Regeringen vil give stemmeret til umyndiggjorte

Regeringen fremsætter i denne måned et lovforslag om at give personer, som er under værgemål og har mistet deres retlige handleevne, lov til at stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet. Arkivfoto. Foto: Cédric Hatto / Scanpix Denmark

Et lovforslag vil gøre det muligt for personer under værgemål - som eksempelvis har fået frataget økonomisk råderet på grund af handicap - at stemme til kommunal- og EU-valg. Men folketingsvalgene mangler, lyder kritik

Bare fordi man ikke er i stand til at passe sin egen økonomi, skal man ikke fratages retten til at stemme.

Det er udgangspunktet for, at regeringen i denne måned fremsætter et lovforslag om at give personer, som er under værgemål og har mistet deres retlige handleevne, lov til at stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet.

Lovforslaget præsenteres i en ny redegørelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som gør status over de afsluttede, igangværende og kommende initiativer, der skal fremme ligebehandling af mennesker med handicap. Ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil en vedtagelse have stor betydning.

”I disse år sker der mange vigtige ændringer for at inkludere handicappede mere i samfundet. Stemmeret til mennesker under værgemål er noget, vi har oplevet stor efterspørgsel på fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder, og jeg ser det derfor som et stort og rigtigt skridt at give dem den mulighed,” siger hun og tilføjer, at det er hendes overbevisning, at et flertal af partierne vil være for forslaget.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at cirka 1900 personer i dag ikke kan stemme, fordi de har fået frataget deres retlige handleevne og for eksempel ikke vurderes i stand til at styre deres egen økonomi. Her kan være tale om alt fra udviklingshæmmede til psykisk syge og svært demente, som ifølge Grundloven ikke har ret til at stemme, fordi de er umyndiggjorte. Grundloven står dog kun direkte i vejen for at lade mennesker under værgemål stemme til folketingsvalg, som derfor heller ikke er inkluderet i regeringens lovforslag.

Men at være eksempelvis udviklingshæmmet betyder ikke, at man er ude af stand til at forstå valg og til at stemme, siger fungerende formand for Det Centrale Handicapråd Annemette Ruth.

”Lovforslaget er derfor et stort skridt i den rigtige retning, og en ændring vil have enorm betydning for de mennesker, som i dag er forment adgang til stemmeboksen,” siger hun og tilføjer, at hun samtidig håber, forslaget på længere sigt også vil åbne for at lade personer under værgemål stemme til folketingsvalg.

”Det er ikke godt nok, før handicappede har de samme rettigheder som alle andre.”

Ifølge professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit kan lovforslaget blive et eksperiment til at se, hvor mange der vil bruge muligheden, og om det giver anledning til problemer.

”Der er tale om et mindre antal mennesker, som bor i forskellige kommuner og stemmer forskelligt. Derfor vil stemmeretten ikke ændre ved fordelingen af den politiske magt, men være en accept af en bestemt gruppe mennesker. Ifølge FN's menneskerrettighedsdeklaration er det at deltage i styringen af sit samfund en del af de umistelige menneskerettigheder, og hvis alt viser sig godt, vil nogle partier måske åbne for at opfylde den menneskeret endnu mere,” siger han.

Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg håber, at det nye lovforslag vil tydeliggøre det urimelige i, at personer under værgemål fortsat ikke må stemme ved valg til Folketinget.

”Argumentet om, at gruppen ifølge Grundloven er 'umyndiggjort' og derfor skal miste deres stemmeret til folketingsvalg, holder ikke, da det begreb blev afskaffet med myndighedsloven i 1990'erne,” siger hun og tilføjer, at Grundloven i dag tolkes meget fleksibelt i andre sammenhænge.

”Det stemmer ikke med vor tids demokratiforståelse, at man fratager nogen stemmeretten, fordi de har brug for hjælp til at forvalte deres økonomi. Det er klokkeklar diskrimination på grund af handicap,” siger hun.

Karen Ellemann afviser dog at kigge på, hvorvidt personer under værgemål skal stemme til folketingsvalg.

”Det er den klare juridiske vurdering, at vi ikke kan komme længere end det her. Jeg synes derfor, vi skal glæde os over, at vi kan komme så langt som nu i stedet for at diskutere, om vi skal pille ved Grundloven.”