På Hvidovre Hospital går den 25-årige sygeplejerskestuderende Mads Vestergaard med den største selvfølgelighed med rundt og deltager i plejen af patienterne, selvom det lyse fuldskæg er med til at afsløre ham som en lidt atypisk sygeplejerske. Mens en række traditionelle mandeuddannelser som jura og medicin for længst har haft et stort indtog af kvinder, så kniber det mere med kønsudligningen inden for sygeplejerskefaget, hvor det fortsat er langt under hver 10, der er mand.
”Jeg er klar over, at der er nogen, der forbinder titlen ’sygeplejerske’ med noget feminint. Det gør jeg ikke. For mig er det mere noget med babu-babu,” siger Mads Vestergaard, som uddyber, at hans drøm i virkeligheden er at blive ambulanceredder, men i den sammenhæng er man bedre stillet, hvis man begynder som sygeplejerske.
Han slår fast, at den tid er forbi, hvor sygeplejersken var den støtte- og omsorgsgivende kvindelige assistent til en mandlig læge. I dag er sygeplejersker også selvstændigt handlende sundhedsautoriteter, som er med til at redde liv.
”Jeg har flere sygeplejersker i familien, så der er ingen, der synes, det er et mærkelig valg, jeg har truffet. Det synes mine venner heller ikke. Ligesom inden for pædagogfaget tror jeg, der er sket en erkendelse af, at mænd har en anden tilgang og kan yde omsorg på en anden måde, som også har værdi,” siger Mads Vestergaard, som efter sommerferien skal skrive sin bacheloropgave ved professionshøjskolen Metropol og regner med at være færdiguddannet i februar 2017.
Men hvis den kommende sygeplejerske har ret i, at nye, mere kønsligestillede tider er på vej i faget, så sker det kun i moderat tempo. I hele faget er det stadig under fem procent, der er mænd, og andelen af mænd, der optages på sygeplejerskeuddannelsen, har kun langsomt sneget sig op på syv procent. Dog ser der ud til at være sket noget netop på den københavnske professionshøjskole Metropol, hvor andelen ifølge institutchef Anne Mette Jørgensen på to år er steget fra syv til ni procent.
”Vi forsøger at forholde os positivt til mænd på studiet. Vi bakker op om de sociale arrangementer og aktiviteter, de ønsker sig, for eksempel en løbeklub, og i stedet for at sprede dem jævnt ud i alle klasser sørger vi for at samle dem i grupper af en vis størrelse, selvom det så indebærer, at nogle klasser udelukkende består af kvinder,” fortæller hun.
Traditionelt har selve fagets titel været en blokering for mandlige studerende på grund af sin feminine klang, men ifølge Anne Mette Jørgensen er der ingen, der ønsker en navneændring til for eksempel ”sygeplejeassistent”.
”Titlen er et fagligt stempel, som er kendt i befolkningen og autoristeret af Sundhedsstyrelsen. Det er der ingen ønsker om at sætte over styr,” siger hun.
Som tidligere omtalt her i avisen har børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) nedsat et ekspertudvalg, som skal sikre mere ligestilling i uddannelserne og medvirke til, at begge køn bedre udfolder deres potentiale. Og netop de meget kvindedominerede uddannelser er et af de forhold, ministeren – som støtter idéen om at samle mandlige studerende – ønsker en indsats for.
”Jeg håber, at arbejdet kan munde ud i en række konkrete anbefalinger, man kan arbejde videre med ude i uddannelsessystemet, og dét at samle mændene på nogle af holdene er et godt eksempel på, at tiltagene ikke behøver at koste en masse penge,” siger ministeren.
Ulla Gerner Wohlgemuth, lektor og chefkonsulent ved pædagoguddannelsen på UC Syd i Kolding, er medlem af ekspertudvalget og har tidligere specifikt arbejdet med, hvordan pædagogfaget kan blive tilført flere mænd. Pædagogfaget har altid været mindre kvindedomineret end sygeplejerskefaget, men ikke desto mindre er der mange erfaringer, som kan gives videre, vurderer hun.
”Der er mange fastlåste stereotyper knyttet til de mellemlange videregående uddannelser. Og uddannelserne har måske ligget i hængekøjen og ikke gjort så meget for at gøre op med dem, for de fik ansøgere nok alligevel,” siger Ulla Gerner Wohlgemuth.
Hendes opskrift på et opgør med stereotyperne er dels at stille sig tilfreds med små, gradvise skridt, dels at tage afsæt i, hvad det er, der appellerer til de mænd, som trods alt findes på studierne.
”I stedet for desperat at lede efter nogle mænd kan vi tage afsæt i, hvad uddannelserne rummer, og som har vist sig at appellere til mænd. På pædagoguddannelsen er det for eksempel nogle af de muligheder, som ligger på klub- og fritidsområdet. En af vejene til at få flere mænd har været, at vi har formået at vise, at uddannelsen er meget mere end bananmos og bleer i vuggestuen,” siger Ulla Gerner Wohlgemuth.
Men trods de små skridt, som er taget, er forskeren ikke i tvivl om, at der kan gøres meget mere for at gøre de traditionelle kvindeuddannelser mere ligestillede. Hvis vi ser til nabolande som Sverige og Tyskland, er kønsskævheden på disse uddannelser nemlig meget mindre, påpeger hun:
”Ude i Europa bliver vi anset for et af de mest ligestillede lande overhovedet. Derfor er det lidt mystisk, at en del af de unges uddannelses- og erhvervsvalg stadig er meget fastlåst.”