Samvær med familien er blevet et tilvalg

Ti nervepirrende timer er slut for en ung kvinde i Sydney i Australien, hvor politiets bombeeksperter har ...

Ti nervepirrende timer er slut for en ung kvinde i Sydney i Australien, hvor politiets bombeeksperter har befriet hende for en formodet bombe, som var spændt om halsen på hende. (Foto: TIM WIMBORNE/SCANPIX DANMARK 2011) Foto: iris

Omsorgen fra velfærdsstaten er så veludbygget, at vi i dag primært bruger tid på slægten af lyst og ikke af pligt

Blot fordi man er i familie, er det ikke givet, at man føler ansvar for at tage sig af sin slægt. Hvor vi tidligere følte en forpligtelse over for den store udvidede familie inklusive gamle onkler og fjerne kusiner, er familien i dag blevet et valgfællesskab.

Det mener blandt andre Jan Kampmann, der er professor ved Center for Familieforskning på RUC. Han siger:

Vi vælger selv, hvem i familien vi vil drage omsorg for. I dag føler vi primært ansvar over for vores boenhed, altså de familiemedlemmer vi bor sammen med. Selvom vores gamle forældre bliver syge, er det heller ikke sådan, at vi beder dem flytte ind, men vi er deres advokat, så de kan komme på et ordentligt plejehjem. Vores meget veludbyggede offentlige omsorgssystem betyder, at ingen er forpligtet til at tage sig af nogen, så det, der er tilbage, er den frivillige omsorg baseret på følelser.

En undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad, bekræfter tendensen. 88 procent af de adspurgte svarer, at man har pligt til at tage sig af sin ægtefælle og sine børn, men hvad angår forældre, voksne søskende, nevøer, niecer, fætre og kusiner er det kun 37 procent, der føler sig forpligtet til det.

Det stemmer overens med samfundsudviklingen, mener børne- og familieforsker, professor emeritus ved DPU Aarhus Universitet, Per Schultz Jørgensen.

LÆS OGSÅ:
Det forpligter at være rig

Det svarer for mig til den traditionsbestemte frisættelse. Når man lever i en individualiseret verden og et velfærdssamfund, er man ikke på forhånd moralsk forpligtet til at tage sig af slægten. Kritikere vil mene, at det er akilleshælen ved vores samfund, at vores slægtsbånd bliver erstattet af omsorgsydelser, men jeg tror, at de fleste ser det som en stor frihed, at de ikke har pligt til at tage sig af den gamle onkel. For nogen vil det dog utvivlsomt resultere i det frie fald og ensomhed, fordi de vil blive overladt fuldstændig til sig selv.

Hele samfundsindretningen i dag betyder, at det kan være svært at tage sig af den udvidede familie. Det påpeger overlæge og psykiater hos Center for Familieudvikling, Jørgen Due Madsen.

Tilværelsen i dag er mere fragmenteret, end den var, da hele slægten boede i det samme lokalsamfund. Dengang blev der kulturelt lagt større vægt på fællesskabet, hvor der i dag er tryk på individualismen. Det betyder, at man i mange familier bor langt fra hinanden, måske oven i købet i forskellige lande. Vi er desuden det land i Europa, hvor de to voksne i kernefamilien arbejder mest, så det levner ikke megen tid til at tage sig af familien, og det betyder måske ikke så meget for nogle, men jeg tror faktisk også, at det for mange er en stor smerte, siger Jørgen Due Madsen.

57-årige Nina Wegner fra Horsens var ikke i tvivl om, at hun havde en pligt til at tage sig af sin gamle mor, da hun begyndte at skrante for år tilbage. Moderen er nu på plejehjem. Nina Wegner overvejede ikke at lade sin mor flytte ind hos sig, men føler netop en pligt til at fungere som moderens talsmand, så hun får de bedst mulige vilkår.

Jeg ville ikke kunne klare det, hvis ikke der var et offentligt system, der kunne hjælpe. Så ville jeg ikke kunne passe mit arbejde. Jeg føler mig forpligtet til, at hun har en så optimal livskvalitet som muligt. Men jeg mener ikke, jeg har pligt til at tage mig af plejedelen og for eksempel skifte ble på min gamle mor. Så min pligt er en overordnet pligt til at have styr på tingene, mener Nina Wegner.

seniorliv side 6