Radikale i intern strid efter valg

Tidligere medlem af den radikale ledelse retter en skarp kritik mod partiets top for ”blokforstening” og reformsnak. Radikale bør løsrive sig fra rød blok, lyder det i kritik, som deles af flere hovedbestyrelsesmedlemmer

Chefredaktør Ole Dall fra den radikale avis Skive Folkeblad, har sendt den radikale hovedbestyrelse en lang e-mail med talrige kritikpunkter, som han ønsker drøftet, når Radikales hovedbestyrelse samles. Her partiets leder Morten Østergaard dagen efter valget.
Chefredaktør Ole Dall fra den radikale avis Skive Folkeblad, har sendt den radikale hovedbestyrelse en lang e-mail med talrige kritikpunkter, som han ønsker drøftet, når Radikales hovedbestyrelse samles. Her partiets leder Morten Østergaard dagen efter valget.

Der er lagt op til storvask, når De Radikales hovedbestyrelse i morgen samles for at evaluere valgnederlaget i forrige uge, hvor partiet blev mere end halveret og gik fra 17 til otte mandater i Folketinget.

Som optakt til mødet har det tidligere hovedbestyrelsesmedlem, chefredaktør Ole Dall fra den radikale avis Skive Folkeblad, sendt hovedbestyrelsen en lang e-mail med talrige kritikpunkter. Han mener blandt andet, at partiet skal gøre op med ”blokforsteningen”, og at det var forkert, at De Radikale i valgkampen begyndte at tale om økonomiske reformer i 2025.

”Det blev ikke kommunikeret, at det var vores økonomiske medicin, der havde virket, og at der derfor var plads til drømme og visioner. Det gjorde Alternativet, mens vi lynhurtigt lavede en kobling til den næste økonomiske krise, der måske kommer i 2025 til 2030,” siger Ole Dall.

”Det kan aldrig være i radikale interesse, hvis vi bliver opfattet som en del af rød blok. Vi er et socialliberalt parti, og vores placering er i midten, men over 10 år er vi nu blevet opfattet som en entydig del af rød blok. Det selvom vi i den økonomiske politik jo er tordnende uenige med SF, Alternativet og Enhedslisten,” siger han.

Ole Dall skal som tidligere medlem af den radikale hovedbestyrelse ikke deltage i mødet i morgen, men han har allerede fået positive tilkendegivelser på sin e-mail fra flere, der skal med. Også andre kilder med kendskab til partiet bekræfter, at der er utilfredshed med, at den radikale valgkamp i så høj grad kom til at handle om reformer og økonomisk ansvarlighed.

Det åbnede for mange muligheder for Alternativet.

Fra en kilde lyder det, at det var en klar fejl, at partileder Morten Østergaard de allersidste dage begyndte at tale om en skattereform med højere grundskyld. Det betød, at der slet ikke var tid til at udfolde, at reformen også ville betyde skattelettelse.

Partiformand Klaus Frandsen går af ved det kommende landsmøde, og han er ”principielt enig” med Ole Dall i, at De Radikale bør skifte mellem højre og venstre side i det politiske arbejde.

”Jeg har direkte sagt, at jeg anser os for at være et borgerligt parti, og i den ideelle verden skulle vi efter at have samarbejdet i 20 år med en rød regering, nu samarbejde i 10 år med en blå regering, men vi er ikke i den ideelle situation nu. Vi må se, hvad der kommer til at stå i det regeringsgrundlag, Lars Løkke Rasmussen (V) får skrevet, men jeg har svært ved at se, at vi kan gå over til den blå blok, sålænge Venstre er på nuværende linje,” siger Klaus Frandsen.

Regeringsforhandlingerne ser ud til at være inde i en afgørende fase, efter at Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl i går i praksis lukkede for, at det kan blive en regering af Venstre og Dansk Folkeparti.

Dermed er den mest sandsynlige løsning en ren Venstre-regering. For De Radikale vil det åbne for at gå ind i flere brede forlig, men bringer ikke radikal regeringsdeltagelse tættere.

Et andet hovedbestyrelsesmedlem, Svend Thorhauge, mener ikke, at De Radikale entydigt har tilhørt rød blok indtil nu.

”Vi har jo netop fået kritik for at føre blå politik i regeringen,” siger han.

”Jeg tror, at det for nogle vælgere har været svært at se, hvilken bygning vi ville bygge med alle de delelementer, vi præsenterede i valgkampen. Alternativet var god til at fortælle om en fin vision, som de til gengæld ikke havde pengene til.

Jeg forstår, hvis vælgerne har det svært med at forstå, at en topskattelettelse giver øget samfundsaktivitet, som igen giver os mulighed for at hjælpe de udsatte bedre. Det er vanskeligt at forklare i en hektisk valgkamp, og vi skal nok være skarpere til at formidle til vælgerne, hvad det social-liberale menneskesyn og samfundssyn mere grundlæggende går ud på,” siger han. Morten Østergaard ønskede ikke i går at udtale sig.