Sikke meget de vil gøre mod de ekstreme imamer – igen

Politikerne står i kø for at gribe ind over for moskéer og islamister. Det meste er gentagelser fra en 15 år lang debat og kan i øvrigt ikke lade sig gøre i virkeligheden. Det handler om at signalere god vilje til vælgerne

Det er TV 2’s afsløringer i dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, som har sat gang i debatten, der især koncentrerer sig om Grimhøjmoskéens imam Abu Bilals udsagn om stening af utro kvinder. Her optræder han under fredagsbønnen. –
Det er TV 2’s afsløringer i dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, som har sat gang i debatten, der især koncentrerer sig om Grimhøjmoskéens imam Abu Bilals udsagn om stening af utro kvinder. Her optræder han under fredagsbønnen. – . Foto: Brian Rasmussen/Scanpix.

TV 2’s afsløringer af, hvad der bliver sagt foran et skjult kamera i Grimhøj-moskéen i Aarhus og i andre moskéer, har fået danske politikere ud i overhalingsbanen. Her forsøger de at overhale hinanden med kreative forslag mod yderligtgående imamer eller imod imamer i det hele taget.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, lagde i Berlingske i går for med et fem-punktsprogram, der skal hjælpe unge muslimer i en ”kulturel frihedskamp”. Blandt andet skal muslimer, som føler sig fanget i religiøse miljøer, tilbydes en ny identitet, præcis som man i dag gør det for udbrydere fra rockerbander.

Danmark og andre europæiske lande skal kunne afvise imamer, der tidligere har talt imod demokratiet eller har opfordret til vold, Grimhøjmoskéen i Aarhus skal – om muligt! – lukkes, imamer skal have et certifikat for at kunne prædike, og endelig vil Mette Frederiksen afsætte flere penge til krisecentre, så de kan tage sig af muslimske, voldsramte kvinder.

Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, kørte forbi Mette Frederiksen med et budskab om, at man i stedet bør ”se på”, om man kan afvise alle imamer, der kommer til Danmark.

Hvorefter Dansk Folkepartis ordfører, Martin Henriksen, lod forstå, at det i virkeligheden handler om at få stoppet den muslimske indvandring i det hele taget.

I støvskyen efter de udlændingepolitiske formel 1-racere tegner sig konturerne af et deja-vu.

Efter al Qaeda-angrebet på USA i september 2001 vakte den kontroversielle imam Abu Laban fra Islamisk Trossamfund i København bestyrtelse med en udtalelse om, at ”han ingen tårer havde til ofrene, fordi de var grædt for ofrene i Palæstina”.

Han gik ind for vielse af mindreårige, og senere blev han kendt som leder af den imam-delegation, der rejste rundt i den arabiske verden under Muhammed-krisen. Voldsom debat om imamer og islamiske trossamfunds status fulgte.

I 2003 sagde Dansk Folkepartis ordfører, Peter Skaarup, at ”i diskussionerne om omskæring og stening har vi fået afdækket et rystende menneskesyn hos de udenlandske imamer i Danmark”, og et halvt år senere lagde regeringen op til den første ”imamlov”, der skulle stramme betingelserne for udenlandske, religiøse forkyndere.

Siden er loven blevet strammet adskillige gange, men antallet af forkyndere, som får ophold, svinger fortsat mellem 60 og 130 om året. I 2015 kom der 124. Seneste stramning er fra 2013, hvor det blev bestemt, at man skal tage et kursus i dansk familieret for at få forlænget sit visum.

Der er bare en lille detalje ved den stramning: Dem, der sidder på skolebænken og lærer, at man ikke må vie 12-årige, er kristne præster eller missionærer, mormoner, munke eller nonner.

Imamer er der til gengæld ingen af, for bortset fra tyrkiske imamer søger de ikke ophold i Danmark efter imamloven.

Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, undersøgte i 2014 for Undervisningsministeriet de opholdstilladelser, der var givet til 361 forkyndere de foregående fire år.

Tallene opgøres ikke på religion, men på ansøgernes oprindelsesland. Heraf fremgår, at 239 forkyndere kom fra USA og 33 fra Tyrkiet. På grund af en associeringsaftale med EU er de tyrkiske imamer undtaget fra krav om sprogeksamen og kursus i dansk familieret.

Leder af KIT, Hans Henrik Lund, fortæller, at blandt de resterende forkyndere var én fra et mellemøstligt land, og det var en koptisk præst fra Egypten.

Af yderligtgående imamer i Danmark er kun ganske få her på det såkaldte missionærvisum. Langt de fleste har været her i mange år. Eller også er det forkyndere fra andre EU-lande, som har ret til at være her efter EU’s regler.

Derfor får Mette Frederiksen også temmelig svært ved at komme de yderligtgående imamer til livs. Der er fri bevægelighed for EU-borgere i EU, men det fremgår ikke, om den socialdemokratiske partileder har forestillet sig, at bevægeligheden skal erstattes med en permanent og systematisk grænsekontrol.

Alt det ved toppolitikerne fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti godt. De ved også, at det kan blive vanskeligt at forbyde for eksempel Grimhøjmoskéen i Aarhus ved lov uden at komme på kant med Grundloven.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener dog, at man kan bruge Grundlovens ord om, at et trossamfund intet må lære, ”som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”, som paragraf 67 siger. Interessant at se, om Højesteret køber det synspunkt.

Under alle omstændigheder efterlader de sidste dages debat indtryk af, at meget foreslås, men kun lidt kan realiseres uden at komme på kant med internationale konventioner og de borgerlige frihedsrettigheder i Grundloven.

Men det handler nok også mest om at signalere de gode viljer til vælgerne. Igen.