Russisk sangfugl vender næbbet mod Danmark

Ornitologer overalt i landet betages af det rekordstore antal hvidbrynede løvsangere, som dette efterår har lagt vejen forbi vore himmelstrøg

Der ses markant flere hvidbrynede løvsangere i Danmark. Blåvandshuk, Mandø, Hanstholm, Gedser og Christiansø hører til træklokaliteterne. –
Der ses markant flere hvidbrynede løvsangere i Danmark. Blåvandshuk, Mandø, Hanstholm, Gedser og Christiansø hører til træklokaliteterne. – . Foto: Helge Sørensen.

Det er bare frem med kikkerten, hvis man er interesseret i at se en sjælden lille russisk sanger, som for tiden gæster Danmark i et usædvanligt stort antal. Det er den hvidbrynede løvsanger, som er nært beslægtet med vores hjemlige løvsanger og gransanger. I Dansk Ornitologisk Forenings database er der den seneste måneds tid indtastet 318 observationer af fuglearten, hvilket er et rekordhøjt antal.

Den hvidbrynede løvsanger er ellers sjælden på de danske breddegrader, hvilket giver anledning til undren over, hvorfor så mange netop er havnet i Danmark dette efterår.

”Der findes mange teorier om, hvorfor så utrolig mange hvidbrynede løvsangere netop er kommet til Danmark i efteråret, men det kan sagtens hænge sammen med, at der ligger et stort højtryk over Sibirien, som skaber en østenvind,” siger Henrik Haaning Nielsen, en af Danmarks førende ornitologer, som også er skribent for DOF’s feltornitologiske magasin, Pandion.

Fuglen overvintrer normalt i sydøstasiatiske lande som Thailand og Vietnam, men i de seneste år er mange af fuglene i stedet trukket mod vest, og det vækker opsigt.

”Det kan være, at nogle af de hvidbrynede løvsangere eksperimenterer med andre vinterkvarterer som De Kanariske Øer, hvilket fortæller noget om, at de kan være i gang med at udvide deres levesteder,” fortæller Henrik Haaning Nielsen.

I Danmark og Nordvesteuropa ser vi derfor fuglene, når de er på træk på vej til et varmere klima. Normalt lever fuglen nemlig i den sydlige del af tajga-bæltet i Rusland, hvor kæmpemæssige nåleskovsområder præger naturen.

”Klimaforandringerne i verden kan også have indflydelse på, hvorfor fuglen netop flyver mod vest, men andre teorier går også på, at nogle fugle får fejl i deres indre kompas, så de trækker spejlvendt. Det vil sige, at de kommer mod vest i stedet for øst. De kan på den måde risikere at ende i Atlanterhavet, hvor de omkommer,” siger Henrik Haaning Nielsen.

Når vinteren er ovre, finder den hvidbrynede løvsanger sit yngleområde, men den stiller ikke de store krav. Det er derfor muligt, at den kan finde en niche i Nordeuropas natur, hvor den er i selskab med nærtbeslægtede arter.

I Danmark er der stor mulighed for at se fuglen ved Jyllands vestkyst eller ved Christiansø nordøst for Bornholm. Her gælder det om at spidse ørerne, da den især kan kendes på sine fine, skarpe kald. Men efter efterårets observationer håber mange ornitologer, at hele det danske land kommer til at se og høre meget mere til den hvidbrynede løvsanger.