Kristendemokraternes forslag om at afskære enlige og homoseksuelle par fra kunstig befrugtning er udtryk for en ensretning, der i værste fald risikerer at stigmatisere det stigende antal børn, som vokser op hos enlige eller i såkaldte regnbuefamilier, hvor forældre er homoseksuelle.
Sådan lyder kritikken fra den radikale kulturminister og folketingskandidat Marianne Jelved efter, at Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, under valgkampen har fremført, at enlige og homoseksuelle ikke bør kunne få offentlig betalt kunstig befrugtning. Stig Grenovs argument er, at børn som udgangspunkt har ret til en far og en mor, og at staten af hensyn til barnet ikke bør understøtte andre familieformer.
”Vi lever i et generøst samfund, hvor mennesker selv kan vælge, hvordan de indretter deres liv. Derfor kommer det bag på mig, at Stig Grenov er så bastant, at han ligefrem vil forbyde, at enlige og homoseksuelle kan blive forældre. Der er rigtig mange slags familier i Danmark. Familien er ikke længere indrettet som på mine oldeforældres tid. Det er ikke så længe siden, at børn født uden for ægteskab blev kaldt uægte børn. Konsekvensen af Stig Grenovs synspunkt kan blive en ny rangordning af børn, hvor det anses for mindre værdifuldt at vokse op i en familie uden både far og mor, og det er et stort tilbageskridt. Det er tåbeligt at rangordne familier på den måde, og jeg kan jeg ikke forstå, at han kan gøre det i 2015,” siger Marianne Jelved.
Kulturministeren understreger, at homoseksualitet ikke er et valg, den enkelte træffer, men en livsomstændighed og en måde at leve på.
”I Danmark er vi kommet langt med at acceptere homoseksualitet. Der er også mange måder at indrette familier på. Det er meget for smalt at mene, at børn, der af forskellige grunde lever med en forælder eller med to forældre af samme køn, ikke kan blive lige så lykkelige som andre børn,” siger Marianne Jelved.
Venstres familieordfører, Tina Nedergaard, mener heller ikke, det giver mener at afskære enlige og homoseksuelle fra offentlig betalt fertilitetsbehandling.
”Folketinget skal ikke være smagsdommere over folks liv. Virkeligheden er, at mange vokser op uden en far eller en mor. Derfor er det vigtigt, at vores lovgivning fungerer som en blåstempling af ethvert dejligt barn, der bliver født,” siger Tina Nedergaard.
Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, afviser, at partiets udspil kan ses som en rangordning af børn.
”Vi støtter alle børn, uanset hvilke familier de vokser op i, og vi rangordner ikke mennesker. Vi vil for eksempel gerne støtte skilsmissefamilier til at få en god hverdag. Vi har sagt, at vi kun vil tilbyde kunstig befrugtning til mænd og kvinder i faste parhold, fordi det bedste for barnet er, at det har en far og en mor. Vi tager børnenes parti, men vi er ikke efter de enlige eller de homoseksuelle. Som udgangspunkt mener vi, at et barn har ret til en far og en mor. Det er ingen sygdom ikke at kunne få børn. Det er naturens orden. Vi kan så meget teknisk, men man kan spørge, om vi skal gøre det, fordi vi kan,” siger Stig Grenov, der pointerer, at et barn er noget, som man kan være heldig at få, ikke noget man kan kræve.