Skattesnyd bryder vores samfundskontrakt

Det etiske grundlag under de vestlige samfund skrider, når velstående medlemmer af samfundet undslår sig for at betale skat. Det kan føre til social uro, påpeger forskere

Den sociale kontrakt om, at alle skal bidrage til det samfund, de lever i og drager fordel af, står i fare for at blive sønderbrudt i takt med antallet af sager, der dukker op om skattely og skatteunddragelse blandt de mest velstående og magtfulde i vores samfund. Arkivfoto.
Den sociale kontrakt om, at alle skal bidrage til det samfund, de lever i og drager fordel af, står i fare for at blive sønderbrudt i takt med antallet af sager, der dukker op om skattely og skatteunddragelse blandt de mest velstående og magtfulde i vores samfund. Arkivfoto. . Foto: Erik Refner.

Den sociale kontrakt om, at alle skal bidrage til det samfund, de lever i og drager fordel af, står i fare for at blive sønderbrudt i takt med antallet af sager, der dukker op om skattely og skatteunddragelse blandt de mest velstående og magtfulde i vores samfund.

Sådan lyder konklusionen fra Malte Frøslee Ibsen, ph.d.-stipendiat og forsker i politisk teori med særligt fokus på global retfærdighed ved universitetet i Frankfurt, i kølvandet på lækket af de såkaldte Panama-papirer, der afslører, hvordan førende politikere og erhvervsfolk har oprettet skuffeselskaber i skattely i Panama.

”Sagen om Panama- papirerne er ikke den første af sin slags, og hver gang, de sager dukker op, er det et brud med den fælles kontrakt, de vestlige samfund hviler på, om at alle bidrager til det samfund, de bor i. Det er derfor, at vi på trods af reformer og dereguleringer stadig har progressive skattesystemer, der skal sikre, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder,” siger Malte Frøslee Ibsen.

”Folk bliver med god grund forargede over det, når de mest velstående og dem, der får mest ud af den globale handel, ikke betaler skat, og derfor bliver hurtigt rigere og rigere, mens alle andre står mere eller mindre i stampe. Det drejer sig om vanvittig mange penge”

Som Malte Frøslee Ibsen siger spiller sagen om skatte-unddragelse ind i en større global diskussion om ulighed, som særligt den franske økonom Thomas Piketty satte på dagsordenen med sin murstensbog fra 2013, ”Kapital i det 20.århundrede”.

Siden da har den amerikanske sociolog Robert Putnam og den ditto amerikanske politiske tænker Francis Fukuyama tematiseret ulighed og den underminering af tillid til samfundets institutioner, den kan føre med sig. Og det er ikke kun et problem, som venstreorienterede oplever, påpeger lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss.

”Omfattende skatteunddragelse er også fra et borgerligt synspunkt ødelæggende. For det er en samfundsopløsende kraft, når folk bryder med samfundskontrakten, der både handler om rettigheder og pligter, blandt andet pligten til at betale skat,” siger Michael Böss, der har skrevet flere bøger om samfund og sammenhængskraft, blandt andet ”Republikken Danmark” og ”Det demente samfund”.

”Det kan svække den tillid, som er helt afgørende for samfundet, også for at markedet kan fungere. Og hvis den tillid først går tabt, er den meget svær at genetablere,” siger han.

Det punkt synes vi ikke at være kommet frem til endnu, mener Malte Frøslee Ibsen.

”Der har endnu ikke været en bred folkelig reaktion på det, vi har set siden finanskrisen. Det, synes jeg personligt, er forstemmende. Ja, der er nogle, der skifter bank i protest, men det er også det. Men på et eller andet tidspunkt når man et kritisk punkt, hvor folk ikke vil finde sig i det længere. Så må man håbe på, at de folkevalgte politikere vil tage det seriøst, også fordi der er et potentiale for social uro her. Men det er også en pointe, at et land som Danmark ikke kan gøre noget på egen hånd. Det må ske på EU- niveau,” siger Malte Frøslee Ibsen.

Analysechef i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen, der også har en fortid som direktør i Skatteministeriet, følger også afdækningen af sagen om Panama-papirerne. Han forholder sig stadigt afventende over for konklusionerne:

”Der er en tendens til, at forargelsen løber fra den reelle viden om, hvad der op og ned,” som han udtrykker det.

For motivet er ikke altid at undslå sig at betale skat, fortæller han og uddyber:

”De ting, jeg har set førhen, der har grunden nok så meget været at skjule deres formuer for deres kommende ekskoner og andre familiemedlemmer. Og så er der også nogle, der er bornerte over for at vise hvor mange penge, de har. Det, jeg bliver mest forarget over i de her sager, er de politiske magthavere, der gemmer summer, som man må tro, at de ikke har nogen som helst mulighed for at komme i nærheden af på lovlig vis,” siger Otto Brøns-Petersen.

”Men hvis man ser snævert dansk på det, altså hvor mange penge det drejer sig om i forhold til det danske statsbudget, så vil jeg tro, at det er relativt begrænset.”