Salafister vækker bekymring

Salafismen er mest udbredt i Mellemøsten, men vinder stigende tilslutning i flere lande. Her overværer tildækkede kvinder en tale af den tyske salafistiske prædikant Pierre Vogel i Dietzenbach i Tyskland tidligere på året. – Foto: Boris . / Scanpix

salafisme

Udtrykket dækker over en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver profeten Muhammeds (571-632 e.kr.) generation og de to efterfølgende generationer som forbilleder i levevis og tolkning af islam. Bland andet gruppen Hizb ut-Tahrir betegnes af flere som salafistisk.

relevante temaer

En ny rapport beskriver et ungdomsmiljø, der kredser om den muslimske fundamentalistiske retning salafisme. Forsker maner til sindsro, mens integrationskonsulenter mener, man skal være opmærksom

Under det seneste folketingsvalg berettede flere medier om unge mænd i lange kjortler, der ved valgsteder opfordrede muslimske vælgere til ikke at stemme.

Ud fra den konservative muslimske retning salafisme anser de demokrati for at være i strid med islam, og nu har to forskere i en rapport til det tidligere integrationsministerium kortlagt det såkaldte salafistiske miljø med udgangspunkt i gruppen Tawhêdforum i København.

LÆS OGSÅ:
Fundamentalismen er hoppet af til Vesten

Selvstændig socialkonsulent og cand.pæd. Ahmet Demir, der arbejder med integration, oplever ikke en større tilknytning til de salafistiske miljøer. Og rapporten anslår, at den løst organiserede gruppe Tawhêdforum har et begrænset antal medlemmer på omkring 50 personer, der udgør kernen, mens måske et par hundreder er løst tilknyttet gruppens aktiviteter, der indebærer sociale arrangementer og religiøs undervisning.

Alligevel mener han, at man skal være opmærksom på radikalisering i al almindelighed, men at det skal foregå i lokal kontakt med de unge ikke ved storstilede kampagner og undersøgelser, som flere politikere har lagt op til.

Frygt kan lamme og skabe panik, så man skal passe på med at overreagere. I øvrigt skal man tænke på, at ekstremisterne netop vil have opmærksomhed i medierne, siger han.

Integrationskonsulent Fahmy Almajid er ikke helt enig i den udlægning, da han faktisk oplever en svagt stigende interesse for de salafistiske miljøer. Men han mener, at det er opdelingen i dem og os, man skal arbejde med.

De unge føler sig generelt ikke accepterede i det danske samfund, har ikke rigtig rødder andetsteds og er derfor meget nemme ofre for rekruttering til de salafistiske grupperinger, siger han og fortsætter:

Vi har i for høj grad skudt skylden på de unge, mens vi i stedet skulle se på vores tilgang til dem, vi ikke engang vil kalde danskere, men 3. generationsindvandrere eller andet. Vi må ændre vores stammementalitet, for man kan altså godt være dansker, selvom man hedder Muhammed og har sort hår.

Man skal passe på med at piske en stemning op, mener dr.phil. og islamforsker ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen, der har været med som rådgiver under udarbejdelsen af rapporten. Han mener ikke, der er flere tilhængere af salafismen i dag end for eksempelvis fem år siden.

De involverede er mest interesserede i, hvor lang en kjortel skal være og andre normative diskussioner.

At de er imod demokrati og går på gaden og prædiker det, kan man da godt kalde et radikalt synspunkt, men det er mest af alt et udtryk for konservativisme, siger han og henviser til, at salafisterne mener, at man som rettroende muslim bør leve præcis som på profeten Muhammeds tid.

Men vi kan altså trygt overlade til dem at diskutere og definere, hvad islam er. Det interessante er nærmere, at deres synspunkter kraftigt bliver imødegået af langt flere demokratiske muslimer, som vi så det under valgkampen, siger Bæk Simonsen.

Rapporten har fået flere politikere til at kræve handling, og Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, har kaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i samråd, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Karen Hækkerup har som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad planlagt en kortlægning af flere typer af ekstremistiske miljøer.

Kirstine Dalsgaard Larsen

Kirstine Dalsgaard Larsen (født 1986) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har været praktikant på Kristeligt Dagblad august 2009-januar 2011, ansat på avisens indlandsredaktion Danmark februar 2011-december 2011 og er i dag ansat på Kirke&Tro-redaktionen.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD

kr. 249,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Kunst og kultur i Norditalien

kr. 10.495,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.