”De mennesker skal have lov at komme til Sverige, hvis det er det, de vil. Det er der, de har deres familie. Men politiet forhindrer dem i at rejse.”
Den 22-årige studerende Shila Begani fra Maribo er blandt den halve snes mennesker, der står foran de hvid- og rødstribede tape-afspærringer i havneområdet i Rødbyhavn. På den store parkeringsplads bag afspærringen holder politibiler og ambulancer foran et tog med 100 flygtninge, der har været strandet i Rødbyhavn det seneste døgn, fordi flygtningene ikke ønsker at lade sig registrere i Danmark, men vil til Sverige.
Senere på dagen i går rullede yderligere to tog med flygtninge ind på banelegemet, og situationen udviklede sig dramatisk, da DSB besluttede at indstille al togdrift fra Tyskland.
Det er dag tre efter, at de første flygtninge kom til Rødby. I løbet af de seneste dage er flere end 1000 flygtninge kommet til den lille by Rødbyhavn med normalt 1500 indbyggere.
Mandag aften var der et stort menneskeopbud og demonstrationer i den lille by, fordi en gruppe mennesker ville have adgang til flygtningene.
Men i går eftermiddag var det mest synlige tegn på flygtningekrisen politiafspærringerne på havneområdet og de patruljerende politibetjente foran byens sportshal.
De godt 500 flygtninge er indkvarteret i sportshallen og på en nedlagt skole. De første dage efter flygtningenes ankomst blev de interviewet af pressen. Men i tirsdags besluttede politiet at holde flygtningene isoleret fra offentligheden og pressen, blandt andet for at få registreret, hvem der eventuelt skal sendes tilbage til Tyskland, og hvem der kan søge asyl i Danmark. De flygtninge, der lader sig registrere i Danmark, bliver sendt videre til Sandholmlejren.
”Det, vi mærker mest, er trafikkaos, politiets afspærringer og pressen. Men vi mærker ikke så meget til de mange flygtninge,” siger den 72-årige pensionist René Ramsing fra Rødbyhavn.
På pladsen foran banelegemet med flygtningetoget er Shila Begani temmelig fortørnet over, at hun ikke kan få kontakt med flygtningene. For Europas flygtningestrøm har berørt hende følelsesmæssigt, og hun vil gerne hjælpe.
Shila Beganis forældre er selv bosniske flygtninge, der kom til Danmark, da hun var to år.
”De mennesker skal bare have hjælp, ligesom mine forældre fik det, da de kom til Danmark. Men politiet giver dem ikke ordentlig vejledning. Det kan ikke passe, at de ikke kan tage til Sverige, hvis det er det, de vil. Og hvorfor må vi ikke få adgang til flygtningene. Vi vil vise dem vores omsorg,” siger Shila, der i weekenden var med til at dele mad ud til flygtningene.
Den 22-årige HF-studerende Jessica Vellier fra Nykøbing er også dukket op for at vise sin sympati med flygtningene. Sammen med sin 16-årige lillesøster Melanie Vellier og 17-årige Dennis Lozich har hun pakket sin kærestes sorte Mercedes med vand, kiks, tøj og bamser.
Jessica fortæller også, at hun er stærkt følelsesmæssigt påvirket af de billeder, hun har set af krigen i Syrien på Facebook.
”Da jeg så billedet af den døde dreng på tre år på stranden i sidste uge, var jeg helt ødelagt. Jeg har selv et barn på samme alder. Man føler sig så magtesløs. Disse mennesker har lidt så meget, og de skal ikke sidde indespærret i et tog eller en sportshal uden at kunne komme ud,” siger Jessica Vellier, der mener, at de flygtninge, der vil videre til Sverige, skal have lov til det.
På parkeringspladsen bag afspærringen stiger det kurdisk-danske ægtepar Müslüm og Fatma Erdal ud af en lille blå bil. Hun er iført grønt tørklæde og lang sort nederdel. Müslüm Erdal, der er førtidspensionist, har boet i Danmark i 25 år. De seneste dage har han hjulpet med praktiske opgaver i forbindelse med indkvarteringen af flygtninge i sportshallen. Også han mener, at flygtningene i toget skal have lov til at tage til Sverige.
Den 65-årige pensionist Leif Olsen kommer kørende ind på parkeringspladsen på sin elscooter. Den venlige mand med det solbrændte og vejrbidte ansigt fortæller, at han tidligere på morgenen mødte en gruppe flygtninge i den lokale skov. De var stukket af fra politiet.
”De spurgte om vejen til Sverige. Det virkede som om, de troede, at Sverige var lige i nærheden. Men det er jo i hvert fald 155 kilometer væk. Jeg sagde til dem, at de skulle gå mod nord,” fortæller Leif Olsen smilende.
Han mener, at en stor del af de flere hundrede flygtninge, der i weekenden flygtede fra politiet og gik ud af motorvejen, er blevet samlet op af danskere.
Leif Olsen understreger, at han personligt ikke har taget stilling til, hvad han synes, der skal ske med de mange flygtninge:
”Men jeg har fået en oplevelse i det her dage. Der sker normalt ikke så meget i Rødby, men i øjeblikket er der meget at kigge på.”
Et par kilometer fra færgehavnen går pressefolk med tv-kameraer rundt på den stille hovedgade i Rødbyhavn. Foran Røde Kors' genbrugsbutik ligger bunker af sække med tøj, der er blevet afleveret de seneste dage, og lederen af genbrugsbutikken stiller op til tv-interview.
I blomsterbutikken er den 32-årige dekoratør Julie Jonsø Bentø Hansen ved at binde en krans.
Ifølge Julie Jonsø Bentø Hansen er flygtningene i Rødby blevet mødt med stor velvilje.
”Folk synes, det er synd for dem, og de vil gerne hjælpe.”
Samme vurdering har 72-årige René Ramsing, der har et pensionistjob som blomsterbud.
”Jeg kender mange mennesker her. Og der er mange, der stemmer Dansk Folkeparti. Men jeg har ikke mødt nogen, der ikke synes, det er synd for flygtningene fra Syrien. Den mand, der spyttede mod flygtninge fra en motorbro, han har vist en hård tid,” siger René Ramsing med henvisning til en episode, der er blevet omtalt vidt og bredt på Facebook.
Også han mener, at de flygtninge, der ønsker det, bør have lov at slå sig ned i Sverige.