Regeringen vil ind i omstridt FN-råd

Den danske regering sætter nu alle sejl til for, at Danmark i 2019 kan indtræde som medlem af FN's Menneskerettighedsråd. Arkivfoto. Foto: Fabrice Coffrini/AFP / Scanpix Denmark

Vi synes, det er positivt, at lande som Danmark, som i mange år har engageret sig i menneskerrettig-hedsspørgsmål, vil byde ind i dette forum
Trine Christensen

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) indleder kampagne for, at Danmark skal indtræde i FN's Menneskerettighedsråd. Forsker: Det strider mod signaler om, at udenrigspolitikken skal satse mere på interesser og mindre på værdier

Den danske regering sætter nu alle sejl til for, at Danmark i 2019 kan indtræde som medlem af FN's Menneskerettighedsråd. Rådet, der første gang trådte sammen i 2006 som erstatning for FN's Menneskerettighedskommission, er sammensat af i alt 47 medlemsstater, som er opdelt efter verdensdel og vælges for tre år ad gangen. Europa og Nordamerika har syv af de i alt 47 pladser, der er fordelt i forhold til verdensdelenes indbyggertal.

”Vi ser Menneskerettighedsrådet som et centralt organ, der arbejder for at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder. Det arbejde vil vi gerne være med til at styrke. Menneskerettighedsrådet er samtidig også en politisk kampplads for de store værdispørgsmål, hvor forskellige regioner og kulturer drøfter fremme af menneskerettighederne fra meget forskellige udgangspunkter. Vi har en direkte national interesse i, at vores argumenter bliver hørt,” skriver udenrigsministeren i dagens kronik her i avisen.

Rådet har tidligere været genstand for debatter om, hvorvidt kampen mod blasfemi skulle vægtes over hensynet til ytringsfrihed, ligesom det har været kritiseret af en række menneskerettighedsorganisationer, at Saudi-Arabien i øjeblikket er medlem af rådet trods denne stats eget forhold til menneskerettigheder.

Men ifølge generalsekretær i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International Danmark Trine Christensen bør det ikke holde Danmark fra at træde ind i det omstridte forum, at de vestlige demokratier let risikerer at komme i mindretal med deres synspunkter.

”Det er et vigtigt FN-organ, som ikke har stor formel magt, men alligevel kan have stor indflydelse, blandt andet i forhold til at indstille til FN's Generalforsamling, hvad der skal være det konkrete indhold i FN-resolutioner om menneskerettigheder. Vi synes, det er positivt, at lande som Danmark, som i mange år har engageret sig i menneskerrettighedsspørgsmål, vil byde ind i dette forum,” siger hun.

Også Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, bakker op om det danske kandidatur.

”Det er klart, at Danmark som et ud af 47 lande kan siges at have beskeden indflydelse og risikerer at blive associeret med nogle beslutninger, vi ikke kan støtte. Men man skal være en verdensfjern idealist for at sige, at så er det bedre at sætte sig helt udenfor. Jeg tror på det modsatte: At vi ved at være med og udvise dygtigt diplomati kan påvirke beslutningerne,” siger han.

Ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er der imidlertid en vis signalforvirring i, at regeringens udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, har meldt ud til offentligheden, at dansk udenrigspolitik bør vægte konkret interessevaretagelse, for eksempel i forhold til Arktis, højere end det mere værdipolitiske engagement rundt om i verden.

”Hvis Danmark indtræder i rådet, vil det bringe os i en position, hvor vi skal tage stilling til en række følsomme værdipolitiske sager. Det ville have været helt i tråd med det, der var linjen i begyndelsen af Anders Fogh Rasmussens regeringstid,” siger han med henvisning til Venstres statsminister 2001-2009, som især betonede en aktivistisk udenrigspolitik.

”Men som jeg havde forstået den nye linje, skulle Danmark netop nedtone den type engagement. Derfor undrer det mig, at der nu er ønske om at træde ind i et forum, hvor man skal drøfte blasfemi over for ytringsfrihed og let risikerer at sige noget, der kan udløse en forbrugerboykot mod Danmark,” tilføjer han.