Reformatoren Martin Luther nægtede, men nutidens politikere gør det med jævne mellemrum. Trækker udtalelser tilbage. I 2005 var det daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V), som ”uforbeholdent” trak sine udtalelser om ulighed tilbage. Sidste år måtte Dansk Folkepartis Mogens Camre gøre det samme efter på sin Facebook-profil at have kaldt socialminister Manu Sareen (R) og DR-vært Erkan Özden for fremmede. Men giver det overhovedet mening at trække udtalelser tilbage?
Ikke umiddelbart, påpeger professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock. I hvert fald skal det ledsages af særdeles gode argumenter, og de mangler i Per Ramsdals tilfælde, understreger han.
”Ud fra en retorisk betragtning giver det simpelthen ikke mening at trække udtalelser tilbage, hvis ikke man redegør klart for, hvorfor man enten er blevet misforstået, har sagt det uoverlagt på grund af ophidselse eller sindsforvirring eller har skiftet mening. Og det gør Ramsdal ikke. Udsagn er også handlinger, som ikke uden videre kan omgøres. Derfor fremstår det meget utroværdigt,” siger Christian Kock.
Han sammenligner det med at sige til sin tante, at hun er grim og fed, og så efterfølgende trække udtalelsen tilbage. Det efterlader som regel et problem, siger Christian Kock.
”Man får det indtryk, at Ramsdal har fået vredet armen om. Det virker som en rent administrativ afgørelse, som Ramsdal har fået forelagt og ydmygt må tilslutte sig, hvis han ønsker fortsat at være præst. Men det fremstår mærkeligt for os som modtagere i offentligheden. Problemet er jo ikke, at han har sagt det, men at han mener, det han har sagt,” siger Christian Kock.
Han mener derfor også, at både sagen om Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll og den aktuelle sag rummer et element af hykleri, fordi både Ramsdal og Grosbøll blot siger det, de har lært på universitetet.
”Det er besynderligt, at Ramsdal tvinges til at affærdige nogle udtalelser, som i universitetsteologien og i mange ører er helt ukontroversielt. I den forstand falder hele forløbet tilbage på både præstens og folkekirkens troværdighed,” siger Christian Kock.
For stifter og bestyrelsesformand i kommunikationsbureauet Advice A/S Jesper Højberg Christensen virker forløbet omkring Ramsdal også ud fra en strategisk betragtning dybt utroværdigt.
”Alle har lov til at blive klogere, men man sidder og tænker, at præsten har bøjet sig for biskoppen. Og selvom han skulle komme med en teologisk redegørelse, vil man stadig sidde med indtrykket af, at han er blevet skolet,” siger Jesper Højberg Christensen.
For ham er den foreløbige afgørelse udtryk for, at folkekirken forsøger at krisestyre som en moderne virksomhed.
”Men det er ekstremt vanskeligt for en flad struktur som folkekirken, som når det kommer til trosspørgsmål reelt ikke har sanktionsmuligheder. I hvert fald ikke nogen, der har legitimitet i befolkningen. Det ender ofte i uskønne forløb, som her hvor præsten skal på genopdragelseskursus. Det virker lettere komisk, men har også et skær af sindelagskontrol, som de færreste danskere bryder sig om,” siger han.