Da sekondløjtnant Erik Nicolai Ritzau i 1864 vendte hjem fra krigen mod prøjserne, fik han et godt råd af sin redaktør: Start Danmarks første telegrambureau.
Ritzau arbejdede som journalist og kunne straks se perspektiverne. I flere andre lande havde man allerede sådan et bureau, som samlede og distribuerede nyheder, og det gjorde, at information om aktuelle begivenheder kom betragteligt hurtigere frem end derhjemme. Da den amerikanske præsident Lincoln blev myrdet, varede det således 12 dage, før nyheden nåede de danske aviser.
I 1866 var han klar med Ritzaus Bureau, og den 31. januar klokken 18.54 tikkede det første telegram ind: En handelsnotering fra markedet i Hamborg. Næste morgen kunne danskerne læse om den nyeste udvikling.
Det er helt præcist 150 år siden i dag, og det er værd at markere, for bureauet blev skelsættende på en række områder. I første omgang satte Ritzau en helt ny standard for hurtigheden i den danske nyhedsjournalistik, men også for formen, for telegrammer var dyre. Der var ikke råd til fordi'er og derfor'er, historien skulle barberes ind til benet. Samtidig skulle stilen være nøgternt refererende, så informationen kunne sælges til så mange som muligt, forklarer forskningslektor Flemming Svith fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
”Ritzaus Bureau skabte det, der er journalistikkens adelsmærke i dag, nemlig den tilstræbte objektivitet. Det skete dog ikke ud af ideologi, men af kommercielle hensyn. Stilen stod i skarp kontrast til de meget subjektive skildringer, tidens aviser ellers var fulde af, og var en slags standardisering af journalistikken. Særligt på provinsaviserne betød det også en professionalisering, så samlet var det et stort skridt fremad.”
Det nye bureau fik dog hurtigt langt bredere betydning end det. Landets mange avisredaktioner var på dette tidspunkt nemlig små og kun meget løst forbundet til hinanden. En nyhed i hovedstaden nåede først Jylland efter et par dage - og omvendt. Desuden var der ikke kræfter til at dække alt væsentligt nyt, så indblikket i, hvad der skete i andre dele af nationen, var mange steder begrænset og i hvert fald forsinket. Og det gjaldt i endnu højere grad udblikket til resten af verden. Radioen og telefonen var endnu ikke opfundet, så telegrafen var ene om at udvikle informationens fysiske infrastruktur, og det udnyttede Ritzau. Stadig flere tilmeldte sig hans telegrafiske nyhedstjeneste, og det lokale blev efterhånden bundet tættere sammen med det nationale og det nationale med det internationale. Danskerne kunne nu blive orienteret hurtigere og bedre end nogensinde.
”Ritzaus Bureau var internettet, indtil internettet blev opfundet,” siger Kirsten Drotner, mediehistoriker og professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet.
”Bureauet fik en enorm betydning ikke bare for journalistikken, men for sammenhængskraften i samfundet, for vores niveau af oplysning og for vores selvbillede. Vi fik nu langt bedre mulighed for at forholde os til livet uden for sognegården og den nationale kontekst, og det gav os en forstærket opfattelse af at være del af noget, der foregik her og nu. Det virker banalt nu, fordi vi tager fuld information for givet, men dengang var det revolutionerende.”
Flere ting i tiden hjalp Ritzaus forretning på vej. Antallet af aviser og deres oplag steg markant, og de mange krige ude i verden skærpede interessen for at få nyhederne hurtigt. Da Den Fransk-tyske Krig brød ud i 1870, var bureauet klar med et telegram allerede få timer efter, og det blev et gennembrud. Flere provinsaviser begyndte at abonnere og efterhånden også ministerier, styrelser, banker, virksomheder og hoffet. Med telefonens indførelsen i begyndelsen af 1880'erne opstod desuden flere filialer af bureauet. I de følgende mange årtier var Ritzaus Bureau landets eneste nyhedsbureau. Det udløste til tider murren i krogene, for var bureauet nu så objektivt, som det sagde? Det mente man ikke i partiet Venstre, som derfor skabte Venstrepressens Bureau, der stadig eksisterer - nu frigjort af Venstre og under navnet Dagbladenes Bureau. Men nogen egentlig konkurrence har der aldrig været tale om, før Berlingske Media i 2011 opsagde sit abonnement for at skabe sit eget bureau, Berlingske Nyhedsbureau. Det måtte dog lukke fire år senere. Både Danmarks Radio, TV 2 og den hedengangne Nyhedsavisen har også haft planer om at skabe en konkurrent, men intet er blevet realiseret, hvilket blot har understreget Ritzaus dominans.
Alligevel står bureauet midt i en brydningstid, for der er pres nok på positionen som leder af nyhedsstrømmen - den kommer bare ikke fra den traditionelle presse, men fra internettet, især de sociale medier. På den måde er Ritzaus Bureau både mere og mindre vigtig end tidligere, vurderer professor, dr.phil. Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School. Bureauets monopol er i dén grad brudt, for i dag får vi vores primære nyheder alle mulige - og umulige - steder fra, men af samme grund fremstår Ritzau som et endnu tydeligere kvalitetsstempel for troværdige nyheder.
”Ritzau overlever i dag ikke på at være først eller alene med nyhederne, men på at repræsentere nyhedsjournalistikkens klassiske dyder - væsentlighed og sandfærdighed - som i stigende grad går fløjten i de fleste andre medier. Og det er i høj grad medvirkende til, at dansk presse som helhed fortsat har høj troværdighed, selvom tilliden til det enkelte medie eller den enkelte journalist kan være lav,” siger han.
