Selvvalgt barnløse kvinder vil ikke bare realisere sig selv

Sørine Gotfredsen (født Ellen Vibeke Gotfredsen, 7. juli 1967 i Hadsten) er en dansk journalist, forfatter, ...

Det har vakt debat, at præst Sørine Gotfredsen har opfordret yngre kvinder til at trodse selvtilstrækkeligheden og sætte børn i verden. Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Når flere mænd og kvinder i dag aktivt vælger børn fra, behøver det ikke at være udtryk for selvtilstrækkelighed. Singlekulturen, skilsmissestatistikker og en begrænsende familiepolitik er også væsentlige faktorer, mener forskere

”Produkter af selvoptagethedens tidsalder.” Det er, hvad selvvalgt barnløse kvinder er ifølge debattør og præst Sørine Gotfredsen.

Hun har selv valgt ikke at få børn, men med årene har hun til tider angret over ikke at bidrage til den næste generation af danskere. Derfor opfordrer hun nu, som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går, på sin blog på Berlingske yngre kvinder til at trodse selvtilstrækkeligheden og sætte børn i verden.

Men når hver syvende kvinde og hver femte mand ikke er forældre, når de fylder 50 år, behøver det ikke handle om selvoptagethed.

Årsagerne til de faldende fødselstal er langt mere brogede, mener Anette Borchorst, professor i politologisk kønsforskning ved Aalborg Universitet:

”Strukturelt set er det svært at kombinere det at have et barn med at studere eller at have et arbejde. Det er snart ikke til at sige, hvornår i livet det er bedst at få børn. Balancen mellem arbejds- og familieliv i Danmark ér et problem,” siger hun og fortsætter:

”Kvindebevægelsen havde et projekt, der hed: Vi vil det hele. Vi vil være mødre og samtidigt være på arbejdsmarkedet og gøre karriere. Det er stadigvæk et flot krav, men man må sige, at det møder nogle vanskeligheder.”

Professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen peger på, at mange måske selv har mistet troen på, at familielivet kan lade sig gøre:

”Mange har oplevet at vokse op i en familie, hvor forældrene havde problemer. Måske førte det endda til en skilsmisse. Forskning viser, at man godt kan ende med at udskyde sine egne engagementer i et familiefællesskab, når man har været igennem sådan en proces som barn,” siger Per Schultz Jørgensen.

I 2014 blev der født 56.870 børn i Danmark, hvilket er et forholdsvist lavt antal. Det år i Danmark, hvor der blev født allerfærrest, var i 1983, hvor der kun blev født godt 50.000 børn. Om det lave antal af nyfødte skyldtes den kolde krig, den stigende arbejdsløshed i ”fattigfirserne” eller noget helt tredje, vides ikke. Men én ting er ifølge Per Schultz Jørgensen sikkert: Valget om at få et barn hænger sammen med hvilken verden, man sætter dem ind i:

”Unge mennesker i dag er velovervejede, de tænker over deres liv, deres karriere og hvilken verden, det er, de sætter børn ind i. Farer som terror, klimatruslen, overbefolkning og fattigdom spiller en fantastisk stor rolle i den grad af tryghed eller tillid, vi har til verden. Den tillid er afgørende for de personlige valg, vi træffer.”

Både Per Schultz Jørgensen og Anette Borchorst peger desuden på ”singlekulturen” som en årsag til, at færre får børn i dagens Danmark. Hver tredje dansker mellem 30 og 59 år er enlig, og det gør det alt andet lige vanskeligere at få børn.