Ret og pligt er grundstoffet i regeringens nye værdidebat

00ernes værdidebat om udlændinge og retspolitik har regeringen effektivt aflivet og erstattet med en velfærdens værdidebat, mener flere samfundsforskere

– Tegning: Peter M. Jensen.
– Tegning: Peter M. Jensen.

Uanset, om det er rockere, der beriger sig med æresbegreber, som de har fundet i stenalderen, eller det er angreb på en skadestue på Odense Sygehus med køller, så er beskeden fuldstændig klar: Vil man slås med køller, så hører det ikke hjemme i Danmark!.

Det er en af den slags udtalelser, man kan bruge i en quiz om, hvilken dansk toppolitiker der mon sagde dette. Pia Kjærsgaard (DF), Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller udenrigsminister Villy Søvndal (SF)?

Det rigtige svar er, at det var justitsminister Morten Bødsskov (S), som på Socialdemokraternes kongres sidste weekend tordnede mod kriminelle bander, lovede nul tolerance og priste det danske politi og fængselsvæsen. Under stort bifald.

LÆS OGSÅ: At arbejde for det daglige udkomme

Udtalelsen symboliserer bedre end meget andet, hvad der er sket med den såkaldte værdidebat de seneste 10-15 år. Den er i hvert fald i sin oprindelige definition blevet opslugt af konsensus. I udlændinge- og retspolitikken, i uddannelsespolitikken og dele af kulturpolitikken er det i dag meget svært at se forskel på de danske partier.

Ifølge samfundsforskere har SRSF-regeringen helt bevidst arbejdet på at ændre værdikampens indhold og efter et år ved magten er det i høj grad lykkedes, vurderer flere af forskerne.

Et af de klareste eksempler på skiftet er modtagelsen for nylig af regeringens asylpakke, hvor forholdene for asylansøgere blev lempet på en række områder.

De forslag er jo gået forbløffende hurtigt og smertefrit igennem uden den helt store konflikt, siger professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School, CBS, tidligere Handelshøjskolen i København.

Der er sket både en udvidelse og en omdefinition af begrebet værdipolitik. Man har taget en del af luften ud af udlændingediskussionen og dermed taget den politiske opmærksomhed væk fra det område, siger han.

Han erkender, at man ikke entydigt kan sige, om det er regeringens egen fortjeneste, eller om det i virkeligheden mest skyldes, at den økonomiske krise har taget al opmærksomheden fra den gamle værdidebat.

Man ved fra forskningen, at når der er økonomisk krise, sættes de værdipolitiske temaer i baggrunden. Økonomiske kriser er noget af det mest dominerende i forhold til andre emner, så længe kriserne er i gang.

Ove Kaj Pedersen peger på, at regeringen netop selv har meldt sig på banen med værdipolitiske meldinger, som har at gøre med krisen.

Jeg tænker på hele diskussionen om dagpenge-, og kontanthjælps- og efterlønssystemerne. Hele diskussionen om Robert, Carina og Mette, og hvad alle personerne i de enkeltsager ellers hedder, er jo i kernen en værdipolitisk debat.

Har du en arbejdsforpligtelse, før du har en rettighed til kontanthjælp, for eksempel? Har du en pligt over for fællesskabet, når du modtager offentlige ydelser?

I det hele taget diskussionen om den enkelte borgers ansvarlighed over for fællesskabet ved sin arbejdsdeltagelse. Det er i grunden en af de allervigtigste værdipolitiske diskussioner, siger han.

Men har det overhovedet noget med værdipolitik at gøre, når man inddrager velfærdspolitik?

Definitionen af værdipolitik er forskerne ikke ligefrem enige om. Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har forsket i værdipolitik, og ifølge ham omfatter det de politiske emner, hvor partierne ikke følger den traditionelle højre-venstre-skala.

Den skala er indrettet efter fordelings-, skatte og velfærdspolitikken, hvor for eksempel Enhedslisten ligger længst til venstre og De Konservative og Liberal Alliance længst til højre.

Skalaen passede bare ikke nødvendigvis på for eksempel udlændinge- og retspolitik, miljøpolitik, kultur- og uddannelsespolitik.

Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener dog, at det godt kan give mening at tale om værdipolitik, når det handler om samspillet mellem den enkelte og samfundet.

Regeringen har italesat, hvordan man skal forstå vores velfærdsstat. Den er tænkt sådan, at du skal gøre din pligt, og så kan du få nogle rettigheder, men ikke nødvendigvis alle rettigheder.

Så der er sket en graduering af rettighederne.

Der ligger også mere i det, at du skal lære at klare dig selv. Det kan man godt sige, handler om værdipolitik, siger han og tilføjer:

De øvrige værdipolitiske temaer fra 1980erne og frem som miljøpolitikken, indvandrerdebatten og smagsdommeriet er jo blevet tonet ned.

Johannes Andersen medgiver, at det især er Socialdemokraterne, som har tematiseret velfærdsstaten som værdipolitik.

Radikale Venstre har taget lighedsdebatten op med forslag om for eksempel kønsneutralitet og mulighed for alle til at flage med deres eget nationale flag i Danmark.

Det sidste ligger i forlængelse af udlændingedebatten, og der er ingen tvivl om, at den ville De Radikale gerne markere sig i.

Det med relationen mellem kønnene er nok en særlig radikal mærkesag, som de får lov at lufte nu. Ligesom de ved flere lejligheder har vedtaget, at de går ind for fri hash. Det tror jeg ikke bliver nogen stor værdipolitisk sag for regeringen, siger Johannes Andersen.

Han mener til gengæld godt, at det radikale ønske om at skille stat og folkekirke kan blive et varmt emne på længere sigt, bare ikke her og nu.

Paradoksalt nok har debatten om dagpengeperioden og optjeningsret vist sig at splitte de tre regeringspartier, præcis som udlændingedebatten splittede dem i 1990erne og 00erne.

Det forklarer sociolog Henrik Dahl med, at Radikale Venstre er gået i regering med Socialdemokraterne og SF.

De Radikale er et meget borgerligt parti i den økonomiske politik og et ekstremt venstreorienteret parti i værdipolitikken.

Men værdipolitikken er så vigtig for Margrethe Vestager, at hun ikke vil gå ind i en regering med de partier, hun økonomisk har mest tilfælles med, siger han.

Forfatter og lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss hæfter sig også ved, at der både hos Radikale Venstre og SF har været et ønske om at komme tilbage til den gamle værdipolitik, herunder udlændingespørgsmålet.

Det er ømtåleligt for Socialdemokraterne, som er overbeviste om, at hvis man begynder at røre ved den konsensus, man har fået om indvandrerpolitikken og 24-årsreglen, risikerer man at miste vælgere på det, siger Michael Böss.

Og så skete der i foråret pludselig det, at nogle radikale politikere som Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen begyndte at tale om værdipolitik ud fra en helt ny vinkel. De talte for mere lighed og ligestilling på en lang række områder, som ikke tidligere havde været fremme.

Især Socialdemokraterne er urolige for, hvad det kan betyde. På en hel masse områder trækker ligestillingsdebatten tråde til den gamle værdidebat under den tidligere regering, for eksempel i debatten om nye danskere i forhold til gamle danskere.

Undersøgelser viser, at den værdidebat stadig spiller en rolle for vælgerne, men når den ikke har været fremme de seneste år, skyldes det den konsensus, der er skabt om den i politik. Men det ville være overmodigt at tro, at det ikke gør det, siger Michael Böss.

Henrik Dahl kalder De Radikales forslag om kønsneutralitet og fri flagning for noget værdipolitisk sjov.

Det er en meget akademisk værdipolitik. Virkelig akademisk, men det er godt til deres segment af vælgere.

På godt og ondt er det nogle ekstremt ufolkelige synspunkter. Sådan noget, du kan få applaus på i kantinen på Københavns Universitet, Amager, men ikke ret mange andre steder, siger Henrik Dahl.

I modsætning til andre eksperter mener Henrik Dahl, at velfærdsdebatten også har presset regeringen i defensiven.

Man kan sammenligne det med en tennisspiller, der står tre meter bag baglinjen og returnerer boldene. Der ved man jo ikke, hvordan vedkommende spiller. Regeringen er i den grad i defensiven, også i værdipolitikken, siger Henrik Dahl.

Han henviser til regeringsgrundlaget fra sidste år, hvor der står, at grundlaget for regeringens politik er VK-regeringens økonomiske politik i bred forstand.

Dermed er regeringen født defensiv og på hælene.

Jo, jo, de har fået vedtaget det med homoseksuelle ægteskaber, men de fleste mennesker er jo ligeglade med det. De fleste mennesker er ikke imod homoseksuelle, men det er bare ikke særlig vigtigt for dem, siger han.