Skeptikere vinder terræn i klimadebat

2Ærkebiskop Rowan Williams har sat et solidt aftryk på seneste udgave af det politiske magasin New ...

2Ærkebiskop Rowan Williams har sat et solidt aftryk på seneste udgave af det politiske magasin New Statesman. Foto: Niels Poul Dreyer Denmark / Scanpix

Forskere, som nedtoner omfanget og hastigheden af klimaforandringerne, er på det seneste begyndt at overtage dagsordenen. Det kan få store konsekvenser for den førte klimapolitik

Jordens klima er under forandring, men det er ikke så voldsomt og sker ikke nær så hurtigt, som flertallet af klimaforskerne siger. Den holdning fylder stadig mere i både medierne og i forskerverdenen, mener en række klimaforskere og iagttagere.

Skiftet kommer til udtryk ved stadig flere faglige undersøgelser og rapporter, der peger i retning af, at havniveauet stiger mindre end forventet, det samme gør den globale middeltemperatur. Hyppigheden og intensiteten af tropiske orkaner stiger alligevel ikke, og i det hele taget er klimaets følsomhed over for koncentrationen af CO2 i atmosfæren ikke så stor som hidtil udmeldt. Der er stadig meget forskning, som fastholder, at klimaforandringerne er lige så reelle som altid, men den almindelige opfattelse er, at de mere moderate eller ligefrem skeptiske prognoser det seneste halve til hele år er begyndt at overtage klimadagsordenen.

Indtil nu har to fløje, klimaalarmisterne og skeptikerne, præget forskningen, men der er en meget klar tendens til, at midterlinjen i både forskningen og debatten får mere at skulle have sagt, og at især alarmisterne derfor taber terræn, siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Syndfloden nærmer sig

Han har længe fulgt den danske og europæiske klimapolitik tæt og ser nu tæppet blive hevet væk under mange af de energipolitiske tiltag, der er sket de senere år. Ikke mindst tilskuddene til vindmølleindustrien, de rekordhøje elpriser og tilskuddene til hele elbilmarkedet, som alle er urentable, men retfærdiggjort ud fra argumentet om, at vi er nødt til at gøre noget nu.

Hvis det viser sig og det tyder stadig mere jo på at vi faktisk ikke har så travlt endda med at dæmme op mod klimaforandringerne, har en hel del politikere et alvorligt forklaringsproblem. Og det bliver interessant at se, hvem og hvor mange der bliver stillet direkte til ansvar for de ufattelige summer, der måske er brugt forkert, siger han.

Professor i astrofysik Henrik Svensmark er en af de såkaldte klimaskeptikere, som fra starten har peget på, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at vi er på vej mod en klimakatastrofe, sådan som flertallet af klimaforskerne mener. Og at det især er solens aktivitet, som har afgørende betydning for de forandringer, vi oplever. Han mærker også, at de midtersøgende forskningsresultater på det seneste er begyndt at fylde mere.

For et par år siden blev bare det at nævne, at den globale temperatur var stagneret, taget meget ilde op. I dag går stadig flere ind i den debat og prøver at forstå, hvorfor udviklingen ikke følger de store klimamodellers forudsigelser. Så der sker helt sikkert noget, siger han.

På Niels Bohr Instituttet har professor i meteorologi og klimadynamikker Eigil Kaas også lagt mærke til, at den mere skeptiske forskning er begyndt at fylde mere på det seneste og forklarer det med en generel mathed blandt det store flertal af forskere, som stadig mener, at klimaet udvikler sig lige så dramatisk, som de hele tiden har sagt. De bliver bare ikke hørt længere. Og de er trætte af at modsige skeptikerne.

Mængden af klimaartikler, indlæg og blogs er styrtdykket internationalt siden klimatopmødet i København i 2009, for der er den udbredte holdning, at det alligevel ikke nytter noget. Og det har jo efterladt plads til skeptikerne, som ikke længere modsiges i samme grad. Konsekvensen er, at vi handler endnu mindre, og at konsekvenserne af klimaforandringerne derfor bare bliver endnu større end beregnet, siger han.