Rugbrødet er tilbage som vores foretrukne aftensmad

Makrel på rugbrød med

Rugbrødmadderne er endda i høj kurs i weekenden, hvor rugbrødet kun overgås af pizzaer. Foto: Martin Rasmussen / Scanpix Denmark

Flere undersøgelser har vist, at selv om vi har fået mindre tid, køber vi stadig helst ikke færdiglavet mad. Og så er rugbrød det mest lødige alternativ.
Christian Stenbak Larsen, madsociolog

Rugbrødsmadder er den ret, danskerne spiser oftest til aftensmad i hverdagen, og i weekenden er det nummer to, viser en undersøgelse. Det skyldes især manglen på tid, men også at rugbrødet er på vej til at få en renæssance

En halv med leverpostej, rødbede og ristede løg. En halv med fiskefilet, remoulade og citron. Og en dyrlægens natmad til sidst.

Smørrebrød er stadig en elsket og grundlæggende del af den danske frokostkultur, selv om salget af rugbrød faktisk er faldet 40 procent siden 1985. Men at rugbrødsmadder også er vores foretrukne spise til aftensmaden - endda med stor afstand til de øvrige retter - kommer bag på selv dem, der kender vores kostvaner bedst.

Det er ikke desto mindre konklusionen i det udgivne madindeks fra den selvejende institution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet. Faktisk viser rapporten, at madderne endda er i høj kurs i weekenden, hvor rugbrødet kun overgås af pizzaer.

”Vi er meget overraskede - især over populariteten i weekenden. Men jeg tror, tallene afspejler en virkelighed, som vi nok har gemt lidt på eller ikke været bevidste om, for der er traditionelt ikke særlig høj prestige i at spise rugbrød til aftensmad,” siger direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

Også madsociolog og lektor på Global Nutrition and Health ved Metropol, Christian Stenbak Larsen, er overrasket. Alligevel giver tallene god mening - af flere grunde. Først og fremmest har vi en lang og stærk tradition for at spise rugbrød.

Ingen spiser så meget som os, og frem til midten af 1800-tallet var det faktisk vores altdominerende aftensmad, indtil kartoflerne tog over og gjorde rugbrødet til en frokostspise.

Når det nu er tilbage som den mest hyppige aftensmad, skyldes det formentlig især, at vi bruger stadig mindre tid på aftensmaden. 68 procent bruger samlet under en halv time, viser det nye madindeks, og det har at gøre med, at vi føler os mere tidspressede.

”Flere undersøgelser har vist, at selv om vi har fået mindre tid, køber vi stadig helst ikke færdiglavet mad. Og så er rugbrød det mest lødige alternativ,” siger han.

I madindekset peges også på det stigende antal kantineordninger på arbejdspladserne som en del af forklaringen på rugbrødets genkomst. For spiser man varm mad til frokost, er det mere legitimt at spise kold aftensmad.

Ifølge Christian Stenbak Larsen stikker udviklingen dog dybere. Frem til 1950'erne og 60'erne var der fortsat mange, som spiste rugbrød til aftensmad, fordi de ikke havde råd til andet, og det har således meget længe ligget i vores kultur, at rugbrødet er en reel mulighed. De seneste par årtiers fokus på finere madlavning, hvor kokke er blevet de nye kendisser, har dog medvirket til at skubbe rugbrødskulturen i baggrunden.

I hvert fald officielt. Ude i virkeligheden er den dog fortsat, og på det seneste har den fået medvind af et generelt imageløft til brødet. Specialbagere popper frem overalt, bagekurser og bagebøger er enormt populære, og en af de seneste og meget succesfulde sundhedskampagner har netop handlet om fuldkorn, blandt andet i rugbrød.

Hertil kommer, at i madindeks-undersøgelsen er folk blevet spurgt konkret, hvad de fik at spise i går, mens andre undersøgelser har spurgt mere bredt til folks madvaner. Og her har man nok haft en tendens til at idyllisere maden lidt, siger Judith Kyst.

Men hvis vi faktisk spiser rugbrød så ofte og måske endda kommer til at gøre det endnu mere fremover i takt med, at det bliver mere legitimt, er det så godt eller skidt? Både og, mener Christian Stenbak Larsen.

Udviklingen vil næppe rykke ved vores ideal om, at det gode måltid er varmt og hjemmelavet, men vi vil gå mere på kompromis. Flere undersøgelser har vist, at jo længere tid, man bruger på maden, jo længere bliver man siddende om bordet.

Omvendt vil rugbrødsmadderne give øget fleksibilitet og mindre ballade hos børnefamilierne, hvor alle kan få de rugbrødsmadder, de helst vil have. Og rent sundhedsmæssigt er det fint med den fiberrige rugbrød, men det kan gå ud over grøntsagerne, som vi oftest indtager med varm mad.

Samlet er han dog ikke bekymret, og det er Judith Kyst heller ikke - hun er faktisk glad.

”Det er fantastisk, hvis vi kan skabe en ny rugbrødskultur, for vi er nødt til at indse, at den hurtige mad er blevet et grundvilkår, og her er rugbrødet klart den sundeste mulighed. Især hvis vi kan gøre pålægget mere varieret,” siger hun.