Regeringen ønsker mere kontrol med friskoler

I kølvandet på TV 2’s dokumentarudsendelser om en moské i Aarhus er kravet om mere uvildigt tilsyn med frie grundskoler blevet genfremsat. Men ligesom langt de fleste muslimske friskoler har den aarhusianske Lykkeskolen i forvejen et uvildigt kommunalt tilsyn

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby havde i går ikke en kommentar til debatten og den kommende ændring af tilsynet.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby havde i går ikke en kommentar til debatten og den kommende ændring af tilsynet. . Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Kan det virkelig passe, at en muslimsk friskole kan vælge en muslimsk tilsynsførende, en kristen friskole kan vælge en kristen tilsynsførende, og en Rudolf Steiner-skole kan vælge at få ført tilsyn med, om undervisningen står mål med folkeskolen, fra en lærer på en anden Rudolf Steiner-skole?

Efter alt at dømme mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at der er et problem, selvom skolens eget valg af tilsynsførende er en gammel tradition. Allerede i november bebudede hun over for Morgenavisen Jyllands-Posten, at nye regler er på vej, som skal sikre et mere uvildigt tilsyn, hvor ”de tilsynsførende tør løfte en pegefinger, hvis de oplever noget, som ikke er godt nok”.

De nye regler kommer i forlængelse af en evalueringsrapport om friskole-tilsynet, som konsulentfirmaet Rambøll udarbejdede for ministeriet sidste år.

I de seneste dage er kravene og planerne om et strammere og mere uvildigt friskoletilsyn på ny dukket op i flere medier. Denne gang i kølvandet på TV 2’s udsendelser ”Moskeerne bag sløret”, som blandt andet ser den aarhusianske Grimhøj-moské efter i sømmene. Såvel Aarhus’ borgmester Jacob Bunds- gaard (S) som hans forgænger, Nicolai Wammen, der nu er politisk ordfører for Socialdemokraterne på Christiansborg, er gået i offensiven med krav om ”skærpet kontrol”.

Men debatten undrer Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening. Han mener, at tilsynet fungerer udmærket. Det blev strammet i 2010, så alle tilsynsførende skal være certificerede, altså godkendt af ministeriet som fagligt kvalificerede, og det var netop denne stramning, Rambøll skulle evaluere effekten af. Konklusionen var i øvrigt, at tilsynet er blevet ”styrket og mere professionelt”.

”Tilsynet fungerer allerede, Men lige nu er der åbenbart en folkestemning om, at alle muslimske friskoler bør lukkes, men det finder jeg ikke demokratisk værdigt,” siger han.

Det er ikke helt klart , hvordan koblingen er foretaget fra TV 2-udsendelserne om imamer i Aarhus til mulige ændringer af loven om frie grundskoler. Udsendelserne beskriver et forhold, hvor offentlige midler angiveligt kanaliseres fra en moské, som får pengene som socialt værested med fysisk aktivitet for børn, til private koranskoler. Og udsendelserne forholder sig kritisk til imamen Radwan Mansours råd til en kvinde om, at hun skal acceptere sin mands flerkoneri. Radwan Mansour er ansat som underviser i religion på den frie grundskole Lykkeskolen.

Ingen af delene har direkte noget med friskoleloven at gøre, idet koranskoler er helt uden for lovgivningen, og kritikken af Mansour kun knytter an til hans virke som imam. Lykkeskolen har i øvrigt valgt en konsulent fra Aarhus Kommunale Skolevæsen som tilsynsførende.

Ifølge Peter Bendix Pedersen har 8 ud af 10 muslimske friskoler på denne måde valgt en kommunal tilsynsførende netop for at undgå mistanke om, at tilsynet ikke er uvildigt. Men selvom mange friskoler således selv vælger at lade sig kigge i kortene af en konsulent fra kommunen, ville det være formynderi, hvis det ikke længere er skolens eget valg, mener friskoleformanden.

”Når nu skolerne har fået friheden til og ansvaret for at varetage undervisningen ud fra sit eget værdigrundlag, så er det også en vigtig frihedsrettighed, at man kan vælge, at den person, som fører tilsyn, har forstand på netop denne skoles måde at forstå fagene på,” siger han.

Ifølge Peter Bendix Pedersen er problemet, at politikere og andre deltagere i den offentlige debat ser tilsynet som en statslig kontrol, der sikrer, at skatteborgernes penge går til det rigtige.

Det er det ikke, fordi børnene ikke grundlæggende er statens, men forældrenes. Og fordi tilsynet ikke grundlæggende er en kontrol af, om der bliver sagt ting på skolen, der modarbejder det danske demokrati, men derimod en vurdering af, om underviserne er gode nok til at lære eleverne stoffet i fagene – på skolens egne præmisser.

”Hvis nogen får mistanke om, at der er en enkeltperson eller en skole, der gør noget, som ikke er i orden, er der i det eksisterende system masser af muligheder for at gribe ind. Alene ud fra en mistanke eller en historie i medierne kan Undervisningsministeriet indføre et skærpet tilsyn eller aflægge skolen et besøg, hvorefter skolen er forpligtet til at slå dørene op,” siger Peter Bendix Pedersen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby havde i går ikke en kommentar til debatten og den kommende ændring af tilsynet.

Men Undervisningsministeriet slår dog fast, at reglerne for tilsyn både før og efter ændringen vil være de samme for alle friskoler – uanset om deres værdigrundlag er muslimsk, kristent eller baseret på Rudolf Steiner-pædagogik.