Radikale vil have kirkeforfatning

De Radikale skal på deres landsmøde i weekenden tage stilling til en lang række resolutionsforslag, heraf også nogle på det kirkelige område

Forslaget om at give folkekirken en forfatning står i en af de mange resolutioner, som De Radikales landsmøde skal tage stilling til. På forhånd får resolutionen et ja fra partiets hovedbestyrelse, men partiformand Margrethe Vestager er dog imod det. –
Forslaget om at give folkekirken en forfatning står i en af de mange resolutioner, som De Radikales landsmøde skal tage stilling til. På forhånd får resolutionen et ja fra partiets hovedbestyrelse, men partiformand Margrethe Vestager er dog imod det. –. Foto: .

Traditionen tro skal de radikale partimedlemmer igen i år diskutere forholdet mellem kirke og stat på partiets landsmøde i Nyborg.

Medlemmer af Radikal Ungdom foreslår den kommende weekend, at folkekirken omsider skal have sin egen forfatning, som det fremgår af Grundlovens paragraf 66. Principielt vil partiet gerne have skilt stat og kirke, men så længe det ikke kan lade sig gøre, bør man arbejde for, at folkekirken kommer til at styre sine egne forhold.

Forholdet mellem kirke og stat har mange gange været til debat, og afstemninger om diverse resolutionsforslag har ofte delt partiet midt over. Det skete også, da man for nogle år siden principielt vedtog at arbejde for at skille stat og kirke. Kirkeordfører Bente Dahl er begejstret for dette års forslag, fordi det er konstruktivt.

Jeg mener, at det eneste rigtige er, at vi nedsætter en kommission, som kan forberede en kirkeforfatning. Så må alt på bordet, siger Bente Dahl.

Hun peger på, at det i øjeblikket reelt er Folketinget, som bestemmer over folkekirkens forhold, men Folketingets sammensætning ændrer sig meget, og mange folketingsmedlmmer er ikke medlemmer af folkekirken. Derfor kunne kirken også selv have en interesse i at komme til at styre sine egne forhold, mener hun.

Forslaget om at give folkekirken en forfatning står i en af de mange resolutioner, som det radikale landsmøde skal tage stilling til. På forhånd får resolutionen et ja fra partiets hovedbestyrelse, men partiformand Margrethe Vestager er dog imod det.

At folkekirken skal have sin egen forfatning har stået i Grundloven siden 1848, og siden har flere kommissioner forsøgt at skrive en sådan, men forsøgene er hidtil strandet på politisk uenighed.

Udover kirkeforfatningen skal de radikale græsrødder også tale om to andre resolutionsforslag, der har med kirken at gøre. Det ene handler om klokkeringning. Nogle medlemmer vil gerne tillade kommunerne at forbyde klokkeringning om morgenen og aftenen i tæt bebyggede områder. "At solen står op og ned er ikke et kirkeligt anliggende", skriver de i begrundelsen. Det tredje forslag handler om at afskaffe de kirkelige helligdage. I stedet skal Folketinget fastsætte nogle faste datoer som fridage. Det afvises dog af hovedbestyrelsen.

Offentlighedens hovedinteresse centrerer sig dog om andet end den enorme stak af resolutionsforslag. Først og fremmest bliver det Magrethe Vestagers debut som partileder på et landsmøde. Hun vil her give sit bud på, hvordan De Radikale skal placere sig i forhold til regeringen, Socialdemokraterne og konkurrenten, Ny Alliance.

Umiddelbart efter sin tiltræden signalerede Vestager, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke længere blev betragtet som en "farlig mand", og at man måske ville pege på ham efter et valg. Signalet gav dog straks uro i det radikale bagland, og folketingsgruppens næstformand Morten Østergaard trak efterfølgende i land.

Siden har De Radikale og Socialdemokraterne nærmet sig hinanden. Sidste weekend kom der en direkte inviation fra Helle Thorning-Schmidt, som opgav skattestoppet. Hun ville gerne gennemføre en skattereform, der kunne bedre miljøet og sænke personskatterne, præcis som De Radikale længe har ønsket.

I weekenden vil Margrethe Vestager kvittere for invitationen, og konturerne af en mere enig opposition end længe tegner sig. En væsentlig udfordring bliver dog at holde balancen i forhold til Ny Alliance, som har taget en del af De Radikales vælgere med sig. I en vis forstand er der sket en arbejdsdeling mellem de to partier, så Ny Alliance går efter de borgerlige radikale vælgere, mens De Radikale går efter de mere venstreorienterede radikale.

Hvad der sker efter et valg, er en helt anden historie. Der vil mandatfordelingens hårde tale sætte sig igennem. Kan Fogh for eksempel fortsætte med støtte fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance, vil de radikale med sikkerhed også melde sig på den side.

Med øjeblikkets store politiske turbulens er det ikke så mærkeligt, at partiet føler trang til at præcisere sit ideologiske fundament.

Det sker i form af en vedtægtsændring, så partiets i forvejen ret lange navn tilføjes en ekstra parantes. Det skal nu hedde Det Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti).

Hovedbestyrelsen begrunder ændringen med, at de radikale i stadig større omfang agerer internationalt. Her giver "social-liberal" god mening mens de radikale for eksempel på engelsk dårligt kan kalde sig for "The radical left". Det giver nemlig associationer til et stærkt venstreorienteret, måske endda militant, parti.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk