Regler for trossamfund strammes ikke

Ny Alliance og Dansk Folkeparti kom i strid modvind i Folketinget, da de foreslog at stramme reglerne for godkendelse af trossamfund

Sindelagskontrol blev en af de mest brugte gloser, da Folketinget i går drøftede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance.-
Sindelagskontrol blev en af de mest brugte gloser, da Folketinget i går drøftede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance.- . Foto: .

Det blev en af de mest brugte gloser, da Folketinget i går drøftede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance. De to partier efterlyste væsentligt strammere regler for godkendelse af trossamfund. Blandt andet skulle trossamfund erklære sig loyale over for Danmark og den danske grundlov og arbejde for integration. Desuden skulle godkendelser i fremtiden revurderes hvert femte år, mente de to partier.

Ingen af de øvrige partier kunne støtte det, men justitsminister Lene Espersen (K) indvilligede dog i at se på, om de nuværende retningslinjer skal præciseres. Formanden for det udvalg, der i dag behandler ansøgninger om godkendelse, professor dr.phil. Armin Geertz, har tidligere i Kristeligt Dagblad efterlyst bedre kontrol med allerede godkendte trossamfund. Han ser også gerne, at regeringen og Folketinget definerer de retningslinjer, trossamfundene vurderes efter, i stedet for at udvalget selv skal gøre det.

Ny Alliances ordfører, Naser Khader, brugte det som argument for sit forslag, mens kirkeordfører Jesper Langballe (DF) med assistance fra Søren Krarup (DF) argumenterede anderledes hårdtslående. De gjorde ingen hemmelighed af, at det handler om at stoppe islamismen, Islamisk Trossamfund samt Hizb-ut-Tahrir, hvis den organisation skulle finde på at søge om godkendelse.

Man kan sige, at vi ikke alene i Danmark, men i hele Vesten står i en slags overlevelseskamp. Så stiller vi det spørgsmål, om vi ligefrem skal økonomisk understøtte dem, der truer os, sagde Jesper Langballe.

Han svarede på et indlæg af De Konservatives ordfører, Charlotte Dyremose. Hun undrede sig over, at forslaget forskelsbehandler trossamfundene. Oprindeligt blev 11 trossamfund, for eksempel Mosaisk Troessamfund, den katolske kirke og den ortodokse kirke anerkendt af staten, men fra 1970erne og frem har staten ikke længere anerkendt samfundene. Derimod har man godkendt omkring 100 trossamfund og enkeltmenigheder ved at give dem vielsesmyndighed og skattefordele.

Forslaget fra Ny Alliance og Dansk Folkeparti omfatter alene de godkendte trossamfund.

Betyder det, at man ikke vil føre sindelagskontrol med de anerkendte trossamfund, men gerne med de godkendte trossamfund, spurgte Charlotte Dyremose.

Hun nævnte som et konkret eksempel, at Paulus i Bibelen påbyder kvinder at tie i forsamlingen. Det kan en præst i folkekirken eller et af de anerkendte trossamfund frit forkynde, mens de godkendte trossamfund efter forslaget risikerer at forbryde sig mod de danske værdier og dermed miste deres godkendelse.

Flere andre ordførere spurgte til, hvad det indebærer at skulle være loyal mod Danmark, hvem der skal vurdere loyaliteten, og hvordan den skal kontrolleres.

Med hensyn til det sidste indrømmede Jesper Langballe, at han ikke helt havde tænkt det igennem. Han mente dog, at man nok kunne klare sig med en skriftlig erklæring fra trossamfundene.

Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, ville heller ikke støtte beslutningsforslaget, men hun talte for, at man alligevel burde revidere hele regelsættet. Blandt andet fandt hun det ikke specielt indlysende, at trossamfundenes vielseskompetence er knyttet automatisk til skattefordele.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk