49.995 kroner for hjælp til at realisere dine og andres drømme. 14.900 kroner for at lære at håndtere stress og 14.900 kroner for at finde mening, indre fred og glæde i livet.
Der kan hurtigt blive sendt mange penge over disken hos tre af landets største selvudviklingsvirksomheder, Mindjuice, Axept og ID Academy, der alle har oplevet stigende indtægter inden for de seneste år.
Det viser årsregnskaber for de tre virksomheder, som siden 2012 sammenlagt haft indtægter på omtrent 60 millioner kroner.
For eksempel har Mindjuice oplevet en stigning i omsætning på 20 procent fra 2012 til 2014, hvor omsætningen nåede næsten otte millioner. ID Academy, der ifølge eget udsagn er Nordens største institut for psykoterapi, coaching, mindfulness og selvudvikling, har fra 2009 til 2013 oplevet en stigning på 70 procent i nettoomsætningen fratrukket vareforbruget, og Ole Vadum Dahl, forfatter, psykoterapeut, coach og ejer af ID Academy, medgiver da også, at det går godt for forretningen.
”Omsætningen har været støt stigende siden 2007, og vi får da også at vide af banken og revisorerne, at det er rigtig pænt, det vi gør,” siger Ole Vadum Dahl.
En, der ikke bifalder selvhjælpsvirksomhedernes forretningsmetoder, er Allan Holmgren, adjungeret professor ved Copenhagen Business School og psykolog og direktør i Dispuk, Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation.
”Det er taskenspilleri og etisk ukorrekt at tjene penge på den slags kurser. Jeg vil nærmest kalde det bedrageri, for man udnytter folks forvirring, og man udnytter, at mennesker lever i en tid, hvor nogle føler, at der ikke er noget at tro på. De her kurser skaber blot mere forvirring og større utilstrækkelighedsfølelse hos mennesker, hvilket betyder, at de kan få et nyt kursus. Selvhjælpsvirksomheder bilder folk ind, at de finder deres inderste kerne, hvis blot de leder længe nok, men det er kejserens nye klæder, og jeg synes, at det er helt galt det her,” siger Allan Holmgren.
Ole Vadum Dahl fra ID Academy mener, at Allan Holmgren er ude i en grov generalisering i sin kritik af selvhjælpskurserne og industrien bag.
”Ser man på selvudviklingsindustrien, er udbuddet ekstremt bredt i forhold til indhold og kvalitet. Hvis man sammenligner de priser, vi tager for vores uddannelser eller længere forløb, svarer det vel til en fjerdedel eller en sjettedel af det, man betaler for almindeligheder på et forretningscoachkursus. Allan Holmgren kender ikke til det konkrete indhold, og derfor synes jeg, at det er en useriøs kritik. Der findes kvalitative kurser, som folk får en masse ud af, og så er der en masse velmenende mennesker, der sætter kurser op på et spinkelt grundlag. Men vi har tidligere kursister, der skriver, at de har fået en masse værktøjer, og at de har fået et bedre liv efter vores kurser. Det må jo have en værdi, når folk er villige til at betale for det,” siger Ole Vadum Dahl.
Selvhjælpsindustrien og dens personligheds-, coaching- og mindfulnesskurser har igennem årene fået kritik for at være navlepillende og banale, og der er noget om snakken, mener Thomas Geuken, der som statsautoriseret psykolog hos Institut for Fremtidsforskning har forretning og psykologi som arbejdsområde.
”Du får nogle tomme sætninger, hvor meningen er frakoblet, og derfor kan indholdet i selvudviklingen lyde banalt. Det kan der rejses en berettiget kritik af. Modningsprocessen, der lægges op til, er, at det lyder smart, og fordi det er frakoblet kompleksiteten, er det nemt at tyde på forhånd. Ellers kan det ikke formidles. Det gør også, at du ikke behøver at være ekspert i et felt for at formidle budskaberne,” siger Thomas Geuken.
Han har igennem årene set nærmere på selvhjælpsindustrien og mener, at kommercialiseringen af selvudviklingsindustrien er udtryk for et ønske om sundhedsoptimering. Både fysisk og mentalt.
”I dag har sundheden ingen øvre grænse, og det åbner op for, at man hele tiden kan få det bedre. Det passer ind i det videnssamfund, vi er en del af, hvor vi skal være autentiske, passionerede og dygtige, og for at det kan lade sig gøre, skal vi lukke op for hele vores personlighed og bruge os selv som råstof. Det handler om hele tiden at dygtiggøre sig, og hvem kan hjælpe med det, hvem kan gøre det effektivt? Det gør nogle udbydere, og derfor er det meget værd.”
Studenterpræst ved Aarhus Universitet Loa Mortensen møder ofte unge mennesker, der forsøger at leve op til urealistiske billeder af, hvem de skal være, og hvad de skal præsentere.
For den slags mennesker er præstationskravene fra selvhjælpsindustrien ikke nødvendigvis befordrende, mener hun.
”Det er, som om der i selvudviklingen også forventes, at man skal føle sig helt fantastisk. Udover ønsket om at præstere godt er der i selvudviklingen også krav om, hvordan vi tænker om os selv, og om at vi konstant er lykkelige. Der handler det måske mere om at acceptere den virkelighed, man er en del af, og den man er. I stedet for at vi skal kontrollere os selv og måle os med helt konkrete resultater, skal vi måske prøve at åbne op og acceptere os selv som dem, vi er,” siger Loa Mortensen.