Ribersdom svækker kirken over for staten

Højesteret har givet den reinkarnationstroende Steen Ribers medhold i, at han skal genindmeldes i folkekirken. Dermed svækkes kirken yderligere i forhold til staten, og politikerne kommer næppe uden om at ændre loven

nyhedsanalyse

AF HENRIK HOFFMANN-HANSEN

kirkeredaktør

Fem højesteretsdommere har sat forholdet mellem kirke og stat under fornyet pres. I går middag afgjorde de endeligt, at kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i København skal have sit medlem-skab af folkekirken tilbage, efter at han uretmæssigt blev ekskluderet af sin sognepræst og Københavns biskop i begyndelsen af 1994.

Steen Ribers var dengang medlem af menighedsrådet og agiterede åbenlyst for sin tro på sjælevandring (reinkarnation) – en tro, de kirkelige myndigheder fandt uforenelig med folkekirkens grundlag. Beslutningen om at ekskludere ham blev bakket op af Kirkeministeriet, og myndighederne fik siden medhold i både byretten og Østre Landsret.

Nu har Højesteret så omstødt de tidligere domme. Folkekirkens biskopper er chokerede over den sensationelle afgørelse, og flere politikere er parate til at ændre den kirkelige lovgivning. Kirkeminister Bertel Haarder (V), der har tabt sagen, vil vente med at udtale sig, til han om en uges tid har haft et længe planlagt møde med biskopperne.

Det synes dog oplagt, at regeringen og Folketinget bliver nødt til at handle, hvis man på længere sigt vil fastholde folkekirkeordningen. Dommen har åbenlyst svækket kirken over for staten. Den sætter to streger under, at det ikke er kirkens egne folk – teologer, menighedsrådsmedlemmer, præster eller biskopper – der har det sidste ord i hverken indre eller ydre forhold, men derimod den verdslige magt – politikere og jurister.

Selvom der internt blandt kirkens folk er meget forskellige opfattelser af kirkens rummelighed, ser der ud til at være nogenlunde enighed om, at en mand som Steen Ribers i hvert fald ikke bør kunne være medlem af et menighedsråd. Måske endda heller ikke af folkekirken.

Forholdet mellem stat og kirke er kommet under stadigt større pres. I den meget omtalte Grosbøl-sag bestemte kirkeministeren, at der ikke skulle rejses læresag mod sognepræst Thorkild Grosbøll fra Taarbæk, selvom det var et udtalt ønske blandt præster og biskopper. I kølvandet på det økonomiske rod i Kirkeministeriet for et par år siden indførte den daværende kirkeminister Tove Fergo (V) et midlertidigt ansættelsesstop til stor ærgrelse for mange i kirken.

Medlemmer af frikirker har siden vendt sig mod, at folkekirken skulle stå for civilregistreringen af alle borgere. Og indvandringen og medlemstabet i folkekirken har forstærket kravene om, at andre trossamfund skulle ligestilles med folkekirken. Samtidig har befolkningens holdning til tro ændret sig, så det i dag generelt betragtes som helt i orden, at enhver selv definerer, hvad kristendom er.

Altsammen udfordrer det den 156 år gamle folkekirkeordning, som både regeringen og Dansk Folkeparti fortsat forsvarer. I praksis bliver de derfor nødt til at reagere på Højesterets dom og sikre, at folkekirken i det mindste formelt får et værn mod "fjendtlig overtagelse" fra andre trossamfund og religiøse retninger.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under kirke og tro, mennesker, leder og debat.