Rekordhøje skilsmissetal presser kernefamilien

Historisk højt antal skilsmisser udtrykker et fundamentalt brud med kernefamilien og et øget behov for, at vi lærer at blive bedre til at gå ordentligtfra hinanden, mener fagfolk. Men der er i lige så høj grad brug for forebyggende rådgivning og hjælp tidligere i processen, påpeger Børns Vilkår

Høje skilsmissetal i disse år gør, at man må revurdere, hvad en familie er anno 2015.
Høje skilsmissetal i disse år gør, at man må revurdere, hvad en familie er anno 2015. Foto: Iris.

Rekordmange par valgte at blive skilt i 2014, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. I alt 19.435 par blev skilt sidste år, hvilket er 23 procent flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste 10 år.

Tallet sætter en tyk streg under, at kernefamiliens tid som grundstenen i dansk familiestruktur er ved at være forbi, siger den mangeårige børne- og familieforsker, professor Per Schultz Jørgensen, der i 2011 publicerede et studie, der viste, at skilsmissebørn dobbelt så ofte vælger at leve alene. Det skyldes, at de er mere skeptiske over for parforholdet. Og flere skilsmissebørn betyder endnu flere, der vælger at leve alene:

”Skilsmissetallet er så markant, at det er et egentlig opbrud. Vi befinder os i overgangen fra en gammel familiestruktur til en ny, og vi kan ikke længere rulle tiden tilbage og få kernefamilien igen. Singletilværelsen er næsten blevet en ny norm, man vælger partner fra og nogen gange også børn fra, og det er blevet mere acceptabelt.”

I 2013 blev det nemmere at blive skilt. Da blev den ellers obligatoriske seks-måneders separationsperiode gjort valgfri, og det blev muligt at blive skilt over internettet.

Det fik dengang Danske Familieadvokater til at advare mod, at flere ville blive skilt, fordi mange ellers fandt sammen igen i løbet af separationsperioden.

Per Schultz Jørgensen siger i dag, at det var en reel bekymring:

”Der har været en tendens til singlekultur og individualisering længe, men de lempeligere skilsmisseregler har giver bedre vilkår for tendensen.”

Mette H. Hinnerskov, skilsmisserådgiver, parterapeut og stifter af skilsmisseråd.dk, siger, at det nuværende skilsmissetal også er et udtryk for, at finanskrisen er slut:

”Jeg oplever fra mine klienter, at finanskrisen faktisk fik en del til at holde igen med skilsmisserne. Dels var der mere akutte udfordringer på spil, dels fordi banken ofte sagde, at folk simpelthen ikke havde råd til at blive skilt. Nu, hvor alting er mere normalt igen, vil folk ikke længere lade sig nøjes,” forklarer hun.

Derudover oplever hun, at vi har fået flere forventninger til, hvad et godt ægteskab skal indeholde, blandt andet på grund af de sociale medier, hvor der er mange lykkelige statusopdateringer, som ikke nødvendigvis udtrykker virkeligheden. Det kan især gøre indtryk på yngre ægtepar, fordi de ikke oplever, at deres ægteskab matcher det lykkebillede, som de ser på de sociale medier. Det passer jo meget godt med, at det især er blandt de unge, at skilsmissetallet stiger,” siger hun.

Forskning har vist, at en konfliktfyldt hverdag er noget af det, der skader børn allermest, siger Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning. Hun forventer derfor, at endnu flere børn nu får brug for hjælp. Men hun håber samtidig, at de nye tal kan have den effekt, at både politikere, fagfolk og forældre får øjnene op for, at det er nødvendigt at skabe en mere åben skilsmissekultur, for i Danmark er en skilsmisse stadig en privat sag, og det betyder, at samfundet ikke tilbyder hjælp, før loftet allerede er ramlet ned, siger hun:

”Vi hører jo fra forældrene, at der er et enormt behov for viden om, hvad der er bedst for børnene i en skilsmissesituation. Som det er nu, er der kun meget få og små tilbud om undervisning og rådgivning. Vi burde tænke meget mere helhedsorienteret og give både forældre, lærere og pædagoger undervisning i, hvordan man undgår den sociale og psykiske deroute som rigtig mange skilsmissebørn ryger ud i,” siger Bente Boserup.

Fra børneforsker Per Schultz Jørgensen lyder det, at kernefamiliens opbrud kræver et nyt forældreskab:

”Vi må udvikle et nyt forældreskab, som ikke er afhængig af, at man deler matrikel, men bygger på forældrenes venskab. Men det kræver rådgivning, hvor forældre kan lære at være sammen om deres børn på en ordentlig måde,” siger han.

Netop det har man gode erfaringer med i Statsforvaltningen i København. I en forsøgsordning har man siden april sidste år tilbudt kurser til forældre, der er gået fra hinanden, og foreløbig har cirka 60 forældrepar været på kursus i at kommunikere bedre.

”De fleste forældrepar ved godt, at det vil være bedst for børnene, at de har et godt samarbejde. De kan se, at deres børn ikke trives, men de kan ikke løse det selv,” siger projektleder Andrea Jedrzejowska.