Bedre forståelse af religion giver bedre udviklingsarbejde, mener man i Folkekirkens Nødhjælp. Derfor vil organisationen som del af en ny strategi sætte større fokus på det, man har valgt at kalde for ”kirkelig merværdi”, lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
”Man kunne også kalde det religionens merværdi. Det handler om, at man skal satse på bedre forståelse af religion og dens betydning for mennesker og samfund i verden. Der er i de senere år kommet fokus på, at det kan være svært at lave udviklingsarbejde, hvis man ikke har forståelse for religionsspørgsmål. Der har måske tidligere været lidt af en håndskyhed over for at tale klart om religion i udviklingspolitik, fordi det til tider er blevet misforstået, som om det handlede om mission,” siger hun.
Birgitte Qvist-Sørensen mener, at en øget offentlig opmærksomhed på religion i Danmark og internationalt har medført, at man i højere grad kan sætte religionens rolle på dagsordenen i udviklingspolitikken.
”Man er blevet mere opmærksom på, at det for mange mennesker rundt omkring i verden er vigtigt at tilhøre et trosfællesskab. Vi bliver i højere grad nødt til at anerkende og forstå, at det i mange lande er de religiøse fælleskaber, der binder folk sammen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen uden at nævne konkrete tiltag, organisationen har på vej.
Ifølge Marie-Juul Petersen, der forsker i sammenhængen mellem religion og udvikling ved Institut for Menneskerettigheder, ser man for øjeblikket en større international interesse for at forstå, hvordan religion og religiøse organisationer kan spille ind i udviklingsarbejdet.
”Det er interessant, for der har ikke tidligere været meget fokus på samspillet mellem religion og udviklingsbistand i Danmark sammenlignet med andre lande. I mange år har der herhjemme været tendens til en sekulær tilgang, hvor man har haft svært ved at se religionens relevans for udviklingsbistanden. Man betragtede snarere religion som en slags forhindring for udvikling - som noget bagudstræbende og konservativt, der, i takt med at landene blev mere udviklede, ville forsvinde,” siger hun.
Marie-Juul Petersen peger desuden på, at man blandt andet i Holland har oprettet et nationalt videnscenter om sammenhængen mellem religion og udvikling. I Norge nedsatte regeringen i 2010 et udvalg, der skulle undersøge samme emne, der også tilbage i 2005 fik Storbritannien til at lancere et 30 millioner kroner stort forskningsprogram.
Lignende initiativer har man derimod hidtil ikke haft herhjemme. Men sidste år oprettede en gruppe trosbaserede organisationer i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder netværket Religion & Udvikling. Rådet bliver støttet af Udenrigsministeriet og har til formål at få danske bistandsorganisationer til at sætte fokus på emnet. Ifølge Marie-Juul Petersen er det svært præcist at pege på, hvad der gør, at religionen nu i højere grad er kommet på dagsorden i dansk bistandspolitik.
”Mogens Jensen (S) (handels- og udviklingsminister, red.) sagde sidste år, at man ved at fokusere på religion i udviklingsbistand risikerer at udelukke nogen. Det kan han på sin vis have ret i, men man risikerer også at udelukke nogen ved at insistere på en strengt sekulær tilgang. Religion har stor betydning for langt de fleste mennesker i verden, og mange har større tiltro til religiøse organisationer end til sekulære. Det må vi tage alvorligt, hvis vi vil bedrive udviklingsbistand baseret på principper om folkelig forankring. Hvis vi eksempelvis vil kæmpe for kvinders rettigheder, vil man ofte komme længere ved at alliere sig med religiøse organisationer, der så at sige kan oversætte det sekulære udviklingssprog til et sprog, der vækker mere genklang i en lokal kontekst,” siger Marie-Juul Petersen.