Skærpede krav til imamer mødes med skepsis

Regeringens forslag om, at imamer på linje med folkekirkens præster skal overholde krav om god opførsel, underkendes som virkningsløst af eksperter. Kirkeminister Bertel Haarder (V) mener, at det er for tidligt at dømme forslaget ude

Siden TV 2 sendte den første udsendelse om kontroversielle imamer i begyndelsen af marts, har danske politikere stået i kø for at komme med forslag til, hvordan imamer, der taler om blandt andet stening og vold mod kvinder, kan få mindre indflydelse i det muslimske miljø. Arkivfoto
Siden TV 2 sendte den første udsendelse om kontroversielle imamer i begyndelsen af marts, har danske politikere stået i kø for at komme med forslag til, hvordan imamer, der taler om blandt andet stening og vold mod kvinder, kan få mindre indflydelse i det muslimske miljø. Arkivfoto. Foto: David Leth Williams.

En væsentlig del af regeringens stort anlagte udspil, der skal bremse hadprædikanter og antidemokratiske imamer, vil formentlig ikke have en virkning.

Det vurderer eksperter, som betegner et forslag om decorumkrav, eller krav om anstændig opførsel, som nyttesløst.

”Jeg har svært ved at se, hvordan man kan ramme imamer med sådan et krav,” siger Ditlev Tamm, professor med speciale i retshistorie og kirkeret ved Københavns Universitet.

Siden TV 2 sendte den første udsendelse om kontroversielle imamer i begyndelsen af marts, har danske politikere stået i kø for at komme med forslag til, hvordan imamer, der taler om blandt andet stening og vold mod kvinder, kan få mindre indflydelse i det muslimske miljø.

I går fremlagde kirkeminister Bertel Haarder (V) i Berlingske så en række forslag, der skal bekæmpe rabiate imamer i Danmark. Udover at der skal sættes ind over for social udstødelse og etnisk isolation, skal kommunerne skærpe kontrollen med antidemokratiske trossamfund. Desuden foreslår regeringen blandt andet også at indføre et såkaldt decorumkrav.

Sådan et krav vil indebære, at man ikke må være dømt for en handling, der er vanærende eller i strid med passende adfærd. Et lignende krav gælder allerede for præster i folkekirken, men forslås altså udvidet til imamer og trossamfund generelt.

Problemet er bare, at et decorumkrav ikke vil bremse hadprædikanter. Det vurderer professor Ditlev Tamm.

”De pågældende imamer, som man ønsker at ramme, taler ud fra deres religion. Det er det, de er sat til at gøre, så jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke overholder et decorum. Når de udtaler sig om stening, gør de det ud fra Koranen, og den slags må de have lov at sige, selvom man ikke bryder sig om det,” siger Ditlev Tamm.

Fordi vi har et så frit system med religionsfrihed i Danmark, er det formentlig ikke muligt inden for lovens rammer at bremse de rabiate imamer, siger Ditlev Tamm.

”Hvis man vil ramme imamer i Danmark, skal man ikke gøre det med lovbestemmelser, men med adfærdsbestemmelser. Sådan er det med alle religioner. Jeg kan udmærket se, at vi har at gøre med mennesker, der er uden for rækkevidde, men de er svære at håndtere, når de ikke er lønnet af staten. Jeg synes i højere grad, at man skal stille krav til godkendelser, regnskaber og åbenhed generelt og kritisere, hvad der bliver sagt, hvis man er uenig, men jeg tror ikke, at man kan ramme dem med forbud.”

Heller ikke Niels Valdemar Vinding, adjunkt og ekspert i trossamfund uden for folkekirken ved Københavns Universitet, vurderer, at et decorumkrav er løsningen i bestræbelserne på at bekæmpe hadprædikanter i Danmark.

”Imamerne er ikke ansat af nogen, så det kan ikke foregå på tjenestemandsvis, som det gør med præster, der står til ansvar for folkekirken. I det hele taget har jeg svært ved at se, hvordan man skal kunne formulere et generelt krav til religiøse forkyndere, som ikke allerede enten har været diskuteret, eller som er lagt ind under kommissoriet for trossamfundsudvalget,” siger Niels Valdemar Vinding.

Han påpeger også, at et eventuelt decorumkrav vil skulle gælde alle trossamfund og ikke kun de muslimske.

”Sådan et krav skal formuleres generelt, for ellers vil man diskriminere en bestemt religion, og når den slags krav skal formuleres generelt, så kan det blive umuligt at lovgive ud fra,” siger Niels Valdemar Vinding.

Kirkeminister Bertel Haarder mener dog, at det er for tidligt at vurdere, at et decorumkrav – og regeringens udspil generelt – er ubrugeligt.

”Ingen gør et decorumkrav til løsningen, men det kan være en del af løsningen. Det gælder både ved godkendelser af trossamfund, ved en eventuel fratagelse af godkendelsen, ved fratagelse af vielsesbemyndigelsen, og når det gælder folkeoplysningsmidlerne. Der er også en række andre ting, vi arbejder med, så jeg mener, at det er for tidligt at komme med indvendinger,” siger Bertel Haarder.