Seks ud af ti flygtninge er uuddannede

Hovedparten af de nye flygtninge har kort eller ingen uddannelse, viser undersøgelse. Hver tiende har gået mindre end fire år i skole

Sabhana har boet i Danmark i fire år og har arbejdet i Bilka i Hundinge siden november i såkaldt sprogpraktik. Det kan blive svært for mange af de nye flygtninge at skaffe sig et job, da hovedparten har en kort eller ingen uddannelse.
Sabhana har boet i Danmark i fire år og har arbejdet i Bilka i Hundinge siden november i såkaldt sprogpraktik. Det kan blive svært for mange af de nye flygtninge at skaffe sig et job, da hovedparten har en kort eller ingen uddannelse. . Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Der er langt mellem flygtninge med en uddannelse som ingeniør, tandlæge eller faglært håndværker. En ny undersøgelse fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet viser, at 6 ud af 10 flygtninge er ufaglærte og ikke har nogen uddannelse udover grundskolen. 15 procent har studentereksamen, og 13 procent har en videregående uddannelse som for eksempel lærer, tekniker, ingeniør eller læge. Hver tiende har en uddannelse som faglært arbejder.

Sidste år kom 21.225 flygtninge til Danmark, og undersøgelsen er foretaget blandt 1044 flygtninge, der flyttede ud i 20 forskellige danske kommuner i første halvår af 2015.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwoolfonden peger på, at det set med danske øjne lave uddannelsesniveau blandt de nyankomne flygtninge er en stor udfordring for deres integration i Danmark.

”Undersøgelsen viser for eksempel, at hver tiende kun har mellem nul og fire års skolegang, og at hver fjerde alene har mellem fem og otte års skolegang. De korte uddannelser ser ud til at blive en stor udfordring, fordi de fleste jobs i Danmark kræver en vis uddannelse. Vi ved også, at personer med længere uddannelse ofte har lettere ved at tilegne sig dansk,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun understreger også, at flygtningenes manglende netværk i Danmark er en anden hindring for integrationen.

Stine Pilegaard, der er underdirektør i Dansk Erhverv peger på, at det generelt lave uddannelsesniveau blandt de nye flygtninge stiller særlige krav til kommunernes integrationsindsats.

”I dag er kun fire ud af 10 flygtninge i arbejde efter ti år i Danmark. Det er et problem, vi er nødt til at gøre noget ved,” siger Stine Pilegaard.

Dansk Erhverv har i flere omgange kritiseret kommunernes jobcentre for at være for lidt opsøgende i forhold til at få flygtninge og indvandrere i job og praktik på virksomhederne.

”Vi er nødt til at få lavet om på det treårige kommunale integrationsprogram, så flygtninge hurtigt kommer i praktik på virksomheder og modtager sprogundervisning i tilknytning til deres virksomhedspraktik. Desuden bør flygtninge placeres i de dele af Danmark, hvor der er mange arbejdspladser,” lyder det fra Stine Pilegaard.

Hun betegner det som meget positivt, at disse forslag indgår i den såkaldte deltrepartsaftale om integration, der i går blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Et andet forslag fra organisationen er oprettelse af en statsstøttet hjemmeserviceordning, så flygtninge og danskere på kanten af arbejdsmarkedet kan udføre rengøring og havearbejde hos private for på den måde at få skabt flere ufaglærte jobs.

Lars Larsen, der rådgiver 26 kommuner om integration i det private konsulentfirma LG Insight, peger på, at uddannelse ikke er den eneste faktor, der afgør, om en flygtning kommer i arbejde.

”Det er lige så vigtigt, at man kommer med en arbejdsidentitet og ønsket om at få et job, og det gør mange af de syriske flygtninge,” siger Lars Larsen.

Han mener, at den kommunale indsats på integrationsområdet giver grund til en vis optimisme.

”Vi skal passe på med kun at se på de historisk dårlige erfaringer i integrationsindsatsen. Kommunerne er i de senere år blevet langt mere bevidste om, at flygtninge hurtigt skal sendes ud på virksomheder og modtage sprogtræning på arbejdspladsen i stedet for at tilbringe flere år i et kommunalt integrationsforløb,” siger Lars Larsen.

Han peger på, at ufaglærte flygtninge kan bestride mange af de jobs, der i dag udføres af østeuropæere for eksempel inden for byggebranchen, som avisuddelere, eller inden for rengøring.