I Danmark efterlader helligdage sig ikke mange synlige tegn i gadebilledet. Langfredag kan for eksempel kun kendes på, at flaget står på halv. Men det kommer det måske ikke til at gøre i Sønderjylland i 2014. Her falder langfredag nemlig sammen med Dybbøldagen den 18. april, hvor man sædvanligvis flager på hel. En sædvane, man i særdeleshed ønsker at fastholde på 150-årsdagen for slaget ved Dybbøl. Derfor har Hærens Sergentskole, Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle, Sønderborg Kommune og Region Syddanmark ansøgt Justitsministeriet om lov til at flage på hel langfredag i 2014.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard spår: Dybbøldagen markeres med flag på halv
Det ønske får opbakning af Inge Adriansen, adjungeret professor med speciale i nationalsymboler samt museumsinspektør på Sønderborg Slot:
I dette ene tilfælde går den statslige begivenhed foran den kirkelige. Eftersom man har udsendt indbydelser på højeste statslige niveau i både Danmark og Tyskland, kan man altså ikke flage på halv stang på grund af langfredag. Man har ikke i Tyskland den tradition, at kirkelige flagdage skal gå foran de statslige flagdage. Når det er med officielle tyske gæster, skal det tyske flag jo også op, og man kan ikke forestille sig, at det danske flag skulle være på halv stang og det tyske på hel stang, siger hun.
LÆS OGSÅ: Danskerne spejler sig i 1864
At tilsidesætte langfredags flagpraksis går ellers imod sædvanlig dansk flagskik, ifølge hvilken de kirkelige flagdage skal prioriteres over de nationale flagdage, hvis der skulle være et sammenfald. Det var der for eksempel den 9. april 2004, hvor dagen for Danmarks besættelse faldt på en langfredag. Her lod man flaget stå på halv hele dagen i stedet for at hejse det på hel klokken 12, som man normalt gør den 9. april. Den kirkelige markering havde altså førsteprioritet.
Denne fortrinsret bør måske brydes for første gang næste år, mener Inge Adriansen. Hun understreger, at vi i Danmark ikke har nogen flaglov, men udelukkende en sædvanepraksis. En praksis, der ikke kan undgå at udvikle sig gennem årene.
Der er for længst sket et fuldstændigt skred med hensyn til at komme helligdagen i hu. Der har tidligere været en mere fast praksis hos de officielle myndigheder, men selv der er der forskellig praksis. Justitsministeriets og Kirkeministeriets oversigt over flagdage er ikke helt de samme, og der sker jo løbende en ændring af flagskikken. Man er begyndt at flage langt mere. Nogle af ministerierne flager hver dag, siger hun.
I Sct. Marie Kirke i Sønderborg holdes der hvert år på Dybbøldagen en gudstjeneste i forbindelse med mindehøjtideligheden. Her flages der normalt på hel. Menighedsrådsformand Ejler Skjerning siger, at man i menighedsrådet har besluttet at se tiden an.
Vi vil i menighedsrådet afvente, om de får den dispensation, eller om de ikke får den. Vi synes, det vil være urimeligt at begynde at lægge pres på den ene eller den anden side.
Personligt mener han dog, at helligdagen bør have første prioritet.
Jeg synes, vi bør holde fast i den tradition, vi har med langfredag. Jeg ved godt, det ikke er en mening, som alle er helt tilfredse med, men det er min personlige holdning. Normalt hædrer vi jo vores faldne soldater, men det synes jeg ikke, vi gør ved at flage på hel, for det er ikke nogen festdag, siger han.
Den samme holdning har flere borgere udtrykt gennem læserbreve i lokalaviserne. De bruger sammenfaldet med langfredag som en anledning til at overveje, om man ikke ærer de faldne soldater bedst ved at sætte flaget på halv, ligesom man gør langfredag.
Men det er en misforståelse, mener Inge Adriansen. Bare fordi et flag står på hel, betyder det ikke, at der er tale om en fejring. Et flag på hel symboliserer en værdig markering og er den typiske måde at markere en mindehøjtidelighed på, siger hun.
Peter Grønlykke, sognepræst ved Sct. Marie Kirke, er enig med Inge Adriansen i, at diskussionen om, hvorvidt de faldne æres bedst med flaget på halv, ikke skal have indflydelse på den konkrete begivenhed.
Så skal vi til på 150-året at indføre en ny tradition. Det er ikke så heldigt, siger han.
Han mener derimod, at man bør følge traditionen på 150-året for Dybbøldagen, når nu dagen har så stor betydning lokalt.
Jeg håber bestemt, at den dispensation går igennem. Jeg synes, det ville være mærkeligt, at man ikke markerer den historiske dag, som man plejer at gøre, netop på 150-års dagen, hvor Dronningen kommer på besøg, siger han.
Foreløbig afventer sagen sin afgørelse i Justitsministeriet. Svaret ventes at falde i løbet af foråret.