Radikale i splid om deling af stat og kirke

Den radikale landsformand kritiserer skarpt folketingsgruppen for ikke at arbejde for adskillelse af kirke og stat. Man kan ikke tvinge medlemmerne til at arbejde mod deres overbevisning, siger Marianne Jelved

Så kom dog i gang og gør, som vi har sagt!

Det er det klare budskab fra Det Radikale Venstres bagland til partiets folketingsgruppe, som møder hård kritik for at svigte en af partiets mærkesager, nemlig adskillelsen af stat og kirke.

Ønsket om at adskille kirke og stat har været en del af det radikale program siden partiets oprettelse i 1905 og er det stadig. På de tre seneste landsmøder har partiets medlemmer vedtaget fire resolutioner, som alle sigter mod at adskille kirke og stat.

Men folketingsgruppen har efterfølgende ikke fulgt op på resolutionerne, og det er uacceptabelt, lyder det nu fra den radikale landsformand, Søren Bald.

– Det er muligt, at dele af folketingsgruppen er uenig i resolutionerne, men det er faktisk ligegyldigt. Når medlemmerne har talt, er det partiets officielle politik, som folketingsgruppen skal følge. Men netop i diskussionen om kirke og stat er der intet sket. Jeg ved ikke, om det skyldes uvillighed eller sendrægtighed, men partiets medlemmer har en forventning om at blive respekteret, siger Søren Bald, som også rejser kritikken i den seneste udgave af det radikale medlemsblad.

At resolutionerne ikke er fulgt op af konkret handling skyldes formentlig også en historisk uenighed i partiet, vurderer Søren Bald.

– Brandesianerne og grundvigianerne har traditionelt været uenige i diskussionen om kirke og stat, og den konflikt findes stadig. Men hvor man tidligere lod diskussionen ligge, har medlemmerne de seneste år understreget flere gange, at de ønsker handling. Det må folketingsgruppen nu følge op på, siger Søren Bald.

Formanden for den radikale folketingsgruppe, Marianne Jelved, afviser kritikken og henviser til, at der i partiet er nedsat et særligt udvalg.

– Udvalget skal netop komme med forslag til, hvordan man politisk kan arbejde for en adskillelse af kirke og stat. At sige, at vi ikke gør noget, er forkert, siger Marianne Jelved, som dog også understreger, at folketingsmedlemmerne ikke kan tvinges til at følge resolutionerne fra landsmødet.

– Resolutionerne er udtryk for partiets officielle politik. Men Grundloven slår fast, at folketingspolitikere kun er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift fra deres vælgere. I Det Radikale Venstre står Grundloven altså over landsmødets beslutninger. Man kan ikke forvente, at en politiker går forrest i kampen for noget, som vedkommende ikke er enig i, siger Marianne Jelved, som selv tidligere er gået imod en resolution om et offentligt rygeforbud.

Den begrundelse afvises dog af landsformand, Søren Bald, som efterlyser en vis overenstemmelse mellem medlemmernes beslutninger og folketingsgruppens handlinger.

– Jeg har hørt sangen om den enkeltes overbevisning et utal af gange, men det bliver den altså ikke mere rigtig af. Hvis partiets officielle politik på flere afgørende punkter ikke deles af folketingspolitikerne, må folketingspolitikerne overveje, om de er medlem af det rigtige parti, siger Søren Bald.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark og under Mennesker