Sejren i 1992 fjernede vores småstats-mentalitet

Danskere på Rådhuspladsen jubler over det vundne Europamesterskab i fodbold i

Danskere på Rådhuspladsen jubler over det vundne Europamesterskab i fodbold i 1992. Scanpix Denmark

Men den små-statstankegang skyllede sejren bort. For nu havde Danmark slået alle de største nationer. Og læg mærke til, hvordan Danmark kort efter begyndte at gå i krig igen
Joakim Jakobsen

Filmen ”Sommeren '92” genopliver Danmarks EM-sejr, som ifølge historiker og forfatter handlede om meget mere end fodbold. Sejren slukkede sorgen fra krigsnederlaget i 1864

To gange i det 20. århundrede kogte de danske gader over af glæde - på befrielsesdagen den 5. maj 1945 og efter EM-finalen i fodbold den 26. juni 1992, der også skildres i filmen ”Sommeren '92”, som har premiere i dag.

Begge gange var modstanderen Tyskland. Under krigen kunne danskerne takke deres stærke allierede for at have reddet landet. Den anden gang var det Danmarks egne fodbolddrenge, der driblede sig forbi de største landshold i Europa. På vejen slog de undertippede danskere mægtige Frankrig, de forsvarende europamestre fra Holland og i finalen de regerende verdensmestre fra Tyskland med 2-0.

Det er den største sejr i dansk sportshistorie, men det var mere end det, mener journalist og forfatter Joakim Jakobsen, der har skrevet om landsholdet og Danmark. Han mener, at sejren ændrede Danmarks mentalitet radikalt. For da danskerne spontant sang ”Deutschland, Deutschland, alles ist vorbei” på Rådhuspladsen i 1992, trak det ikke kun spor tilbage til Anden Verdenskrig:

”Sejren i 1992 slukkede sorgen fra 1864. For sangen brølede sig helt tilbage til nederlaget i 1864, hvor danske tropper blev slået så eftertrykkeligt, at ingen danske politikere siden havde vovet at gå i krig. Men den små-statstankegang skyllede sejren bort. For nu havde Danmark slået alle de største nationer. Og læg mærke til, hvordan Danmark kort efter begyndte at gå i krig igen,” siger Joakim Jakobsen.

Sejren over tyskerne i 1992 var den første egentlige samlende begivenhed i 50 år og styrkede Danmark til at agere som aktør på den globale scene både kulturelt og politisk, mener også historiker Ulla Tofte, direktør for Museet for Søfart i Helsingør.

”Den dag, hvor jeg selv og mange andre stod på Rådhuspladsen, blev Danmark genfødt til at blive noget andet. Sejren var en afgørende del af den bølge i de år, der fik os til at føles os mere europæiske. Der var flere politiske begivenheder på det tidspunkt, herunder folkeafstemningen om Maastricht, som i sig selv splittede mere end den samlede, så uden den kulturelle fodboldsejr havde vi ikke kunnet tage afsked med småstatsidentiteten,” siger Ulla Tofte og påpeger, at de identitetsskabende begivenheder kun styrkes set i baksplejlet.

”Nogle var på Rådhuspladsen, andre hjemme i sofaen. Men i dag vil alle sige, at de var med i fællesskabet.”

At internationale fodboldturneringer styrker nationale identiteter, er et kendt historisk fænomen, fortæller Joakim Jakobsen.

”Det er heller ikke tilfældigt, at verdensmesterskaberne i fodbold blev en tradition i 1930 efter Første Verdenskrig, hvor flere monarkier var blevet opløst, og man skulle finde nye måder at kæmpe mod hinanden. Det blev gennem fodbold. Og mens storriget i Østrig var blevet knust under Første Verdenskrig, forsøgte man at genfinde den nationale identitet gennem sit Wunder-team i fodbold, ligesom fodbold også siden har været en måde at måle sig selv og andre på.”