at få sat skub i stenen igen.
Prøv at se her! Jeg har en rokketand, og det var næsten lige så let at rokke med stenen, som det er at rokke med min tand. Prøv at se, siger han, åbner munden på vid gab og sender et bredt smil afsted ud i sommerlandet her i Paradisbakkerne i den østlige Bornholm, mens han prøver at kravle op på den store sten.
Familien Lassen Dam er på ferie på Bornholm for første gang, men spørger man mor Gitte, bliver det absolut ikke sidste gang.
Vi er bare blevet betaget af Bornholm. Selvom vi kun har været her nogle få dage, har vi fået flere kæmpe naturoplevelse. Det har for eksempel været fantastisk at se klipperne og de høje klippestykker, siger hun.
Nu har også lillebror Jakob på tre år fået mod til at blive sat op på den enorme sten, der er en såkaldt vandreblok, som blev ført til sin nuværende plads i istiden. Her har den ligget og rokket i århundreder frem til 1960erne, hvor den satte sig fast på grund af hærværk. Da billedhuggeren Preben Boye var på besøg ved stenen i 1999, syntes han, det var en skam, at den ikke kunne rokke længere, så han vendte tilbage året efter med nogle hjælpere og en plan for, hvordan stenen igen kunne komme til at rokke.
Det lykkedes Preben Boye at få stenen tilbage i sin slags hofteskål, hvor den nu ligger og rokker, sådan at far Lars Jørgen kan få sine tre drenge til at råbe af glæde oppe på stenen, mens han lægger kræfterne i for at få stenen vil at vippe mest muligt.
Da de er kommet ned fra Rokkestenen igen, går familien fra Skanderborg videre i Paradisbakkerne gennem det, som bedst kan beskrives som en troldeskov, hvor slyngplanter i store mængder snor sig op og ned ad træerne og skaber en næsten tropeagtig stemning.