Fællessang vinder frem på arbejdspladser

Mange danske virksomheder har indført fællessang på daglig eller ugentlig basis. Det skaber samhørighed og har både internt og udadtil en positiv effekt, mener musikforsker

Medarbejderne på Krifas hovedkontor i Aarhus mødes til morgensang hver dag klokken ni. Her er det fredag morgen, hvor der blev sunget ”Syng hvert barn” af Inge Hertz Aarestrup.
Medarbejderne på Krifas hovedkontor i Aarhus mødes til morgensang hver dag klokken ni. Her er det fredag morgen, hvor der blev sunget ”Syng hvert barn” af Inge Hertz Aarestrup. . Foto: Lars Stig Madsen.

Det er godt at synge sammen. Det har man fundet ud af på mange danske arbejdspladser. Det er ikke længere en sjældenhed, at medarbejderne mødes hver morgen, en gang om ugen eller for enkelte virksomheders vedkommende en gang om måneden for at synge en sang eller to sammen, inden de tager fat på dagens arbejde.

På Københavns Hovedbibliotek har man netop givet medarbejdere fra mange forskellige arbejdspladser mulighed for at komme forbi for at synge sammen, inden de går på arbejde.

For fremtiden vil der hver onsdag morgen klokken 8.30 være fællessang i bibliotekets indgangsparti i Krystalgade i det indre København. Her synges under ledelse af en gruppe frivillige sangentusiaster og pianister tre eller fire sange. Det sker i samarbejde med Højskolerne og Københavns Højskoleforening og alle er velkomne til at være med.

”Vi har kørt det som et forsøg og har registreret, at folk er meget glade for det, så nu bliver det et fast indslag hver onsdag året rundt,” siger Lars Kjelfred Sterregård, der er musikbibliotekar og initiativtager til morgenfællessangen.

Han oplyser, at det både er bibliotekets egne ansatte og folk udefra, der møder op.

Bibliolioteket har købt et antal højskolesangbøger, og det er meningen, at det både er de klassiske sange og salmer og de mere moderne værker, der skal med til fællessangen

”Vi oplever helt klart, at folk går løftede fra morgensangen,” siger Lars Kjelfred Sterregård.

Ifølge musikforsker Henrik Marstal er det blandt andet eftervirkninger af Sangens År i 2008, der nu kan spores i arbejdspladsernes interesse for fællessang.

”Det genfundne fokus på fællessang har tilsyneladende virket,” siger han.

På Krifas hovedkontor i Aarhus er det også en indarbejdet del af arbejdslivet, at medarbejderne samles hver morgen klokken ni til fællessang.

”Det er en del af vores værdigrundlag, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, at vi hver morgen deler nogle tanker med hinanden og synger sammen,” siger René Ottesen, der er informationschef i Krifa.

Det er virksomhedens pedel, der står for at udvælge dagens sang, og ifølge informationschefen er det at være med til morgensangen noget, der prioriteres meget højt blandt medarbejderne.

”Der er flere fine ting ved det. Blandt andet det, at når der bliver spillet musik til en tekst, og vi synger den sammen, så gør det, at stemningen sætter sig dybere i den enkelte,” siger René Ottesen.

På Zentropa i den københavnske filmby bliver der sunget fra højskolesangbogen hver mandag morgen. Noget der i sin tid blev indført af direktør Peter Aalbæk. Hos virksomheden Rambølls hovedkontor i Ørestaden synger medarbejderne også sammen, men her begrænser fællessangen sig til den første onsdag i hver måned.

”Det er meget stemningsfuldt, når der står flere hundrede medarbejdere på flere etager og synger sammen,” siger Agnete Grøn, der er antropolog og arbejder i Rambøll med bæredygtig byudvikling. Hun er amatørpianist og er ofte den, der spiller til fællessangen. Hun er også med i den gruppe, der for et år af gangen planlægger, hvilke sange der skal synges.

”Fællessangen giver os en følelse af at være en del af noget, der er større end bundlinjer og de projekter vi hver især sidder og arbejder med. Man kan mærke, at folk simpelthen synes, det er en god start på dagen,” siger Agnete Grøn.

I december opprioriteres fællessangen hos Rambøll til en gang om ugen, og i den sidste uge før jul synger de sammen hver dag.

Musikforsker Henrik Marstal mener, at det at synge fællessang er blevet genskabt som en positiv værdi, som flere og flere danskere er begyndt at tage alvorligt.

”Det betyder noget for mange at have et levende forhold til dansk kultur som en reaktion på tidens globaliseringstendenser. For at vi danskere kan forholde os til omverdenen, er det en god idé, at vi kan forholde os til vores egen kultur,” siger han.

Han mener desuden, at virksomhederne på flere måder udsender positive signaler ved at lade medarbejderne synge sammen.

”Fællessang har noget konsensusskabende over sig, og når de sange der synges ellers har et godt kvalitativt tekstligt og musikalsk indhold, kan de komme til at betyde noget for dem, der synger. Indadtil skaber det en følelse af samhørighed i virksomhedskulturen og udadtil kan virksomheden sende et signal til sin kundekreds om, at den gør noget aktivt for at have medarbejdere med et levende forhold til dansk kultur,” siger Henrik Marstal.