”Udgifter til medicin eksploderer” – Morgenavisen Jyllands-Posten.
”Nye milliard-udgifter til medicin svarer til driften af seks store sygehuse” – DR.
”Udgifter til medicin sætter rekord” – Politiken.
De seneste år har det ikke skortet på alarmerende overskifter, hvad angår sygehusenes udgifter til medicin: De er udråbt som et afgørende problem, når det gælder landets stigende sundhedsudgifter. Det scenarie støttes dog ikke, når man sammenligner sygehusenes medicinudgifter i første halvår af 2015 med samme periode i år. Tal fra regionernes indkøbsorganisation Amgros viser nemlig, at udgifterne lå på 3,7 milliarder kroner i runde tal i begge perioder.
Det er Lægemiddelindustriens forening, Lif, der har bedt om tallene fra Amgros og har sendt dem til Kristeligt Dagblad.
Koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen tolker tallene som et stort skridt i retning af, at der er kommet varig kontrol over udgifterne til sygehusmedicin:
”Det er meget positivt, at vi ser den udfladning. Det er adskillige år siden, at vi har set den trend sidst, og det vidner om, at det ikke mere er sygehusmedicinen, der tynger sundhedsudgifterne i Danmark,” mener hun.
Men det er en klokkeklar overfortolkning, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner:
”Man skal være meget optimistisk, hvis man tager tal fra et enkelt halvår og udlægger det, som om at der er styr på det hele. Man skal vist være ansat i medicinalindustrien for at mene, at nu er den hellige grav velforvaret.”
Ifølge Ida Sofie Jensen viser tallene, at det er store rabatter, der har holdt udgifterne i ave. Omkostningerne havde nemlig været omkring 263 millioner kroner højere i første halvår af 2016, hvis rabatterne ikke var forhandlet hjem, viser de såkaldte listepriser, det vil sige den pris, regionerne ville have betalt uden rabat. Rabatprocenten er altså øget fra knap 24 til knap 27 fra første halvår af 2015 til samme periode i 2016, siger Ida Sofie Jensen.
Dertil kommer, at Lif i foråret indgik en aftale med regeringen og Danske Regioner. Den betyder, at priserne mindskes yderligere frem mod 2019 med 10 procent. Samtidig skal prisniveauet løbende justeres i forhold til ni andre europæiske lande.
”Vi har altså løst problemet med stigende medicinudgifter ad flere omgange, og derfor mener jeg, at vi er meget på vej til at sige, at medicinudgifterne ikke er problemet mere,” siger hun.
Bent Hansen medgiver, at udgifterne til sygehusmedicin i første kvartal af 2016 var omkring 100 millioner kroner lavere end i første kvartal af 2015.
Men udgifterne steg igen i andet kvartal af 2016, så det samlede halvår kom på niveau med første halvår af 2015 – og stigningerne fortsætter ind i tredje kvartal i år:
”Det er stadig for tidligt at sige, hvad faldet skyldtes – om det for eksempel er lagerforskydninger eller et reelt prisfald. Men at være så optimistisk som Lif på baggrund af ét kvartal, det kan man ikke,” siger han.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg tøver også med at udråbe succesen, der ifølge ham er svært afhængig af, at især ét gigt-lægemiddel er gået af patent og erstattet af et billigere produkt:
”Medicinudgifterne kører op og ned i hug blandt andet afhængigt af hvilke nye lægemidler, der får et gennembrud. Det går i skvulp, og den generelle tendens er, at udgifterne stiger,” siger han, men tilføjer, at tallene illustrerer, at katastrofe-fremskrivninger om udgiftseksplosioner også er overdrevne:
”Det har blandt andet været forudsagt af regionerne, at udgifterne skulle stige med 10 procent, og det holder næppe på lang sigt. Det er for højt, men nul er for lavt,” siger han.