Forvirringen er total hos De Radikale, når en minister afsætter millioner til at gøre kristendommen mere kendt, mens en anden arbejder på at nedtone troen i medierne.
Sådan lyder kritikken fra flere sider, efter at den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, forleden stod bag det medieforlig, der fjerner DRs forpligtelse til at dække de kristne højtider.
LÆS OGSÅ: Minister afsætter millioner til at gøre kristendom kendt
Ifølge den radikale Zenia Stampe trækker det i den positive retning at få reduceret henvisningen til kristendommen en smule.
Samtidig ærgrede kirkeminister Manu Sareen (R) sig få dage forinden højlydt over, at DR gennem de seneste år har nedprioriteret sin dækning af påsken.
DRs massive dækning af ramadanen var et wakeup call, fortalte han til Kristeligt Dagblad. Han har derfor afsat to millioner kroner til at gøre den kristne påske bedre kendt i offentligheden.
De Radikales kirkepolitik stritter i alle retninger, mener kirkeordfører og tidligere kirkeminister Per Stig Møller (K):
Der er ingen sammenhæng. Den ene minister nedlægger, og den anden giver penge. De er på slingrekurs, medmindre næste træk er at give to millioner til muslimernes eidfest. Så kan man igen genkende De Radikales politik. Jeg synes i øvrigt slet ikke, staten skal lægge penge til at reklamere for påsken, og samtidig er det en stor skam, at man fjerner DRs forpligtelse til at dække de kristne højtider, siger han.
LÆS OGSÅ: Medieaftale styrker DR og digital radio
De Radikale skal gøre sig klart, hvilke signaler de vil sende, lyder det fra idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole Jørgen Carl-sen, som har fulgt partiet tæt.Han roser kirkeministerens initiativ til at fremme påsken, men er forvirret over, at man samtidig vil svække de kristne højtider via DRs public service-aftale.
Man må spørge De Radikale, om de ikke kunne få en mere klar profil. Jeg ved ikke, hvad de vil omkring religion i det offentlige rum. Det har tidligere været en ærværdig radikal tradition, at man tænker i lyset af den kristne kulturarv. Men i dag er der mere antiklerikale kræfter fremme, som minder om tiden omkring Georg Brandes, siger Jørgen Carlsen.
Han tilføjer: Samtidig er det fint, at kirkeministeren er ude i et slags opdragelsesprogram i forhold til DR, fordi den båtnakkede ledelse i DR ikke interesserer sig for kristne højtider.
Forvirringen skyldes, at der er to fløje hos Radikale Venstre, der trækker i hver sin retning, når det gælder kirkepolitikken.
Det vurderer lektor i filosofi ved Roskilde Universitet Sune Lægaard, der forsker i religion og politik.
På den ene side er der en meget liberal fløj, der tæller republikanere og sekularister, som argumenterer ud fra en moderne oplysningsliberal tankegang om, at religion og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Her er Zenia Stampe en af de tydeligste fortalere, siger han.
Samtidig er der en anden gruppering, som Sune Læ-gaard kalder de mere traditionelle husmandsradikale.
De er meget orienterede omkring Grundtvig og højskoletanken. De har ikke de samme aversioner mod forbindelsen mellem stat og kirke. Og selvom Manu Sareen kommer fra en anden baggrund, er det den del af De Radikale, han er endt med at passe ind i. Især efter han er blevet tvunget til at formulere sig om, hvorfor han er kirkeminister. Han vil modernisere kirken, men han anfægter ikke dens eksistens, siger han.
Kræfter i partiet er således klart fortalere for en adskillelse af stat og kirke, mener Sune Lægaard:
Hvis partiet ikke havde siddet på kirkeministerposten, ville der bestemt være dele inden for partiet, som aktivt ville forsøge at få adskillelse af stat og kirke til at blive partiets officielle politik.
Kirkeminister Manu Sareen afviser, at partiet trækker i to forskellige retninger i forhold til den kirkepolitikken:
Jeg mener, at der er et stort behov for at oplyse om påsken.
Men det har intet med public service-kontrakten at gøre. Medierne skal selv bestemme, hvor meget og hvad de gør ud af højtiderne, skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.