Socialdemokratiet har omsider fået åbnet døren til DF’s vælgere

Socialdemokratiet ser ud til at vinde vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti – aktuelt hvad der svarer til to mandater – ved at lægge sig tæt op ad konkurrenten. Det kan bane vej for ny regeringsmagt til S, men det forstærker samtidig spørgsmålet om, hvad partiet vil med den

Socialdemokratiet har med sin kampagne især betonet, at folkepensionsalderen ikke skal højere op, og det adresserer dels den aktuelle politiske frontlinje på Christiansborg, dels skærper det partiets velfærdsprofil forud for efterårets kommunal- og regionsrådsvalg. Men først og fremmest handler det om at genvinde vælgere fra Dansk Folkeparti.
Socialdemokratiet har med sin kampagne især betonet, at folkepensionsalderen ikke skal højere op, og det adresserer dels den aktuelle politiske frontlinje på Christiansborg, dels skærper det partiets velfærdsprofil forud for efterårets kommunal- og regionsrådsvalg. Men først og fremmest handler det om at genvinde vælgere fra Dansk Folkeparti. . Foto: Jens Dresling.

Læreren hedder Anita, bagermesteren Henrik, sygeplejersken Daniella og mureren Christian.

Socialdemokratiets aktuelle kampagne ”Den bedste danske opfindelse er Danmark” er på flere måder holdt helt i rødt og hvidt. I kampagnens små videoklip spejder man således forgæves efter Fatma’er og Ali’er til at forsvare den danske velfærdsmodel. Som en kendt, men i denne sammenhæng anonym socialdemokrat resigneret udtrykker det, kunne kampagnen måske godt have været en smule mere farverig.

De mange hvide vidner i de små tv-spots kan være en tilfældighed, men mere taler for, at de indgår i partiets helt bevidste strategi for at vinde vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti. Siden årtusindskiftet har de borgerlige partier haft regeringsmagten i 11 af 16 år, især fordi Dansk Folkeparti har hentet en stor del af de socialdemokratiske vælgere ind over midten og hele tiden har støttet borgerlige statsministre.

Det første af de to forhold ser imidlertid ud til at være under forandring. En ny analyse fra Altinget.dk, foretaget af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, viser, at Socialdemokratiet siden folketingsvalget i 2015 har fået 41.000 vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti. Det svarer i runde tal til to mandater, og alt andet lige ville alene den forskydning i dag kunne sikre rødt flertal.

Forklaringen på, at det er lykkedes at åbne døren til Dansk Folkepartis vælgere, skal formentlig findes på begge sider af ligningen. På den ene side har Dansk Folkeparti fået ørerne i maskinen for sit misbrug af EU-midler, og på den anden side har Socialdemokratiet politisk lagt sig endnu tættere på Dansk Folkeparti, end Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde som partileder i 2011. Det gælder både EU-politikken og udlændinge- og flygtningepolitikken. Foreløbig kulminerende med nej’et til at modtage 500 FN-kvoteflygtninge.

Partiformand Mette Frederiksen (S) mødes i disse dage i Oslo med sine nordiske kolleger, det norske Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre og det svenske socialdemokratis formand, statsminister Stefan Löfven.

Den norske og den danske partileder er tæt på hinanden i synet på, hvad der skal bringe socialdemokrater tilbage i regeringskontorerne, nemlig den stramme udlændinge- og retspolitik kombineret med en traditionel socialdemokratisk velfærdspolitik. For det svenske søsterparti er den medicin stadig lidt for besk i smagen.

Norge skal have stortingsvalg senere i år, og Jonas Gahr Støre kan ligesom Mette Frederiksen glæde sig over gode meningsmålinger, når det gælder den personlige troværdighed. For Mette Frederiksen ligger næste folketingsvalg formentlig stadig noget længere ude i fremtiden, og hendes første opgave bliver at manøvrere sit parti igennem et politisk udfordrende forår, men måske mest udfordrende for regeringen.

Den er ved at lægge strategi for forhandlingerne om en ny vækstplan, ligesom der skal findes en løsning på boligskatteområdet. Det vanskeligste bliver dog at komme igennem med de tre borgerlige regeringspartiers drømmeprojekt om lavere skatter og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Begge dele har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blankt afvist.

Socialdemokratiet har med sin kampagne især betonet, at folkepensionsalderen ikke skal højere op, og det adresserer dels den aktuelle politiske frontlinje på Christiansborg, dels skærper det partiets velfærdsprofil forud for efterårets kommunal- og regionsrådsvalg.

Men først og fremmest handler det om at genvinde vælgere fra Dansk Folkeparti.

Kopieringen af konkurrentens kampagneform er ikke kun taktik. Socialdemokratiets ledelse er overbevist om det politisk rigtige i at følge ”H.C. Hansen-linjen” med en strammere værdipolitik og en mere gammeldags, rød velfærdspolitik.

Det kan måske sikre ny regeringsmagt, men åbner også for spørgsmål om, hvad man vil med den ud over at sikre det bestående.

En kommende socialdemokratisk ledet regering risikerer at havne i samme situation som den nuværende borgerlige og den tidligere SRSF-regering: at valgkampenes løfter bliver umulige at indfri, fordi støttepartier ikke vil være med.

Foreløbig bekymrer det nok Mette Frederiksen mindre, end hvordan regeringen vil håndtere samarbejdet med Dansk Folkeparti de kommende uger.