S og SF foreslår energirenovering

Helle Thorning-Schmidt taler med pressen efter forhandlinger med regeringen om skattereformen onsdag d. 25 februar 2009 i Finansministeriet.

S og SF foreslår et tilskud på fire milliarder til energirenovering. - Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Socialdemokraterne og SF foreslår et tilskud på fire milliarder kroner til energirenovering af private boliger

Danske boligejere skal have et tilskud på fire milliarder kroner til at skifte til termovinduer og isolere huset.

Det foreslår Socialdemokraterne og SF, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti ved skattereformen vil bruge 1,5 milliarder kroner i byggetilskud til privatboliger mod arbejdsløshed i byggeriet.

Som en del af Socialdemokraternes boligplan, hvor der bruges 15 milliarder kroner over to år til boliger, foreslår partiet imidlertid at hæve regeringens beløb på halvanden milliarder kroner til fire milliarder kroner ved at yde et tilskud på 40 procent af arbejdslønnen. Det maksimale tilskud skal være 25.000 kroner, og et yderligere krav er, at renoveringen skal hjælpe til at nedbringe CO2-udslippet.

- Vi kan ikke sidde og lave energipolitiske forlig, der sigter mod at nedbringe energiforbrug og CO2-udslip, og så give penge til ting, der ikke hjælper den udvikling på vej, forklarer boligordfører Thomas Jensen om kravet om energirigtig renovering.

Forslaget støttes af SF's gruppeformand, Ole Sohn, som foreslår, at energiselskaberne laver en låneordning, så energibevidste boligejere ikke skal en tur i banken for at låne resten af pengene til at få isoleret boligen.

- Vi bør lave en dobbeltstrategi, så vi både får job og nedbragt CO2-udslippet. Næste skridt er så, at vi også laver en plan for en energirenovering af de offentlige bygninger, siger Ole Sohn.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.