Skak og boksning skal hjælpe flygtningebørn

Asylsøgende gadebørn fra Marokko udgør en særlig problematik i asylsystemet. Nu vil Røde Kors hjælpe de unge ind på et nyt spor gennem et intensivt program med hård fysisk og mental træning, der skal holde dem væk fra gaden

Røde Kors vil tilbyde omkring 45 nordafrikanske unge under 18 år på Center Sandholm et intensivt forløb af en måneds varighed, hvor boksning og anden hård fysisk træning kombineres med skak.
Røde Kors vil tilbyde omkring 45 nordafrikanske unge under 18 år på Center Sandholm et intensivt forløb af en måneds varighed, hvor boksning og anden hård fysisk træning kombineres med skak. Foto: Arkivfoto. Søren Svendsen.

De har levet på gaden i Marokko og Europa i flere år og har udviklet deres egne normer. De sover ofte om dagen og er vågne om natten, og har ikke sjældent et stofmisbrug og pletter på straffeattesten.

En del af de omkring 250 asylansøgere fra Nordafrika og især Marokko, der de seneste to år er kommet til Danmark, udgør en hård kerne blandt de omkring 3000 uledsagede flygtningebørn under 18 år, som har søgt asyl siden januar 2015.

Ikke blot i Danmark, men i flere andre europæiske lande volder drengenes såkaldt gadeorienterede adfærd problemer.

Nu vil Røde Kors forsøge at bryde den onde cirkel ved at tilbyde omkring 45 nordafrikanske unge under 18 år på Center Sandholm et intensivt forløb af en måneds varighed, hvor boksning og anden hård fysisk træning kombineres med skak. Projektet er det første af sin art herhjemme, og håbet er, at erfaringerne kan bruges blandt andre uledsagede flygtningebørn i Danmark og i Europa. Initiativet er inspireret af et tilsvarende projekt i Grønland, der har formået at vende en gruppe udsatte drenges liv i Nuuk.

”Gadebørn fra Nordafrika er nok den sværeste gruppe at arbejde med i asylsystemet. Selvom drengene set udefra kan virke som ballademagere, så er det også nogle unge, der er meget udsatte. De har ofte boet i lande som Frankrig eller Spanien, så disse unge er et problem i hele Europa. Mange har ikke gået i skole i en årrække, og de søger mod gaden. Danmark er et stop på deres rejserute, og ansøgning om asyl er en måde at blive her i landet på. De fleste får formentlig ikke asyl, men i den tid, de er i landet, har vi en forpligtelse til at hjælpe dem,” siger strategi- og udviklingschef Kasper Koch fra Røde Kors.

En af initiativtagerne til projektet er lektor Jan Andersen fra Københavns Universitet, der har været med til at organisere det tilsvarende forløb i Nuuk. Her har to en halv måneds intensiv fysisk og mental træning kombineret med en måneds ophold på Vrå Højskole betydet, at de godt 20 unge, der deltog i projektet, i dag er i gang med arbejde eller uddannelse.

”I lighed med Grønland skal vi have vendt de unges døgnrytme, så de står op om morgenen. Derfor begynder dagen med boksetræning, fordi det gør dem fysisk trætte. Dernæst skal de spille skak en time til halvanden hver dag for at øge koncentrationsevnen, og derudover er der et fast program. Der er tale om unge, der er blevet misbrugt på mange måder, og som ikke lytter til voksnes regler. Vi skal flytte dem ved at få dem til at synes, at det, vi tilbyder, er sjovere end at leve på gaden,” siger Jan Andersen.

Formanden for Børnerådet Per Larsen mener, at projektet er vigtigt, fordi Danmark har en forpligtelse til at tage sig af mindreårige asylansøgere, så længe de er i Danmark.

”Hvis vi bare lader dem sidde i et modtagecenter uden at aktivere dem, så har vi en problemstilling, der på længere sigt kan blive sværere at tumle. Mange af disse gadebørn har gået for lud og koldt vand i mange år, og derfor har vi som samfund og ifølge FN’s Børnekonvention en forpligtelse til at give dem en så normal tilværelse som muligt. Der er ingen tvivl om, at de kan være svære at nå, fordi de har oplevet svigt på svigt,” siger Per Larsen.

På Christiansborg mener Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen til gengæld ikke, at pædagogiske projekter er vejen frem for asylsøgende gadebørn.

”Jeg tror ikke, at den slags projekter virker. Vi mener i stedet, at asylcentrene skulle have beføjelse til at frihedsberøve de unge, så de bliver på centrene,” siger Martin Henriksen.